Filmanmeldelse: Fruitwhale Station – Stærk debutfilm om meningsløst drab

Fruitvale-Station

5 popcorn

Filmåret 2013 startede helt oppe i mesterklassen med dramaet ”Hushpuppy” om den lille, 6-årige sorte pige af samme navn, der med sit ukuelige livsmod betog biograftilskuere verden over.

Filmåret 2014 starter også næsten i toppen med ”Fruitwhale Station”. Også her spiller en lille sort pige en af de bærende roller. Det er dog ikke så meget hende, som hendes far Oscar, historien handler om.

”Fruitwhale Station” er et dokudrama bygget på en virkelig begivenhed. Om morgenen den 1. januar 2009 blev den 22-årige sorte Oscar Grant skudt af politiet på Fruitwhale Station og døde senere samme dag af sine kvæstelser.

Grant var på vej hjem fra San Francisco til sit hjem syd for Oakland sammen med sin kæreste og en flok venner. På vejen kom han i klammeri med en gruppe hvide, og toget blev derfor standset på Fruitwhale Station. Her blev Grant og hans venner tilbageholdt af politiet, og det var mens han lå på jorden, at en betjent affyrede det dræbende skud.

Filmen skildrer den sidste dag i Oscar Grants liv og de begivenheder, der ledte op til den fatale togtur. Og man må sige, at debutinstruktøren Ryan Coogler styrer forløbet med stor effektivitet uden at miste spændingen undervejs, selv om man godt kender slutresultatet.

Der lægges stærkt ud med en autentisk mobiltelefonoptagelse (dem var der mange af) fra episoden på stationen. Autenticiteten oser også ud af dialogerne og forstærkes yderligere af den flittige brug af håndholdt kamera.

På samme måde spilles der stærkt og overbevisende af såvel Michael B. Jordan i rollen som Grant og Melonie Diaz og Octavia Spencer som henholdsvis Grants kæreste og hårdtprøvede mor.

”Fruitwhale Station” er blevet kritiseret for at tegne et skønmaleri af Grant, der var tidligere straffet og arbejdsløs, da han blev dræbt. Filmen gør sig da også store anstrengelser for at fremstille ham som en mand, der kæmper for at få styr på sit liv, stoppe med at sælge narko, få sig et job og genvinde sin kærestes tillid, efter at han har været utro. Og som en mand, der trods sin uærlighed, uansvarlighed og iltre temperament er god nok på bunden og elsker sin datter over alt på jorden.

Der er således ingen tvivl om, hvor Cooglers sympati ligger. Flere steder kammer det imidlertid over, som da Oscar samler en påkørt hund op på vejen, eller da han senere hjælper en gravid kvinde med at komme på toilettet. Disse scener er helt unødvendige, fordi filmens grundhistorie er så stærk, som den er.

Men selv om Coogler på den måde har taget sig nogle kunstneriske friheder, er det ikke flere, end de fleste dokudramaer gør. Desuden tæller det med til troværdigheden, at filmholdet har haft uhindret adgang til såvel Oscar Grants familie, dokumenter fra både retssagen og det efterfølgende civile søgsmål og talrige mobiloptagelser fra skudepisoden. Og at filmen er optaget på selvsamme perron, hvor det skete.

Om Oscar Grant døde som følge af racistisk politibrutalitet og nærmest blev henrettet, eller om betjenten – som han selv hævdede bagefter – tog fejl af sin strømpistol og det skarpladte våben, svæver i det uvisse.

Men uanset svaret efterlader ”Fruitwhale Station” indtrykket af en tragisk og meningsløs død.

Filmen har fuldt fortjent vundet priser i både Cannes og på Sundance festivalen.  Og ”Fruitwhale Station” er en både tankevækkende og nødvendig film – og en meget lovende start på filmåret 2014.

Fruitwhale Station – 85 minutter – USA – Instruktør: Ryan Coogler – Medvirkende: Michael B. Jordan, Melonie Diaz, Octavia Spencer, Ariana Neal, Ahna O’Reilly m.fl.