Filmanmeldelse: Den bedste mand – Spøjs men hyggelig dansk boksefilm

Den bedste mand

4 popcorn

Vi befinder os i slutningen af 70’erne, hvor den aalborgensiske bokser Jørgen ”Gamle” Hansens professionelle karriere er nede i en bølgedal. Den EM-titel som det lykkedes ham at vinde nogle år før er for længst tabt igen, og en episode, hvor han i en vigtig kamp kluntet foregav at være knockoutet, hænger som en skygge over hans omdømme. Publikum og sportsjournalisterne er begyndt at se Hansen som en stædig bokseklovn, der nægter at gå på pension som bokser, selv om han taber alle kampe.

Jørgen Hansen er derfor nødt til at huse boksepromotor Mogens Palles nye håb Ayub Kalule, og mødet og venskabet med Kalule giver den gamle bokser nyt håb om en afgørende EM-kamp, hvor han kan genvinde sin titel i weltervægt.

Der er noget spøjst over Mikkel Serups film om bokseren Jørgen ”Gamle” Hansen. Noget der forstyrrer heldsindtrykket.

På den ene side forsøger den at være danske folkekomedie-hygge med et realistisk tidsbillede fra 70’ernes Aaalborg fyldt med parcelhus-hverdagsliv, kakkelborde og kedelige brune vægge.

På den anden side ønsker den at fortælle et stykke boksehistorie fra dengang, hvor man stadig måtte have et arbejde ved siden af boksningen, hvis man skulle betale sine regninger.

Det første lykkes et langt stykke ad vejen. Mikkel Serup har klart satset på humoren og på at beskrive de rutiner, der styrede Jørgen Hansens liv, og som stod i skarp kontrast til hans kvikke og ofte underspillede humor.

Det andet lykkes ikke helt. Folk, der faktisk har levet dengang, vil således have svært ved at genkende handlingsforløbet, efter virkeligheden har været turen igennem manuskriptforfatternes dramaturgiske mølle. Alene det, at Kalule – der jo blev verdensmester i virkeligheden – er reduceret til Jørgen Hansens ven og hjælper, kan være svært at sluge.

Et tredje problem er selve hovedpersonen. Mikkel Boe Følsgaard startede skuespilkarrieren med et brag ved at vinde en sølvbjørn i Berlin for rollen som den gale kong Christian den 7. i ”En kongelig affære”. Siden har han udviklet sig til en af Danmarks mest lovende skuespillere.

Men selv om man forsyner ham med en stor kunstig, brækket næse, bliver han altså ikke Jørgen ”Gamle” Hansen. Der var en grund til, at Hansen fik tilnavnet ”Gamle”: Dels var han med sine 36 år gammel i boksesammenhæng, dels lignede han og udseendemæssigt en gammel mand i forhold til sine yngre modstandere.

Det gør Mikkel Boe Følsgaard imidlertid ikke. Uanset hvor meget, han prøver, ligner han stadig en lidt forvokset student, og i scenerne med hustruen Hanne, der spilles af den 12 år ældre Lene Maria Christensen, minder de flere gange mere om mor og søn end om mand og kone.

Til gengæld lykkes Mikkel Boe Følsgaard med den nedtonede humor. Så hvis man kan se bort fra den manglende lighed og bare betragte filmen som en historie om en undertippet dansk bokser, der fik et bragende come back, er ”Den bedste mand” faktisk en ganske charmerende og underholdende film.

Mikkel Bo Følsgaard flankeres glimrende af Lene Maria Christensen i det ene ringhjørne, som fruen, der både holder sammen på hjemmet, og som forhandler hans kontrakter, og af altid seværdige Søren Malling i det andet ringhjørne som boksepromoteren Mogens Palle. At Malling så i virkeligheden ville have været et bedre og mere spændende bud på rollen som Hansen er en anden historie.

Den bedste mand – 98 minutter – Danmark – Instruktør: Mikkel Serup – Medvirkende: Mikkel Boe Følsgaard, Lene Maria Christensen, Søren Malling, Arnold Oceng m.fl.