Filmanmeldelse: American Hustle: Ægte svindlere og ægte kærlighed
“Alle mennesker forstiller sig for at klare sig her i verden.”
Sådan lyder slaglinjen i ”American Hustle”, og sjældent har det været mere sandt end i denne skønne 70’er film, hvor hovedpersonerne hele tiden må genopfinde sig selv.
Da småsvindleren Irving møder eksstripperen Sydney, er det forelskelse ved første blik. De indleder en hed affære, og snart bliver hun også hans partner ved at tillægge sig en engelsk accent og tilføre svindelnumrene en vis stil.
Alt er godt på nær to ting: Den ene er den ambitiøse og skrupelsløse FBI-agent Richie, der afslører parret og tvinger dem til at samarbejde for at knalde endnu større fisk. Den anden er Irvings kone Rosalyn, som er mester i følelsesmæssig afpresning, indædt modstander af skilsmisser og lige så uberegnelig som nitroglycerin.
Mellem disse fire hovedpersoner udfolder sig nu en særdeles underholdende og total uforudsigelig historie, der bevæger sig fra højdepunkt til højdepunkt. Hvem skulle for eksempel have troet, at man kunne bruge rækker af tøj på et renseri til at skabe en magisk kærlighedsring? Får man nogensinde slutningen på Richies chefs isfisker-historie? Hvad er sandsynligheden for, at en italiensk gangster kan arabisk? Og hvad mon der sker, når Irwings kone og elskerinde mødes på toilettet?
Efter ”The Fighther” (2010) og ”Silver Linings Playbook” (2012) er instruktøren David O’Russell hurtigt ved at udvikle sig til en moderne auteur. Hans film handler alle om antihelte – små mennesker hvis liv ikke er blevet, som de ønskede, og som nu hustler sig igennem på bedste beskub.
Allerede fra åbningsscenen får man således en klar fornemmelse af, at dette ikke er nogen almindelig film. Den overvægtige og tyndhårede Irwing står foran spejlet og forsøger kunstfærdigt at dække sin skaldede isse med en toupé, hentehår og lim. Ikke just en standardhelt, og alligevel oplever man ham i næste øjeblik som elegant, fuldbåren svindler.
Men tag ikke fejl. Selv om ”American Hustle” indeholder elementer fra både kupfilmen og svindlerkomedien, er den først og fremmest en kærlighedsfilm. Personernes frustrationer og længsler er ægte nok – og føles også sådan. Og det er denne indføling i og med sine personer, der gør David O’Russell til noget særligt.
Man ser det hos Christian Bale, der har smidt Batman-kostumet og i stedet taget 20 kilo på til rollen som Irving. En mand der mere og mere desperat forsøger at overleve i en verden af lutter dårlige valgmuligheder. Man ser det hos Amy Adams, når hun som Sidney det ene øjeblik er lutter udskæring og vampet lægger ”alt på bordet”, og det næste hudløst blotter sit hjerte med sit blik.
Man ser det hos Bradley Coopers FBI-agent, der drømmer sig væk fra sin mor, sin kedelige forlovede og sit støvede kontor.
Og man ser det i Jennifer Lawrence’s tikkende bombe af en kone, der lever efter sin helt egen logik og gør rent til titelmelodien i James Bond filmen ”Live and Let Die”.
Der spilles veloplagt over hele linien og med en dialog, der flyver præcist mellem personerne. ”Hun var den passivt aggressive karates ubestridte Picasso”, lyder Irwings malende beskrivelse af Rosalyn og en af de mange mindeværdige replikker.
Sammen med et præcist tidsbillede og en suveræn lydside af stærke hits fra Duke Ellington til Elton John og Bee Gees sætter det overliggeren i en film, der lige som en 1. klasses restaurant efterlader en med maven fyldt, men sulten efter mere.
At ”American Hustle” bygger på en sand historie, og at filmen derfor indledes med ordene ”Noget af dette skete i virkeligheden”, gør bestemt ikke fornøjelsen mindre.
American Hustle – 138 minutter – USA – Instruktør: David O’Russell – Medvirkende: Christian Bale, Amy Adams, Bradley Cooper, Jennifer Lawrence, Jeremy Renner, Robert De Niro m.fl.
