Filmanmeldelse: Under træet – Islandsk nabokrig spider middelklasselivet
Der er ikke noget, som en god gammel nabokrig midt i den uendelige sommervarme, der har grebet Danmark. Og hvis instruktøren er den 39-årige Hafsteinn Gunnar Sigurðsson, så er man i gode hænder.
Sigurðsson har før demonstreret sit talent for den underfundige, tørre islandske humor. Både i ”Paris of the North” (2014) og i ”Either Way” (2011). I sidstnævnte render to ansatte i det islandske vejvæsen rundt på den nordlige del af øen og bruger sommeren på at male midterlinier på vejene, mens de selv står ved en skillevej i deres liv.
I ”Under træet” er det lune imidlertid erstattet af iskold, sort satirisk humor. Her er hovedpersone Atli (Steinþór Hróar Steinþórsson), der bliver smidt ud af sin lejlighed, da hans kone opdager ham sidde og se porno med ham selv og ekskæresten.
Atli gør i stedet, hvad enhver voksen mand med styr på sit liv, selvfølgelig gør, og indkvarterer sig hos sine forældre Inga (Edda Björgvinsdóttir) og Baldvin (Sigurður Sigurjónsson). Et par ligusterfacistiske størrelser, hvis største beskæftigelse her i tilværelsen er at ligge i intens krig med naboparret Konrad og Eybjorg over et stort træ i deres forhave. Træet skygger nemlig for Eybjorgs muligheder for at pleje sin kulør, og mere skal der ikke til, før vi mennesker mister enhver anstændighed og skær af civiliseret fremtræden.
Som alle andre krige eskalerer tingene hurtigt. Bildæk skæres op, poser med hundelort kastes gennem luften og kæledyr begynder at forsvinde. Atli suges hurtigt ind i et hele og placeres i et telt i forhaven som fremskudt vagtpost over det formastelige træ.
Det er ikke mindst hans mor, der er uforsonlig, drevet af en indre sorg, der både får hende til at glemme Atli og ethvert tilløb til den stille og rolige snak, der måske kunne have løst det hele. Og faderen, der er en mere forsonende type og til at starte med bliver oprørt over sin kone handlinger, formår heller ikke at stoppe den brølende lavine af had og ufred, som rammer det lille nabolag.
Det er morsomt – også fordi man som publikum kan spejle sig i hovedpersonerne og genfinde glimt af sine egne trakasserier med verden – men også en anelse trættende i længden.
Måske fordi det egentlig er svært at sympatisere med nogen af hovedpersonerne. Måske fordi den netop mangler den lune hjertevarme midt i al sin tragikkomik og det islandske gråvejr, der heller ikke gør sit til at højne temperaturen. Eller måske fordi alle de morsomme elementer aldrig rigtig bindes sammen til en fuldstændig fortælling, hvor også de dybere lag bag konflikten kunne rulles ud.
Det hele forbliver en absurd fremstilling af et nabolag og nogle naboer fra helvede, hvor man absolut ikke har lyst til at bo.
Til gengæld leverer skuespillerne deres personer med stort overskud, og ja, så er det jo islandsk, hvilket i sig selv er noget af det tætteste man kommer en kvalitetsbetegnelse i disse år.
Under træet 89 minutter – Island – Instruktør: Hafsteinn Gunnar Sigurðsson, Edda Björgvinsdóttir, Sigurður Sigurjónsson m.fl.
