Filmanmeldelse: Fahrenheit 11/09 – Michael Moore versus Trump
Lige som man efterhånden med usvigelig sikkerhed ved, hvad man kan forvente af USA’s præsident Donald Trump, ved man også, hvad man kan forvente af filminstruktøren Michael Moore. Og hans seneste film ”Fahrenheit 11/09” bekræfter dette.
Datoen hentyder til dagen efter, at Donald Trump mod alle ods blev valgt til præsident. Som titlen antyder, er den nye film en selvstændig fortsættelse af Moores 14 år gamle film ”Fahrenheit 9/11” (2004). Denne film var en herligt fandenivoldsk, satirisk fortælling om George Bush’ tid som præsident og hans krig mod terror. Derfor er det nærliggende at forvente en tilsvarende gennemgang af Trumps største bedrifter og brølere.
Det er da også lige præcis, hvad man oplever i filmens første 20-25 minutter. Her serverer Moore det, som han er eminent til: En hudflettende gennemgang af hele perioden op til præsidentvalget. Alle demokraternes arrogante skuldertræk og skråsikre udtalelser om, at de amerikanske vælgere da umuligt kunne finde på at vælge Trump frem for den trænede politiker Hillary Clinton. Og så boom valgaftenen, hvor alle deres forventninger faldt til jorden med et brag. For et lille flertal af vælgerne valgte faktisk Trump og understregede dermed en meget vigtig pointe om Donald, som Moore også fremhæver: At Trump altid har begået sine lovovertrædelser og skandaler i fuld offentlighed. Og at det ikke er fordi, at folk ikke ser dem, men fordi han har en særlig evne til at få sine tilhængere til at være ligeglade med dem.
Og så en lille halv time inde i filmen, når man tror, at man ved, hvor Moore er på vej hen, laver han pludselig et uventet sving og lander i sit eget udgangspunkt – hjembyen Flint i staten Michigan. Her har Moore været flere gange tidligere i sine film, men denne gang handler det om den skandaløse vandkrise, som i 2014 ramte det i forvejen hårdt ramte område og blyforgiftede tusindvis af mennesker. Skandalen var et resultat af politisk og forretningsmæssig grådighed, hvor man helt unødvendigt byggede en ny vandledning, så byen ikke længere fik sit vand fra Lake Huron, men fra den langt mere forurenede Flint River.
En klassisk Michael Moore skandale, der snildt kunne have fyldt sin egen film, men hvad har det med Trump at gøre? Hvorfor denne omvej? Jo ifølge Moore benyttede sagens skurk – Michigans republikanske guvernør Rick Snyder – skandalen til at lave et mindre ”statskup”, erklære undtagelsestilstand og erstatte demokratisk valgte embedsmænd med sine egne og dermed medvirke til at påvirke præsidentvalget i Trumps favør.
På den måde hænger alt sammen set gennem Moores afgjort subjektive briller. Han forsøger da også et klassisk Michael Moore stunt, da han møder op i Michigans lokale Capitol for at lave en civil arrest af Snyder. Her må jeg indrømme, at jeg kom til at tænke på det danske politiker-fænomen Rasmus Jarlov, der også afholder sine møder, fordi han håber på at kunne filme, hvordan tilskuerne vil miste besindelsen og angribe ham.
På den måde minder ”Fahrenheit 11/09 lidt om at se en artist gentage de samme numre, man har set så ofte før. Det er underholdende, men ikke helt så underholdende, som det var de første gange.
Men man skal aldrig undervurdere Michael Moores evne til at serve sine pointer hjem. I filmens sidste halve time kommer hans egentlige budskab: At Trump i bund og grund er en diktator, som allerede har sat det republikanske parti ud af spillet og dermed halvdelen af USA’s politiske system.
Han serverer dette budskab på en anden klassisk Moore-måde ved at dubbe Trumps stemme på optagelser af Adolf Hitler. Og selv om man ved, at Michael Moore har sine egne politiske agendaer, løber det alligevel én koldt ned af ryggen. For det, han påstår – og gør det med stor overbevisning i ”Fahrenheit 11/09” – er, at selve det amerikanske demokrati er i færd med at blive undermineret, og at Trump lige som Hitler er bevis på, hvor skrøbelig en størrelse demokrati egentlig er, og hvor let det kan væltes under de rette omstændigheder. Den tanke hænger ved selv efter, at man har forladt biografen igen.
På den måde er ”Fahrenheit 11/09” underholdende, velkomponeret og alt hvad Michael Moores fans forventer af den amerikanske instruktør. Men her ligger så også dens svaghed: For lige som Trump taler Michael Moore til Tordenskjolds soldater: Dem, der allerede er enig med ham og imod Trump. På den måde bygger den ingen bro over grøfterne, og det er synd, for aldrig har det været mere nødvendigt.
Fahrenheit 11/9 – 128 minutter – USA – Instruktør: Michael Moore – Medvirkende: Michael Moore, Donald Trump, Hillary Clinton, Barack Obama, Michelle Obama m.fl.
