Filmanmeldelse: Skønheden i alting: Amerikansk julefilm nedsmelter i forloren sentimentalitet

skoenheden-i-alting

2 Popcorn

Will Smith, Edward Norton, Kate Winslet, Hellen Mirren, Keira Knightley, Michael Pena og Naomie Harris. Det er bestemt ikke stjerner, der mangler i dette års bud på en amerikansk julefilm.

Men det er ikke nok med stjerner på lærredet, hvis man vil opnå stjerner hos kritikerne og resten af publikum. Filmen skal også være god, og det er ”Skønheden i alting” på ingen måde.

Dens plot er unødigt kompliceret, den opfatter sit publikum som idioter, der vil sluge enhver følelses-kliché, og frem for alt spilder den totalt Will Smiths talent på en kedelig tåreperser, hvor de eneste tårer er dem, som man græder på vej ud af biografen, over at have spildt sine penge. Okay det sidste er kun 95 procent rigtigt, men det vender vi tilbage til.

Først et lille resumé: Howard (Will Smith) er den kreative direktør og kraft i et succesfyldt reklamefirma i New York, hvor han lærer sine ansatte, at der er tre nøglebegreber, der driver al reklame: Kærlighed, tid og død. Vi længes efter kærligheden, vi ønsker, vi havde mere tid, og vi frygter døden.

Da Howards 6-årige datter dør af kræft, synker han imidlertid ned i apatisk sorg og er ude af stand til at passe sit arbejde. I stedet begynder han at skrive vrede breve til henholdsvis kærligheden, tiden og døden.

Hans firma har imidlertid brug for ham, hvis forretningen skal overleve – eller for at få ham til at afgive sin aktiemajoritet, så andre kan tage beslutningerne.

Howards tre kolleger Whit (Edward Norton), Claire (Kate Winslet) og Simon (Michael Pena) beslutter derfor at ruske op i ham. De lejer tre skuespillere (Helen Mirren, Keira Knightley og Jacob Latimore), der skal opsøge Howard og udgive sig for at være henholdsvis kærligheden, tiden og døden, som kommer for at svare på hans breve og konfrontere ham med hans sorg.

Deres stormløb får blandt andet Howard til at opsøge en sorggruppe for forældre, der har mistet deres børn. Her møder han den jævnaldrende Madelaine (Naomi Harris), der selv har valgt en anden tilgang til sin sorg: At se den skønhed, der trods alt er i alting her i verden.

Læg dertil, at Whit, Claire og Simon har deres egne livskriser at slås med, som selvfølgelig også bliver forløst i processen med at få Howard til at vågne op.

Lyder det fortænkt? Det er det også, og sentimentaliteten driver forlorent ned fra lærredet og ud over det stakkels publikum, mens rækken stjerneskuespillere forgæves forsøger at bevare deres skuespilmæssige værdighed og vride bare en anelse dybde ud af klichéerne.

Og så, hen mod slutningen hvor man har opgivet ethvert håb om at få den mindste valuta for sine billetpenge, byder filmen alligevel på en overraskelse, som i hvert fald undertegnede ikke havde set komme. En drejning, der på magisk vis skaber et af de skønheds-øjeblikke, som titlen hentyder til, og som tvinger et par enkelte forræderiske tårer frem.

Det er ikke nok til at spilde tiden i biografen med at se ”Skønheden i alting”, men nok til at fange den på Netflix til den tid.

Skønheden i alting – 97 minutter – USA – Instruktør: David Frankel – Medvirkende: Will Smith, Edward Norton, Kate Winslet, Hellen Mirren, Keira Knightley, Michael Pena, Naomie Harris m.fl.