Filmanmeldelse: Solo – Flot men lidt overflødig Star Wars spinoff
Disneys Star Wars maskine kører på højtryk. For et halvt år siden kom hovedseriens nummer 8 ”Star Wars: The Last Jedi” og i denne uge var der premiere på endnu en film i spin-off serien ”A Star Wars Story”.
Denne gang har manuskript forfatterne kastet sig over en af Star Wars universets mest populære og ikoniske figurer Han Solo: Intergalaktisk smugler, kaptajn på Tusindårsfalken, bedste ven med wookien Chewbacca og Prinsesse Leias udkårne.
Alt dette er kendt og elsket Star Wars stof, men ”Solo: A Star Wars Story” kaster sig over Han Solos ungdom. Her lever han som forældreløs på planeten Corellia, hvor han hustler omkring og drømmer sig væk fra slumkvarteret med sin kæreste Qi’ra.
Da de bliver skilt under flugten, melder han sig i stedet til Imperiets hær. Her støder han på den karismatiske Beckett og beslutter sig for at desertere. Beckett og hans folk er i virkeligheden ude for at stjæle et stjerneskib, og Han hægter sig på gruppen sammen med wookien Chewbacca.
Det fører til flere dristige kup for at stjæle en ladning af det kostbare hyperbrændstof Coaxium, og til mødet med både den charmerende Lando Calrissian, forbryderlederen Dryden Vos. Han genser også Qi’ra som i mellemtiden er blevet en del af Vos’ gruppe.
Det hele er flot og effektivt skruet sammen under ledelse af den garvede instruktør Ron Howard. Alligevel efterlades man med en følelse af, at der denne gang både er for meget og for lidt.
Hærdede Star Wars fans vil få tilfredsstillet deres nysgerrighed omkring, hvordan Han Solo fik sit navn, hvordan han mødte Chewbacca og erhvervede Tusindårsfalken, og hvordan han gennemførte ”The Kessel Run in 12 parsecs” – en af de bedrifter, Han pralede af allerede i den første Star Wars film i 1976.
Spørgsmålet er imidlertid, om det er nok? I den første spinn-off film ”Roque One: A Star Wars Story” følte man sig meget tættere på kernen i Star Wars fortællingen. Her handlede det om en gruppe oprørere, der skaffer de plantegninger over Dødsstjernen, som Prinsesse Leia har på sig i starten af den første Star Wars film.
I ”Solo: A Star Wars Story” findes der ikke engang en oprørsbevægelse endnu, og ordet jedi nævnes ikke én eneste gang i filmen. Vi er med andre ord længere væk fra krigen mellem den mørke og lyse kraft i universet end nogensinde før. Dermed reduceres filmen i realiteten til en gangsterfilm i rummet, hvor det eneste interessante er den kendsgerning, at det handler om Han Solo.
Alden Ehrenreich er bestemt ikke uden evner eller karisma som den unge Han Solo, men han ejer trods alt ikke Harrison Fords skrå gavtyvesmil og tyngde på lærredet. Det gør gengæld Woody Harrelson som den tvetydige Bewcket, lige som Emilia Clarke gør god fyldest som Qi’ra. Det er bare ærgerligt, at vi sikkert aldrig kommer til at se mere til hende i Star Wars sagaen, for spinn-off filmene må som bekendt ikke røre ved hovedhistorien.
Overordnet er ”Solo: A Star Wars Story” underholdende, tempofyldt og visuelt flot, men også på nogen måder overflødig.
Solo: A Star Wars Story – 135 minutter – USA – Instruktør: Rom Howard – Medvirkende: Alden Ehrenreich, Woody Harrelson, Emilia Clarke, Donald Glover, Thandie Newton, Paul Bettany
