Filmanmeldelse: Wind River – Sneen, stilheden og den døde indianerkvinde
Der er sneen, der er stilheden. Og der er den unge indianerkvinde, der løber barfodet gennem et forfrossent snelandskab af den slags, hvor man ikke overlever længe, med mindre man præcis ved hvordan. Løber indtil hendes lunger kollapser af små blødninger fremkaldt af kulden.
Sådan er åbningsscenen i Taylor Sheridans debutfilm ”Wind River”, som han selv har skrevet manuskript til. En gribende og tragisk thriller om indianere anno 2018 fanget mellem apati og trøstesløshed.
Historien udspiller sig indianerreservatet Wind River, et vinblæst og frostsprængt stykke natur i det centrale Wyoming. Da indianerkvinden Natalie (Kelsey Asbille) findes voldtaget og død i sneen af den professionelle jæger og stifinder Cory Lambert (Jeremy Renner), starter jagten på hendes mordere.
FBI-agenten Jane Banner (Elizabeth Olsen) sendes til Wyoming fra Las Vegas. Hun er modig og mentalt hårdfør, men også uerfaren og må snart erkende, at hun er kommet ud på dybt vand – eller rettere dyb sne.
Hun har hårdt brug for hjælp til at klare sig i den barske natur og til at tale med indianerne. Cory, der selv har været gift med en indianerkvinde fra reservatet, bliver sat til at hjælpe hende med begge dele. Samtidig er han selv personligt involveret i sagen, da Natalie var bedste veninde med hans datter, som døde under lignende omstændigheder nogle år tidligere.
Langsomt nærmer det umage par sig svaret på, hvem der voldtog Natalie og drev hende ud i sneen – et svar der ikke er mindre tragisk end resten af filmen.
Det er altid spændende, når et nyt filmår starter, og ”Wind River” er en meget lovende indledning på 2018. Selv om det er Taylor Sheridans første film, er der intet begynderagtigt over den. Flotte billeder blandes smukt med en enkel, virkningsfuld handling og fremragende spil fra ikke mindst de to hovedrolleindehavere.
Sheridan har tydeligvis valgt at holde historien og krimigåden simpel og i stedet satse på personinstruktionen, og det er et klogt valg. Da baggrunden for Natalies død endelig afsløres, sker det i et hjertegribende flashback, hvis banale, afstumpede grumhed fører frem til filmens brutale klimaks.
Jeremy Renner er et godt valg til rollen som hverdagshelt og yder en af sin karrieres bedste præstationer, mens Elizabeth Olsen endnu engang beviser, at hun er lysår foran sine to tvillingesøstre skuespilmæssigt.
Der er kemi imellem dem, som udvikler sig til kanten af en romantisk affære. På et tidspunkt dukker Jane op i hans lejlighed, og Cory inviterer hende på en drink. Et kort sekund ligger muligheden der for en flirt eller noget endnu dybere, indtil Cory afslører, at hun kan vælge mellem mælk, kaffe eller brøndvand. Jane vælger det sidste, og filmens tempo og stemning vender tilbage i samme kolde spor.
Samtidig er det fascinerende, hvordan Sheridan formår at bruge sneen og kulden som skiftevis ven og fjende. Det ene øjeblik en smuk baggrund, som man kan smelte sammen med og bruge til sin fordel, og hvor sporene leder mod gerningsmændene. Det næste øjeblik dræbende kold og frustrerende, når ny sne udvisker alle spor.
Taylor Sheridan er ikke bare en gudsbenådet dramatiker, men også er en dygtig og effektiv skildrer af miljøer, der knuser folk. Under den overordnede krimiramme, indeholder ”Wind River” således en solid portion social indignation. I reservatet fortsætter amerikanernes århundredelange folkedrab på indianerne, nu bare ved hjælp af sprut, piller og magtesløshed over de manglende fremtidsudsigter.
På den måde er ”Wind River” en både intelligent og meget tilfredsstillende start på såvel 2018 som Sheridans instruktørkarriere.
Wind River – 107 minutter – USA, Canada og England – Instruktør: Taylor Sheridan – Medvirkende: Jeremy Renner, Elizabeth Olsen, Kelsey Asbille, Julia Jones, Graham Greene, Apasanahkwat, Tantoo Cardinal m.fl.
