Filmanmeldelse: RBG – Dybfølt portræt af knivskarp, kvindelig højeretsdommer

”Heks”, ”Monster”, ”Spreder af ondskab”, ”Zombie”…..

Der er ikke sparet på skældsordene i den indledende montage i Julien Cohen og Betsy Wests dybfølte portræt af den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsberg.

Og når man kort efter præsenteres for kvinden selv, en lille, sirlig nu 84-årig dame, der bevæger sig afstadigt omkring, kan det være svært at forstå de enorme følelser, hun vækker i folk.

Men Ginsberg – også kaldet Notorius RBG af sine fans – ér et ikon i USA, med en kæmpe fanskare, der bærer hendes ansigt på T-shirts, kaffekopper og andet merchandise, og hvis retskendelser afstedkommer bølger på de sociale medier.

Ikke nok med, at hun som blot den anden kvinde blev valgt ind i den amerikanske højesteret i 1993 af præsident Bill Clinton – et embede hun har holdt i nu 26 år. Ginsberg havde i forvejen skabt sig et kæmpe ry for sin utrættelige kamp som advokat og dommer for at skabe ligeret mellem mænd og kvinder.

Dokumentarfilmen er bygget op omkring den høring, der i 1993 var i Senatet, før hun blev valgt som højesteretsdommer. Derefter springer den tilbage i tiden og fortæller historien om den unge Ruth, der allerede tilbage i studieårene på Cornell, Harward og Colombia imponerede sine medstuderende og venner med sin skarphed, sit intellekt og sin evne til at finde frem til strategier og argumenter, før andre overhovedet havde nået at fatte, hvad sagen drejede sig om.

Filmen viser, hvordan hun også brugte disse strategiske evner til sag for sag at kæmpe for kvinders ret til samme rettigheder som mænd privat såvel som karrieremæssigt. En strategi, der også omfattede at tage sager, hvor det var mænd, der blev diskrimineret.

Man får også et levende billede af den vigtige rolle, som Ruths mand Marty spillede i hendes liv i de over 50 år, de var gift, indtil han døde af kræft i 2010. At det blandt andet var ham, der fik propoganderet for hende som højesteretsdommer, noget hun selv var alt for tilbageholdende til at gøre.

Og filmen viser højdepunkterne fra hendes kendelser. Herunder den kendte Shelby versus Holder sag fra 2013, hvor Ginsberg argumenterede for, at det stadigt var nødvendigt at opretholde den såkaldte Voting Rights Act for at undgå racediskrimination. Den ønskede konservative kræfter ellers at afskaffe, fordi de mente, den var blevet unødvendig, men Ruth Bader Ginsberg, indvendte, at det netop var på grund af loven, at der ikke var problemer, og at man jo ”Ikke smider sin paraply væk i regnen, bare fordi man ikke bliver våd”.

Det er klassisk, men stærkt portræt, som filmens to skabere tegner af Ruth Bader Ginsberg – og som også fremstiller det store paradoks mellem Ginsbergs juridiske skarphed og menneskelige skyhed. Ved filmens slutning har man således fået historien om hende, men hvem hun selv er inderst inde er stadig en gåde.

Og så kan filmen også noget andet. I en tid, hvor verden er fuld af støj, vrede, bitterhed, hysteri og manglende høflighed i al almindelighed, er der noget utrolig befriende og nostalgisk over et menneske, der frem for alt står for soberhed, gode manerer og en skarp intelligens, så hun næsten er på kanten til at være tør og kedelig.

Ruth Bader Ginsberg fortæller selv, hvordan hendes mor lærte hende aldrig at lade sig styre af vrede. Det kan millioner af amerikanske kvinder – og alle vi andre – være glade for.

Og selv om hendes børn påstår, at hun ikke er morsom og kun sjældent ler, så har hun alligevel en garvet stand uppers sans for timing, når hun i filmen hævder, at hun da har meget til fælles med den sorte rapper Notorious BIG, som hun har fået sit øgenavn efter: ”For det første, er vi begge født og opvokset i Brooklyn”, svarer Ginsberg.

Det kunne have været interessant, hvis Julien Cohen og Betsy West også havde spurgt om Ruth Bader Ginsbergs mening omkring de juridiske implikationer i forbindelse med MeToo-bølgen, men det har vi forhåbentlig tilgode.

Notororius RBG har nemlig ikke tænkt sig at gå på pension foreløbig. Da hun ved filmens slutning bliver spurgt, om hun ikke fortryder, at hun ikke trak sig tilbage, da Obama stadig var præsident, så han kunne have udnævnt en ny og lige så liberal højesteretsdommer, tøver hun blot et nanosekund, før hun svarer, at jo tanken strejfede hende, men at hun agter at udføre sine pligter, så længe hun kan.

Lad det være længe endnu.

RBG – 98 minutter – USA – Instruktør: Julie Cohen og Betsy West – Medvirkende: Ruth Bader Ginsberg, Martin D. Ginsberg, Bill Clinton, Antonin Scalia, George W. Bush, Barack Obama m.fl.