Filmanmeldelse: I Feel Pretty – Amy Schumer i supersjov forvandlingskomedie
Man siger, at skønhed kommer indefra. Eller sagt på mere jævnt dansk: Hvis man selv synes, at man er smuk og lækker, ja så smitter det også af på ens omverden.
Det er hovedbudskabet i komedien ”I Feel Pretty”, hvor standupperen og skuespillerinden Amy Schumer leverer en både tankevækkende og lårklaskende præstation.
Filmen leger klogt med en gammelkendt præmis: Det ønske, som de fleste af os har haft på et eller andet tidspunkt om, at vores liv ville være meget bedre, hvis vi var smukkere, eller rigere eller klogere. I den slags fortællinger, sker der så et eller andet, så hovedpersonen får sit ønske opfyldt og derefter må sande, at så enkelt var det alligevel ikke.
Sådan var det for eksempel i forvandlingskomedien ”Big” (1988), hvor en 13-årig dreng får sit ønske opfyldt om at blive stor. I løbet af en nat forvandles han til voksen i Tom Hanks skikkelse.
I ”I Feel Pretty” er præmissen imidlertid vendt 180 grader på hovedet, idet forvandlingen kun sker inde i hovedet på den selvudslettende, buttede Renee (Shumer).
Hun er ansat i det berømte kosmetikfirma LeClaire. Dog ikke i selskabets fashionable hovedsæde på Manhattan, men gemt væk i en kælder i Chinatown, hvor hun bestyrer selskabets website.
Renee drømmer om i stedet at blive ansat som receptionist hos LeClaire, men tør ikke sende ansøgningen, da hun læser jobannoncen om at være selskabets ”smukke ansigt”.
Så en dag sker der noget, som vender op og ned på det hele. Renee styrter af cyklen under sin spinning-time, hvor alle de andre deltagere selvfølgelig er åleslanke og modelsmukke, og slår sit hoved. Da hun vågner op, ser hun ikke længere den gamle, overvægtige Renee i spejlet, men den åleslanke skønhed, hun altid har drømt om at være.
Hun er pludselig fuld af selvtillid, og hendes ændrede udstråling får omgivelserne til at reagere anderledes på hende. Hun får jobbet som receptionist og også en kæreste. Og da LeClaire skal til at markedsføre en ny kosmetikserie til almindelige forbrugere, får hun takket være sit kendskab til målgruppen en nøglerolle.
Alt er godt, indtil Renee igen en dag slår hovedet, og pludselig igen ser sig selv, som hun hele tiden har set ud.
Filmens budskab om, at man er præcis lige så smuk, som man opfatter sig selv, og at smukke mennesker også kan føle sig usikre, er såre sympatisk. Men ”I Feel Pretty” overlever ikke på sin politiske korrekthed. Det, der gør den til årets indtil videre sjoveste film er Amy Schumers overbevisende præstation. Hendes ansigt og kropsholdning kan fra et splitsekund gå fra det selvudslettende til det hyper-selvsikre, og hun rammer hver enkelt ansigstudtryk, bevægelse og replik med den garvede standuppers sikre sans for timing.
Når hun sidder over frokostbordet hos LeClaire og diverterer sine åleslanke kolleger med ”At pludselig en dag gik det op for mig, at jeg kan spise hvad som helst, og stadig se sådan her ud. Hvor er jeg bare heldig.” og man ser deres måbende ansigter, så er topunderholdende.
Og når hun strutter hen ad gaden i lyserød spadseredragt og knaldgule stilletter med en overbevisning om sin egen skønhed, der nærmest er til at skære i, så har man lyst til at pifte efter hende.
At Amy Schumer også med sin personlighed og levende kvindekrop overstråler alle de smukke modeller, selv når selvtilliden er i bund, er så en anden historie.
I Feel Pretty – 110 minutter – USA og Kina – Instruktør: Abby Kohn og Marc Silverstein – Medvirkende: Amy Schumer, Michelle Williams, Tom Hopper, Rory Scovel m.fl.
