Filmanmeldelse – I Am Not Your Negro – Blændende film om racismen i USA
Det er ansigterne, man husker allerbedst, når man går ud af biografen efter have set ”I Am Not Your Negro”. De forvrængede og hadefulde ansigter på de hvide mænd, kvinder og børn der protesterer mod at give sorte samme plads og rettigheder som dem selv.
Det er racismens nøgne afskyelige ansigt mejslet med dybe snit op på lærredet. Hvide amerikanere, der hader sorte. Hvide amerikanere fra 1950’erne og 1960’erne, hvoraf mange stadig lever i dag.
På den måde er den haitianske instruktør Raoul Pecks film måske en af de væsentligste film, der længe er lavet om raceproblemerne i USA.
Udgangspunktet er den sorte, amerikanske forfatter James Baldwins ufærdige manuskript fra 1979 om racismen i efterkrigstidens Amerika.
Han debuterede i 1953 og havde på det tidspunkt allerede boet fem år i Paris – væk fra det USA, hvor det som sort kunne være svært at trække vejret frit.
Men i 1957 vendte han tilbage for at tage aktivt del i kampen mod racismen. Her blev han hurtigt en vigtig stemme med en sagsmappe hos FBI på flere tusinde sider.
Og netop Baldwins stemme er filmens bankende hjerte. Rygraden er det ufærdige manuskript, hvor han fortæller historien om det racistiske USA via sine personlige relationer til tre af borgerrettighedskampens ikoner: Medgar Evers, Malcolm X og Martin Luther King.
Tre mænd der kæmpede indædt for, at vi alle er lige, uanset hudfarve, og som alle blev brutalt myrdet. Medgar Evers blev skudt ned i juni 1963 foran sit hus. Malcolm X blev dræbt ved et møde i New York i februar 1965. Obduktionen viste bagefter 21 skudsår i hans krop. Og Martin Luther King blev dræbt af et enkelt snigskud i april 1968, da han stod på balkonen på et motel i Memphis.
Passager af manuskriptet læses op af Samuel L. Jackson, men det er scenerne med Baldwin selv, hvor han med sin klare, rolige indtrængende stemme og sit sørgmodige ansigtsudtryk tryllebinder den ene forsamling efter den anden.
Peck åbner filmen med et af disse Baldwin-øjeblikke og et bemærkelsesværdigt klip. Baldwin deltager i ”The Dick Cavett Show” i slutningen af 60’erne og taler om, hvordan det er at være sort i USA. ”Det virkelige spørgsmål er, hvad der kommer til at ske med dette land?”, fastslår Baldwin, hvorefter Peck klipper til en collage af nutidige scener og billeder fra sorte protester mod politivold til tonerne af Buddy Guys ”Damn Right I’ve got the Blues”.
Den komplekse sammensmeltning af tider, steder og følelser skaber ét sammenhængende, frustreret skrig, der ikke bare understøtter Baldwins ord ud fra et samtidsperspektiv, men genantænder deres relevans.
Mod slutningen af ”I Am Not Your Negro” har Baldwins ord for længst sprængt grænserne for deres egen tid og er blevet tidløse – på samme tid en hyldest til kulturel overlevelse og en advarsel om, at kampen ikke stopper foreløbig. For som han siger: ”Ikke alt, som man udfordrer, kan ændres. Men intet kan ændres, før det bliver udfordret.”
Eller som han siger et andet sted: ”Historien om de sorte i Amerika ér historien om Amerika. Og det er ikke en køn historie”.
Nej det er det i sandhed ikke. Men det er den historie, som Peck på blændende vis har formået at stykke sammen.
I Am Not Your Negro – 93 minutter – Schweiz, Frankrig, Belgien og USA – Instruktør: Raoul Peck – Medvirkende: Samule L. Jackson (stemme), James Baldwin, Medgar Evers, Malcolm X, Martin Luther King m.fl.
