Filmanmeldelse: Grusomme mig 3 – Mere af det samme
Hvorfor tænke nyt, når man allerede har en skudsikker opskrift, der fungerer upåklageligt?
Det synes at være mantraet bag det nyeste kapitel i Grusomme mig serien, som derfor byder på mere af det samme: Mere Gru (faktisk dobbelt op), flere Minions (dog heldigvis ikke så mange som i spinnoff-filmen fra 2015), flere tegneserieagtige gags, flere popkulturelle referencer (denne gang med fokus på 80’erne) og flere fængende Pharrell Williams sange.
Så hvis det er det, man er ude efter, fungerer ”Grusomme mig 3” upåklageligt, som en velsmurt maskine.
Da vi sidste gang forlod Gru og hans nye brud Lucy, havde de dannet en moderne kernefamilie omkring Gru’s tre adopterede døtre, men alt er ikke lutter idyl. Lucy har problemer med at finde ind i rollen som ”mor”, og da spionparret kikser en mission og lader superskurken Balthazar Bratt undslippe, bliver de fyret fra den antiforbryder-organisation, som de arbejder for.
Gru’s trofaste tjenere Minions håber, at han så vil vende tilbage til sin forbryder-fortid, men da han nægter, forlader de ham i protest. Kort efter kontaktes Gru af sin ukendte og særdeles velhavende tvillingebror Dru, der ligeledes vil have ham til at lære sig op til at blive superskurk.
Hele familien Gru rejser til Dru’s ø. Gru skal nu beslutte om han skal svigte sin bror eller Lucy og sine tre døtre. Og i kulissen lurer Balthazar Bratt på den ultimative hævn over Hollywood, mens de bortløbne Minions er røget i fængsel.
Som det fremgår, er der rigeligt med tråde at holde fast i: Bratts hævnplaner, Gru’s forhold til Dru, Lucys kamp for at blive en god mor, den mindste adoptivdatter Agnes’ jagt på en ægte enhjørning og Minions ophold i fængslet. Det fungerer ikke optimalt, men virker flere steder som en masse parallelle historier, der er klippet sammen til en samlet film.
Hovedproblemet er, at hverken Minions, Lucy og adoptivdøtrene rigtig har noget at gøre i filmen. De er ret beset overflødige for handlingen, men kan jo heller ikke skrives ud. Derfor har man i stedet valgt det spredte spilfægteris manglende fokus.
Når det er sagt, så fungerer kernen i ”Grusomme mig 3” faktisk glimrende. Balthazar Bratt er en forfriskende skurk – en tidligere barnestjerne fra 80’erne, der blev kasseret af Hollywood, da han gik i pubertet, og som hævn besluttede at blive en ægte forbryder, endda en ganske ressourcestærk en af slagsen. Når han danser rundt til tonerne af Michael Jackson i sit lilla tøj og håret sat op i Ishøjpalme-frisure, mens han udspyr sine lyserøde tyggegummi-bomber, spiller musikken for alvor.
Det samme kan siges om forholdet mellem Gru og Dru. Når den mørke, skaldede Gru og den lyshårede, hvide Dru vikles ind i hinanden, så det danner yin og yang og dermed understreger kontrasten mellem de to, er det både genial og smuk animationskunst.
Så ”Grusomme mig 3” står distancen og danner foreløbig en underholdende afslutning på serien. Men hvis filmselskabet skulle få den idé at fortsætte med yderligere en film – og det kan jo sagtens ske – så er der brug for nytænkning og et anderledes strammere manuskript.
Grusomme mig 3 – 90 minutter – USA – Instruktører: Kyle Balda, Pierre Coffin og Eric Guillon – Medvirkende (stemmer): Søren Sætter-Lassen, Vicki Berlin, Bubber, Emma Sehested Høeg, Iris Mealor Olsen, Aya Ingrid Alber, Pierre Coffin m.fl.
