Filmanmeldelse: Den dag på stranden – Årets fineste kærlighedshistorie
Hvad er kærlighed? Spørgsmålet løber som en rød tråd gennem filmatiseringen af den engelske forfatter Ian McEwans kortroman ”On Chesil Beach” – og mellem filmens to unge hovedpersoner.
Historikeren Edward kommer fra et bohemehjem og er fuld af forfatterdrømme. Den klassiske violinist Florence er derimod fra et væsentligt mere borgerligt hjem med en far, som både var fraværende og måske også alt for tæt på.
De to tilsyneladende veltilpassede unge indleder en glødende om end platonisk kærlighedsaffære. For vi er i begyndelsen af 60’erne, hvor de krampetrækninger af Victoria-tiden stadig havde greb i englænderne og deres tilbageholdte syn på sex.
Edward og Florence bliver gift, men da de skal konsumere ægteskabet på bryllupsnatten på et engelsk badehotel, går det frygtelig galt. Så galt, at Florence må tage en lang løbetur ned ad stranden, og da hun vender tilbage, kommer hun med en erklæring, der knuser Edwards hjerte.
Og her er det så, at filmen begynder at lege med vores forståelse af kærligheden. For Edward kan ikke acceptere det, som Florence siger. Han ønsker at elske hende og være der for hende på alle de måder, som han kan både følelsesmæssigt og fysisk. Og ud fra alle konventionelle og gængs vedtagne kærlighedsstandarder har han ret, og hun har uret.
Men ”Den dag på stranden” beder os om at kaste alt det, som vi tror, at kærlighed er, væk, og i stedet overveje hvad kærlighed virkelig er. Indtil man til sin forbløffelse opdager, at det er det, som filmen har vist os – og hvor forskellig kærlighed kan se ud for to mennesker, selv om de elsker hinanden.
Det er ikke nogen lykkelig historie. Det er det sjældent med Ian McEwan, der også i sin tidligere filmatiserede roman ”Atonement” fortalte om stor kærlighed, der kører af sporet.
”Den dag på stranden” er både poetisk, fuld af tilbageholdte følelser, morsom, forfinet og hjerteskærende på samme tid. Nogle steder minder den om den engelske klassiker ”Det korte møde” (1945), andre steder i sine snakkescener om Richard Linklaters Before-film.
Saoirse Ronan er perfekt valgt til rollen som Florence, der gemmer den kropslige kødelighed bag sin slanke figur, intellektuelle spil og bange blikke. Billy Howle, der også medvirkede i Dunkirk (som alle britiske skuespillere under 30), er lige så perfekt som Edward. Hans fysiske nærvær understreges hele tiden, men underneden er han sårbar og fuld af spørgsmål.
Bedst valgt er dog instruktøren Dominic Cooke. Han har en stor teaterkarriere bag sig, men klarer sin filmdebut med sjælden bravur. Cooke demonstrerer, at han ikke blot er en dygtig og sensitiv personinstruktør, men at han har en mavefornemmelse for filmediets sprog; Billedernes rammer, tempoet, klipningen og musikkens rytme.
Han bygger historien op om en række flashbacks, der viser hovedpersonernes første møde, famlende bejlen og fatale brud, indtil fortællingen trækkes frem til vore dage.
”Den dag på stranden” bliver på den måde en af de fineste små kærlighedsfilm, som vi er blevet præsenteret for i de danske biografer i år.
Den dag på stranden – 110 minutter – England – Instruktør: Domnic Cooke – Medvirkende: Saoirse Ronan, Billy Howle m.fl.
