Filmanmeldelse: Aldrig mere i morgen – Erik Clausens nye film om død er fyldt med liv
Kan man bliv et bedre menneske af at dø?
Det er omdrejningspunktet i Erik Clausens nye film ”Aldrig mere i morgen”. En film der nok handler om døden, men som er sprængfyldt af både liv og kærlighed.
De fleste har sikkert leget med tanken om, hvordan deres omgivelser vil reagere, når man dør. For filmens hovedperson, den kendte og succesfulde kunstmaler Thorvald Mors, der selvfølgelig spilles af Clausen selv (hvem ellers), bliver tanken imidlertid til virkelighed.
Thorvald er en kendt og anerkendt kunstner med et ego så stort, at han nærmest anser sig selv for at være udødelig. Under et interview i anledning af hans 80-års fødselsdag falder han om, og senere på hospitalet banker en engel (Bodil Jørgensen) på og fortæller ham, at han skal dø. Hun giver ham dog mulighed for, at hans sjæl kan gå usynlig rundt i verden, indtil hans krop bliver begravet. Derfor er han til stede som fluen på væggen, da hans efterladte modtager beskeden om, at han er død.
Deres reaktioner bliver en øjenåbner for den selvoptagne og intense livsnyder hvis farverige personlighed i bogstaveligste forstand har fyldt hele lærredet ud for hans nærmeste: Den voksne søn Vincent (Nicolas Bro), der altid har følt, at han stod i skyggen af sin berømte kunstnerfar, og derfor ikke rigtig har drevet det til noget. Ekskonen Bente (Britt Bendixen), der aldrig er kommet sig over, at Thorvald forlod hende for en yngre kvinde. Hans nye kone Alice (Marijana Jankovic), der elsker ham så højt, at hun har sat sit eget liv og sine tidligere venner til side for at være sammen med ham, og som derfor føler sig ensom indeni. Og Thorvalds og Alices datter Lucia (Katinka Evers-Jahnsen), der forguder sin far.
Thorvald indser, hvordan han har påvirket sine nærmestes liv med sine handlinger og sin personlighed, og hvordan hans død giver dem nye muligheder – hvis de vil.
Som begravelsen nærmer sig tager de forskellige personer i Thorkilds liv hver især deres eget liv op til revision. Og Thorkild selv må både lære at tilgive andre og acceptere sin egen undværlighed.
”Aldrig mere i morgen” er Erik Clausens 13. spillefilm siden han for 36 år siden brød igennem med ”Cirkus Casablanca” (1981). Den kommer kun toogethalvt år efter, at hans seneste film ”Mennesker bliver spist” om en midaldrende mand, der bliver dement, gik sin sejrsgang og trak flere end 200.000 danskere i biografen.
Nu er han så tilbage med sin måske mest personlige film nogensinde. Borte er gamle Clausen-travere om klassekamp og solidaritet. I stedet handler det om livets store eksistentielle spørgsmål: Kunsten, kærligheden og døden – og hvordan livets afslutning også kan blive en ny begyndelse. Eller som Erik Clausen selv udtrykker det:
– Det særlige ved døden er, at den sker trinvis. Man dør, og så ligger man der i kapellet en uge, inden man bliver begravet. Senere er man så til stede i folks følelser og minder. I virkeligheden er man ikke død, før alle har glemt én.
Som sædvanlig har Erik Clausen håndplukket sine skuespillere. Det betyder blandt andet et gensyn med Bodil Jørgensen, der også havde en af de bærende roller i ”Mennesker bliver spist”. Her er hun tilbage som englen, der guider Thorvald på vej iført tøj, der bringer tankerne tilbage til 30’erne og med sin helt egen Bodil Jørgen’ske slagfærdighed.
På samme måde folder Nicolas Bro, der også havde en rolle i ”Mennesker bliver spist” hele sit potentiale ud både verbalt og fysisk som den forsmåede, selvmedlidende søn, der benytter det komplicerede forhold til faderen som sovepude for ikke at tage ansvar for sit liv.
På den måde bliver ”Aldrig mere i morgen” en hyldest til livet og en påmindelse om at sørge for at leve det, mens man har det.
Filmen bliver i øvrigt åbningsfilm i Biografklub Danmarks program for sæsonen 2017/2018. Lad mig ønske den et langt og indholdsrigt liv. Glemt bliver den i hvert fald ikke foreløbig.
Aldrig mere i morgen – 90 minutter – Danmark – Instruktør: Erik Clausen – Medvirkende: Erik Clausen, Bodil Jørgensen, Nicolas Bro, Britt Bendixen, Marijana Jancovic m.fl.
