Filmanmeldelse: Moonlight – Smukt portræt af sort homoseksualitet
Hvad betyder det at være sort i USA i dag? Og ikke bare sort, men homoseksuel? Svaret serveres på smukkeste og mest indlevende vis i Barry Jenkins ”Moonlight”. Filmen slår en tyk streg under, at den afro-amerikanske identitet er langt mere kompleks end de stereotyper, man normalt præsenteres for på lærredet.
For sort – eller Black – er ikke bare en race eller farve, men et af de tre navne, som filmens hovedperson bliver kaldt. ”Moonlight” er ligeledes inddelt i tre kapitler og følger drengen Chiron over en periode på 16 år.
I den første kapitel er Chiron 10 år gammel og lever i en fattig forstad i Miami med sin stressede crack-misbrugende mor. Chiron går under kælenavnet ”Little”, og da han en dag er på flugt fra nogle bøller, bliver han reddet af narkohandleren Juan, der styrer sin narkoforretning med rolig, men hård hånd. Juan bliver en form for faderfigur for Little, og de to udvikler et tæt forhold.
I filmens andet kapitel er Chiron blevet 16 år og bruger sit eget navn. Juan er død i mellemtiden, og Chiron går omkring ensom og formælt fyldt med følelser, som gør ham anderledes end de andre drenge i klassen. Hans eneste ven er den mere selvsikre Kevin, og da de to fyre en aften sidder på stranden høje af tjald får hormonerne frit løb. Forholdet får dog en brat ende, da skolens bøller tvinger Kevin til at slå på Chiron.
I det afsluttende kapitel er Chiron blevet 26 år gammel og bor i Atlanta. Han går under navnet Black og er blevet både mentalt og fysisk hærdet i mellemtiden og driver nu sin egen narkoforretning. Et telefonopkald fra Kevin, som han ikke har hørt fra i 10 år, ripper imidlertid op i fortiden. Chiron vender tilbage til Miami og skal nu træffe et afgørende valg omkring sit liv.
Det er en mesterlig udviklingshistorie, som Barry Jenkins har stykket sammen. ”Moonlight” handler om at tage kontrol over sit eget liv og sin egen identitet, og det er præcis det Jenkins gør med filmen.
”Moonlight” overrasker konstant, og behandler sit tema om sort homoseksualitet med stor indfølelse. Samtidig må man beundre den kontinuitet, som Jenkins skaber. Selv om hver stadie i Chirons liv forløses med en ny skuespiller i rollen, er det som om, at det er en film af Richard Linklater optaget over 16 år, hvor det er den samme person, man følger. De tre skuespillere er så enstemmige i deres bevægelser og Chirons fåmælthed (Hans replikker i hele filmen kan være på to A-4 ark) at skiftet mellem de forskellige epoker sker fuldstændig gnidningsfrit.
I rollen som Chirons mor yder Naomie Harris en stor præstation, selv om forandringerne hos hende er mere subtile.
”Moonlight” er en film om maskulinitet, sår og kriser som er ens, uanset hvilken seksualitet man har, men som også er rammesat af en race- og klassemæssige baggrund.”
”Nogen gange græder jeg så meget, at jeg næsten bliver forvandlet til dråber” tilstår Chiron over for Kevin i en af filmens nøglescener og understreger, hvordan han lige som mange andre mænd forsøger at bedøve sin sorg med vrede. Det er ”Moonlights” store fortjeneste, at den til slut finder en måde at forandre sorgen til lykke.
Moonlight – 111 minutter – USA – Instruktør: Barry Jenkins – Medvirkende: Mahershala Ali, Alex R. Hibert, Janelle Monáe, Naomie Harris, Ashton Sanders, Trevangte Rhodes, André Holland m.fl.
