CPH:DOX 2017 – Når du kigger væk – Phie Ambo leger med bevidstheden
I dag er det en lille uge siden, at CPH:DOX sluttede for denne gang. Som sædvanlig sidder jeg tilbage fuld af forunderlige indtryk fra de film, jeg nåede at se og fuld af ærgrelse over alle dem, jeg glippede. Hvilket i sagens natur er de fleste. Sådan må det være, når der er 200 film på programmet og kun 11 dage til at se dem.
På forunderlig vis, endte festivallens dansk-syriske åbningsfilm ”Last Men in Aleppo” også med at vinde hovedkonkurrencen DOX:AWARD. Instruktøren Freas Fayyad og den debuterende danske co-instruktør Steen Johannessen løb fortjent med sejren for deres stærke – nogen steder næsten ubærlige – portræt af tre modvillige heltes arbejde med at redde civile midt i krigens gru i Aleppo. Eller som juryen udtrykte det:
”Last Men in Aleppo er en film hvis ødelæggende, følelsesmæssige umiddelbarhed kaster os ind i en shakespearsk’ tragedie om en befolkningsgruppe, der kæmper for at bevare deres menneskelighed på trods af den ubarmhjertige realitet, de befinder sig i”.
For mit eget vedkommende endte CPH:DOX 2017 søndag aften i Dagmar med en anden af filmene fra hovedkonkurrencen – Phie Ambos forunderlige ”Når du kigger væk”.
At Phie Ambo er lynende intelligent, mærker man hurtigt, når man snakker med den 43-årige instruktør. Her lyser intelligensen imidlertid ned fra lærredet i en grad, så jeg et par gange følte mig hægtet af.
Trods titlen er det ikke en film, som det er tilrådeligt at kigge væk fra, hvis man vil forstå det hele. For det er nogle af livets helt store eksistentielle spørgsmål og mysterier, som Phie Ambo kaster sig over.
”Hvor går bevidsthedens grænser, og er vi forbundne på måder, vi ikke anede?” lyder de udfordrende indgangsspørgsmål.
Det hele starter i børnehøjde, da Phie Ambos datter Juno insisterer på, at hun nogle gange er et menneske og nogle gange et dyr. Det får moderen til at tænke over, hvad der ellers befinder sig uden for den menneskelige bevidsthed.
Efter en indledende snak med et andet klogt menneske – fysikeren og far til strenge-teorien Holger Bech Nielsen – lader Ambo sin film udvikle sig efter tilfældighedsprincippet. Hun pålægger nemlig sig selv det kunstneriske benspænd, at hun ikke må tage kontakt til dem, der skal medvirke i hendes film. De skal enten komme til hende af egen drift eller blive henvist af andre.
Fra Holger Bech Nielsen bliver der trukket linier og punkter til en budhistisk, en claivoyant, en vicevært og en jysk fabrik for de såkaldte Power Pack: Et lille stålrør med vitaliseret vand, der tilsyneladende kan påvirke andet vand og andre væsker uden at være i berøring med dem.
Phie Ambo kommer ikke med nogle endelige svar, men lader sig lede af tilfældighederne, som måske i virkeligheden ikke er så tilfældige, hvis man skal tro på teorien om, at vi alle er forbundet.
”Når du kigger væk” bryder mange steder med en traditionel handlingsfilm. Men på sin egen måde er den et lille legende mirakel, en filosofisk opdagelsesrejse, der pirrer nysgerrigheden og viser, at der er utrolig meget mere mellem himmel og jord, end vi tror.
Bedre afslutning på CPH:DOX kunne jeg ikke ønske mig. Og for alle dem, der ikke nåede at se filmen, så er chancen der igen til efteråret, når den får rigtig biografpremiere i Danmark.
Når du kigger væk – 84 minutter – Danmark – Instruktør: Phie Ambo – Medvirkende: Phie Ambo, Holger Bech Nielsen
