Så lakker den 69. Berlinale mod enden. I morgen aften falder afgørelsen, og for dem, der gerne være velforberedte, følger her en hurtig oversigt over stort og småt ved dette års filmfestival
A – ANGELA SCHANELEC
A kunne også stå for ”Aldeles uforståeligt”.Den tyske instruktør Angela Schanelecs film i hovedkonkurrencen ” I Was At Home, But” fik mange til at ryste på hovedet og spørge ”Hvad er meningen?”. Schanelec selv var ikke til meget hjælp på det efterfølgende pressemøde, hvor hun advarede mod at overanalysere tingene. Hun ville bare lave en film, hvor intet var som i virkeligheden. Det lykkedes…
B – BJØRNEKOSTUMER
Berlinalens ikoniske bjørn havde denne gang smidt skindet. På festivalens seks plakater sås mennesker i bjørnekostumer rundt om i byen med bjørnehovedet under armen. Det undgik ikke folks opmærksomhed, at på fire ud af de seks plakater var der en kvinde inden under bjørnekostumet.
C – CATHERINE DENEUVE
Der var langt imellem de store stjerner på dette års Berlinale. Derfor var det også tiltrængt, da den franske superstjerne Catherine Deneuve dukkede op på festivalen. Den 75-årige skuespillerinde havde hovedrollen i filmen ”L’adieu a la Nuit”, der var en del af programmet i hovedkonkurrencen. Og hun var det levende bevis på, at skønhed og klasse ikke har nogen alder.
D – DIETER KOSSLICK
Efter 18 år på posten takkede Berlinalens navnkundige kunstneriske leder Dieter Kosslick af. I sin tid på posten har han været med til at præge festivalen og skærpe dens politiske profil. Den kommende leder, Carlo Chatrian, der indtil nu har ledet filmfestivalen i Locarno, er til gengæld kendt for at lægge stor vægt på kvaliteten af filmene, så der er lagt op til et spændende lederskifte.
E – ELLIOT CROSSET HOVE
Der var langt mellem de danske indslag på dette års Berlinale. Til gengæld var der en dansker med blandt årets 10 udvalgte Shooting Stars. Den 30-årige Elliott Crosset Hove var begejstret for ”luksus-anerkendelsen” og muligheden for ikke blot at netværke, men også møde andre unge skuespillere med samme udfordringer som han selv.
F – FEMINALE
Kvinderne var tydeligere på filmfestivalen i Berlin i år end nogensinde før, og den blev derfor hurtigt døbt ”Feminalen”. Den franske skuespillerinde Juliette Binoche stod i spidsen for juryen og ud af de 17 film i hovedkonkurrencen var de 7 lavet af kvindelige instruktører. Det svarer til en andel på 41 procent, hvilket er langt højere end både Cannes og Venedig, hvor der kun var henholdsvis 3 og 1 kvindelig instruktør med i hovedkonkurrencen.
G – GUD EKSISTERER
”Gud eksisterer – Hendes navn er Petrunija” var titlen på det makedonske bidrag til Berlinalen, der også var blandt de bedste film i hovedkonkurrencen. Filmen har alle de kvaliteter, der burde give den en pris: Et væsentligt politisk tema, en veludført historie og en hovedperson, der i den grad brænder igennem på lærredet i form af den unge skuespillerinde Zorica Nusheva. Så ja, Gud bor i Makedonien.
H – HONKA
En af de mest omdiskuterede film på dette års Berlinale var den tyske instruktør Fatih Akins ”Der Goldene Handschuh” om seriemorderen Fritz Honka, der i starten af 70’erne myrdede fire prostituerede i det belastede St. Pauli kvarter i Hamburg. Filmen bestod nærmest udelukkende af grimme og udpenslede volds- og mordscener, hvilket fik mange til at kalde den fornedrende over for kvinder og spørge, hvorfor den overhovedet skulle laves.
I – ISABEL COIXET
Den spanske instruktør Isabel Coixet er en garvet Berlinale-deltager. Denne gang deltog hun med hovedkonkurrencens måske mest visuelt smukke film. En fortælling i sort/hvis fra starten af 1900-tallet om de to kvinder Elisa og Marcela, der forelsker sig i hinanden og ender med at blive det første homoseksuelle par i Spanien der bliver gift. En smuk og tankevækkende film.
J – JOHANSSON
Altid smukke Scarlett Johansson var ikke selv tilstede på årets Berlinale. Alligevel kunne man ikke gå omkring på festivalen uden konstant at støde på hendes ansigt. Hun prydede nemlig plakaten fra en af Berlinalens hovedsponsorer, den tyske mediegigant ZDF.
K – KIZ KARDESLER
Den tyrkiske instruktør Kiz Kardesler har tidligere haft en film med på filmfestivalen i Venedig. Denne gang var han med på Berlinalen med filmen ”En fortælling om tre søstre”. Et smukt filmet drama om tre søstre i en afsidesliggende landsby i Tyrkiet, der på hver deres måde drømmer om en bedre fremtid. Og et portræt af et minisamfund, hvor hverken mænd eller kvinder har mange chancer for at bryde ud.
L – LONE SCHERFIG
For første gang nogensinde åbnede Berlinalen med en dansk film. Det var den danske intruktør Lone Scherfig, der fik æren med sin nye film ”The Kindness Of Strangers”. Desværre var modtagelsen af filmen ikke udelt begejstret. Mens nogle mente, at den da var ”meget hyggelig” skrev Der Spiegel ligeud, at det var den værste åbningsfilm nogensinde.
