Filmanmeldelse: Kærlighed og andre katastrofer – En film der ikke helt kan bestemme sig
Det er ikke nemt at være voksen og i parforhold for tiden i Danmark. Det er i hvert fald konklusionen, når man har set Sofie Stougaards instruktørdebut ”Kærlighed og andre katastrofer”, hvor man kan bliver helt forpustet over de dilemmaer, hovedpersonerne når at rode sig ind i.
Psykologen Rosa (Christine Albeck Børge) er gift med mekanikeren Frederik (Lars Ranthe). Hun vil gerne have et barn mere. Det vil han ikke, så hun holder op med at tage p-piller uden at fortælle ham det. Rosa bliver gravid og Frederik bliver forståeligt nok sur og presser hende til en abort.
Frederik har også en elskerinde, kunstneren Sonja (Ellen Hillingsø) som han møder, fordi han skal reparere hendes gamle bil. Sonja tror ikke, at hun kan blive gravid, men det kan hun. Modsat Rosa vælger hun i sidste øjeblik at beholde barnet, selv om Frederik, der må siges at have held – eller måske snare uheld – i sprøjten, også prøver at overtale hende til en abort.
Sonja tumler med de store omvæltninger i sit liv, og er lykkelig, da hun møder en psykolog i det lokale kurbad. Gæt selv hvem, og gæt selv resten. For hvordan tackler man, når man finder ud af, at ens mand, som har presset en til abort, står og skal barn med sin elskerinde?
Det er sådanne eksistentielle forviklinger som Woody Allen ville have kunnet få en herlig, bittersød komedie ud af. Eller som Claude Chabrol ville have kunnet forvandle til et medrivende, eksistentielt drama om følelser og moral.
Men Sofie Stougaard er hverken Allen en Chabrol. Hun er bedst kendt som skuespiller og tillige gift med filmens manuskriptforfatter Torben Rafn og måske derfor blind for historiens åbenlyse konstruktioner.
I hvert fald ved hun ikke helt, hvilken stol hun skal placere sig på. Skal det være en komedie? Skal det være romantisk? Eller er det en tragedie? Som det udvikler sig, bliver det noget af det hele lige som ”Lang historie kort” (2015) og med samme stemning af menneskelig deroute, som man så i Thomas Vinterbergs ”Kollektivet” (2016)
Dermed ikke sagt at ”Kærlighed og katastrofer” er uden evner. Sonja-figuren kunne nemt være blevet endnu en af Ellen Hillingsøs meget kontante kvindefigurer, men hun får forsynet den modne og excentriske boheme-kvinde med en klædelig sødme.
Lars Ranthe er endnu en af disse moderne, selvmedlidende, indebrændte mænd, som man får lyst til at sukke højt over. Men der sker noget, når han raver fuld rundt på vej for at erklære Rosa sin kærlighed igen, og når han både verbalt og fysisk går amok på Sonja. Her er den både sjov og når på forunderlig vis ind under huden på én og bliver nærværende.
Filmens helt store trækplaster er imidlertid Christine Albeck Børge i rollen som Rosa. Hun formidler rollen som kvinden på vej ned, der ikke kan eksisterer uden sin familie og mand, med en hjerteskærende sårbarhed og styrke.
Så selv om det altså ikke lykkes fuldstændig for Sofie Stougaard, så har hun vist et lovende talent for at få det bedste ud af sine skuespillere trods manuskriptets mangler og også et spændende blik for, hvordan man gør en film visuel interessant. Og så er det jo altid sympatisk med et ildsjæleprojekt, der bliver til noget, selv om det ikke har fået en krone fra Det Danske Filminstitut.
Kærlighed og andre katastrofer – 102 minutter – Danmark – Instruktør: Sofie Stougaard – Medvirkende: Christine Albeck Børge, Lars Ranthe, Ellen Hillingsø, Paw Henriksen m.fl.
