FILM: Doctor Strange in the Multiverse of Madness – Sam Raimi leverer den mest funky Marvel-film til dato

Marvels filmunivers er et travlt sted mildt sagt. Med sine foreløbig 28 film, hvor to’ere og tre’ere krydser hinanden, sit stigende ensemble af superhelte, der hopper ud og ind af hinandens film, og sin labyrint af love og artefakter på tværs af hele universet, har det udviklet sig til en vildtvoksende kosmisk legeplads, hvor selv de mest hærdede fans skal holde rigtig godt fast for at følge med.

Og nu bliver det endnu travlere og endnu mere kompliceret.

I det nyeste skud på stammen ”Doctor Strange in the Multiverse of Madness” kaster (eller rettere styrtdykker) Marvels superheltefranchise sig nemlig for alvor ud i Multiverset. Ideen om, at der ikke bare eksisterer ét, men et uendeligt antal parallelle universer, der hver især er forskellige, og med hver sin forskellige udgave af os alle sammen.

Vi har allerede fået en smagsprøve på det i første sæson af Marvels mini TV-serie ”Loki” (2021). Og i den seneste Marvel-film ”Spider-Man: No Way Home” (2021) bliver det brugt som springbræt for en festlig sammenbringning af de tre skuespillere, der hidtil har spillet Spider-Man.

I den nye film hjemsøges Doctor Strange af drømme, om en mystisk ung kvinde, som han mislykkes med at redde. Det viser sig – selvfølgelig – snart, at kvinden, der viser sig at hedde America, også eksisterer i virkeligheden.

Americas superkraft, for sådan én har hun selvfølgelig også, er at hun kan rejse frit mellem de forskellige universer i Multiverset. Derfor bliver hun jagtet af den frygtindgydende Avenger Wanda Maximoff/Scarlett Witch, der ønsker at overtage Americas kræfter, så hun kan rejse til andre universer og genfinde de børn, som hun mistede i sin egen. Dén historie fik vi sidste år i en anden Marvel mini TV-serie ”WandaVision”.

Doctor Strange må nu bruge alle sine kræfter på at forhindre Wanda i at nå sit mål, da det vil have katastrofale følger for Multiverset. Og samtidig er han selv på jagt efter alternative virkeligheder, hvor han ikke ødelagde forholdet til sin ekskæreste og ekskollega Christine.

Dybest set handler ”Doctor Strange in the Multiverse of Madness” derfor om to personer, der begge må acceptere, at de ender med at ødelægge deres egen virkelighed, hvis de insisterer på at jagte, hvad der kunne have været.

Kort sagt en historie om at acceptere sin egen magtesløshed – hvilket jo er en ret original og anderledes morale i en superheltefilm.

Undervejs får vi så set Multiverset for fuld skrue, og her er det en gave, at man har sat instruktøren Sam Raimi til at styre løjerne. Marvels superheltefranchise er ellers blevet beskyldt for, at det næsten samlebåndsagtige koncept ikke giver instruktørerne på de enkelte film mulighed for at sætte deres personlige fingeraftryk. Men Raimi modbeviser den påstand. Han får sat sine tydelige aftryk på ”Doctor Strange in the Multiverse of Madness”, der har samme hallucinerende, berusende stemning, der har præget hans bedste værker.

Resultatet er den mest funky Marvel-film til dato, der på blændende vis blander horror og B-film-elementer – med tydelige referencer til nogle af Raimis tidligere film – med de sædvanlige spektakulære elementer fra franchisen.

Det fører for eksempel til en spektakulær kampscene mellem to Doctor Strange, hvor magiske noder og deres tilsvarende toner angriber hinanden.

Så ja, ”Doctor Strange in the Multiverse of Madness” er ret forrygende og overdådig underholdning, som jeg egentlig kun har to anker imod.

For det første har den så travlt med at frembringe grin og gys, at den ikke rigtig formår at gribe én på et dybere følelsesmæssigt plan.

For det andet gør den intense kontakt med Multiverset, at man pludselig også erkender alle hullerne i præmissen. Hvordan kan det for eksempel være, at når der er et uendeligt antal universer, så er der alligevel ikke større forskel på det uendelige antal versioner af én selv i dem? Underminerer det ikke selve grundideen ved tidsrejser om, at selv mindre forandringer kan have kæmpestor effekt for, hvordan tingene udvikler sig?

Nå, det er navlepillende småting i en film, hvor man roligt kan læne sig tilbage i biografsædet og lade sig forføre på alle planer.

Doctor Strange in the Multiverse of Madness – 126 minutter – USA – Instruktør: Sam Raimi – Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Elizabeth Olsen, Benedict Wong, Xochitl Gomez, Chiwetel Ejiofor, Rachel McAdams m.fl.