M – MARIGHELLA
Før denne Berlinale var der nok ikke mange, der vidste, hvem Carlos Marighella var. Men efter en film om ham i hovedkonkurrencen ved alle, at han var en brasiliansk frihedskæmper, der kæmpede imod militærdiktaturet i fem år, inden han til slut blev dræbt.
N – NETFLIX
Der var buh-råb fra salen da Netflix-logoet tronede frem under visningen af filmen ”Elisa og Marcela” i hovedkonkurrencen. Og efter presseforestillingen gik diskussionen livligt, om det er godt eller skidt, at streaming-giganten er begyndt at finansiere højkvalitetsfilm, der trods visninger på festivaler og i biografen først og fremmest kan ses på TV. Et tilbageslag for biograferne mente nogle. En mulighede for at nå et bredere publikum mente andre.
O – Ozon
Den franske instruktør Francois Ozon fik sat et fingeraftryk på Berlinalen med filmen ”By The Grace of God”. Filmens emne var seksuelle overgreb foretaget af en katolsk præst mod omkring 70 drenge i Lyon – og den katolske kirkes forsøg på at nedtone sagen. En tankevækkende film om religion og hvordan overgreb kan sætte sig dybe spor.
P – PERSONLIG
Berlinalens slogan var denne gang ”Det personlige er politisk”, og filmene i festivalen afspejlede for manges vedkommende dette slogan. Med udgangspunkt i dybt personlige beretninger om mennesker i krise, handlede filmene om generelle politiske emner som radikalisering, ligeberettigelse, homoseksualitet m.m.
Q – QUAN’AN
Det er ikke hver dag, at man ser en mongolsk film – eller at en mongolsk film er med i hovedkonkurrencen på en filmfestival. Men begge dele var tilfældet på Berlinalen i år, hvor den mongolske instruktør Wang Quan’ans film ”Öndög” var et spændende indblik i en verden og en natur, der ligger meget langt fra Danmark.
R – RADIKALISERING
Den franske film ”L’adieu Á La Nuit” vakte ikke blot opsigt på Berlinalen, fordi den havde Catherine Deneuve i hovedrollen, men også på grund af sit emne. Filmen handler om en ældre kvinde, der opdager, at hendes barnebarn er blevet radikaliseret og nu vil rejse til Syrien for at kæmpe for ISIS. Et aktuelt emne, der satte tankerne i gang om, hvad man ville stille op, hvis det var ens eget barn.
S – SYNONYMES
En af de mest bemærkelsesværdige film i en ellers ikke specielt bemærkelsesværdig hovedkonkurrence var den israelske instruktør Nadav Lapids ”Synonymes”. Det er fortællingen om den jødiske mand Yoav, der ankommer til Paris fast besluttet på at slippe af med sin nationaltet som israeler så hurtigt som muligt”. Et eksistentielt drama, der drillende svingede mellem det komiske og det tragiske.
T – TAMT
Efter at have startet med at døbe omdøbe Berlinalen til en Feminale, endte mange filmjournalister med at kalde den en Worstinale fordi de ikke mente, at kvalitetsniveauet i hovedkonkurrencen var højt nok. Der var simpelt hen hverken filmstjerner nok eller film, der virkelig slog benene væk under én.
U – UT OG STJÆLE HESTER
Der var ikke mange skandinaviske film på Berlinalens hovedkonkurrence i år. Det eneste skandinaviske indslag var således den norske instruktør Hans Peter Molands ”Ut og stjæle hester”. Til gengæld var filmen blandt de smukkeste rent visuelt med en flot og gribende historie om forholdet mellem en far og hans søn.
V – VARDA
Det er altid interessant – og som regel også godt filmmateriale – når en kunstner fortæller om sin kunst. Og når kunstneren er den 90-årige belgiske fotograf, filmskaber og visuelle kunstner Agnes Varda, ja så bliver det ekstra interessant. Den biografiske film ”Varda By Agnes” var klart en af de mest underholdende i hovedkonkurrencen på dette års Berlinale.
W – WESTERN ARABS
Der var meget langt mellem de danske indslag på dette års Berlinale. I Panorama-sektionen fandt man dog en dansk film i form af den dansk-palæstinensiske instruktør Omar Shargawis ”Western Arabs”. En dybt personlig fortælling om forholdet mellem ham selv og hans far, og om at finde sin identitet et sted mellem Danmark og Palæstina.
X – XIAOSHUAI
Det er ikke tit, at man sidder og får en klump i halsen på en filmfestival. Men det skete for denne filmanmelder ved visningen af den kinesiske instruktør Wang Xiaohuais smukke drama ”So Long, My Son”. En film der ud over at beskrive Kina gennem en periode på 30 år, også viste to hovedpersoner, der formåede at bevare deres værdighed trods den store sorg, der rammer dem.
Y – YIMOU
Det er aldrig sket før, at en film i Berlinalens hovedkonkurrence har måttet udgå. Men ganske få dage før, at den kinesiske instruktør Zhang Yimous film ”One Second” skulle have været vist, blev den trukket tilbage. Den officielle forklaring fra de kinesiske myndigheder lød på ”tekniske vanskeligheder”, men der opstod hurtigt rygter om, at der var tale om censur.
Z – ZENGEL
Hvis der var en præstation, som mange vil huske efter denne Berlinale, var det den kun 10-årige skuespillerinde Helena Zengels altdominerende og altopslugende indsats i hovedrollen i filmen ”Systemspringer”. Her spiller hun en 9-årig pige, der konstant bryder alle regler og aftaler og rammes af heftige raseriudbrud i sin kamp for at få lov til at være sammen med sin mor. Befriende og rystende på samme tid.
