FILM: Mellem to verdener – Juliette Binoche stråler i dobbeltrolle

FNogen gange oplever man skuespillere, der ejer lærredet og filmen i hver eneste scene. Tag bare all time klassikeren ”Casablanca”, der ingenting ville have været uden Humphrey Bogarts karismatiske, kyniske barejer Rick (Here’s Looking At You, Kid) eller Ingrid Bergmans lidenskabelige Ilsa (I love you so much. And I hate this war so much).

Sådan er det også med Emmanuel Carrere’s  ”Mellem to verdener”, der tog filmfestivalen i Cannes med storm sidste år. Eller rettere filmens hovedrolleskuespiller Juliette Binoche tog festivalen med storm.

Siden man for alvor lagde mærke til den franske skuespillerinde i Philip Kaufmanns ”Tilværelsens ulidelige lethed” (1986), har hun bevæget sig med en naturlighed, intenst nærvær og autencitet gennem film efter film i nu over 35 år.

Her spiller hun forfatteren Marianne Winckler, der går under dække for at samle inspiration til sin kommende bog om de umenneskelige vilkår og livsbetingelser, som Frankrigs arbejdsløse underklasse lever under.

Marianne udgiver sig derfor for at være en fraskilt, arbejdsløs kvinde og får via den organiserede rengøringsmafia job i den trøstesløse by Caen i Normandiet. Her skal hun for en ussel løn gøre rent på rekordtid og blandt andet ordne toiletter på skibene med biler og passagerer i færgebyen Quistreham.

Men midt i fornedrelsen møder hun også solidariteten og fællesskabet i rengøringsproletariatet og bliver venner med nogle af sine kolleger – herunder Chrystelle, der er enlig mor til tre drenge.

Men kan man knytte venskab og nære bånd, når man lever en dobbeltrolle og lige om lidt tager tilbage til sit trygge, komfortable liv i Paris?

Og kan man med udgangspunkt i sin egen middelklassetilværelse overhovedet forstå virkeligheden hos folk, der er på bunden? Uanset hvor meget man selv bilder sig ind, at man kan?

Juliette Binoche ruller hele sit kilometerbrede repertoire ud i rollen, snart glamourøs, snart intellektuel eller melankolsk og ind imellem komisk. Det flyder ubesværet fra hende som fra et overflødighedshorn, og man kan gense filmen alene for at opleve denne stjerneskuespiller rulle sig ud.

Og her i sit 58. år gør hun det med modenhedens tyngde, og med en generøsitet, der også giver de øvrige skuespillere – der for en stor dels vedkommende er amatører fra egnen – plads til at funkle og skinne.

Man kan indvende, at filmen i sig selv er et stykke metatekstuel staffage, og at man kunne have skabt en – måske – endnu stærkere dokumentarfilm ved blot at agere fluen på væggen frem for hele dette maskespil. Og man kan også invende, at Marianne slipper lige lovlig let af krogen for sit socisle turisteri.

Det ændrer imidlertid ikke på, at ”Mellem To Verdener” giver stemme til en gruppe kvinder, der normalt er totalt overset. Og at Juliette Binoche er en af verdens bedste skuespillere.

Mellem to verdener – 117 minutter – Frankrig – Instruktør: Emmanuel Carrére – Medvirkende: Juliette Binoche, Hélene Lambert, Louise Pociecka, Aude Ruyter m.fl.