Filmanmeldelse: Spider-man: Far From Home – Forrygende veloplagt post-Avengers film
Den er godt nok svær. Det er kun to måneder siden, at ”Avengers Endgame” gav os den ultimative, visuelt overdådige kamp mellem Marvels superhelte og superskurken Thanos.
En kamp hvor selve universets skæbne var på spil, efter at Thanos havde udryddet halvdelen af alle levende væsener (det skete i forløberen ”Avengers Infinity Wars”). Og en kamp som nok endte med sejr, men også med selveste Iron Mans død og et farvel til Captain America og Thor.
Det er det, som ”Spider-Man: Far From Home”, skal følge op på. Den arv, som den skal forvalte. På den måde er Spider-Man: Far From Home en prøveballon og test på, hvordan det mon føles at se en Marvel Cinematic Universe film i en post-Avengers verden. Kan det overhovedet lade sig gøre? Er der overhovedet mere tilbage at sætte på spil?
Ja, det er der heldigvis på sin egen måde. Og det lykkes for Marvel at bringe deres superheltefranchise forbi ”Avengers Endgame”.
Nøglen, ud over Tom Hollands overlegne selvsikkerhed i rollen som Peter Parker, er, at hele filmen på en måde er en illusion – eller fake news, hvis man skal blive i moderne termer. Det skal forstås positivt, fordi handlingen er bygget op om en central tvist, der ikke skal røbes her. Men den giver ”Spider-Man: Far From Home” lejlighed til dykke ned i essensen af, hvad en superheltefilm handler om: Valget om at tage opgaven på sig. Træde ud af de almindeliges rækker for at redde andre.
Og hvem er en bedre eksponent for denne splittelse end Peter Parker/Spider-Man. Der er gået otte måneder siden begivenhederne i ”Avengers Endgame”. Peter er nu 16 år og skal på klassetur til Europa, hvor han håber på et gennembrud i forhold til klassekammeraten MJ (Zendaya), som han er hemmeligt forelsket i.
Samtidig sørger Peter stadig over tabet af Iron Man og synes ikke på nogen måde, han kan leve op til sin mentor. Han tøver derfor ikke med at ghoste Nick Fury (Samuel L. Jackson), da han gentagne gange ringer til ham med en vigtig mission: At udrydde nogle mystiske monstre, der er begyndt at rasere, og som repræsenterer hver af de fire elementer. Nick Fury giver imidlertid ikke op. Da monstrene begynder at hærge de europæiske byer, som klassen besøger, og den mystiske superhelt Mysterio (Jake Gyllenhaal) dukker op fra en parallelverden til jorden for at bekæmpe dem, må Peter Parker nødtvunget finde Spider-Man frem igen.
Mere skal ikke siges her om handlingen. ”Spider-Man: Far From Home” er en forrygende veloplagt blanding af action, humor og sød high-school romantik. Det er faktisk ret kært at se Peter Parker og MJ kejtet forsøge at nærme sig hinanden og sende hinanden blikke i smug.
Tom Holland befinder sig konstant i orkanens øje strukket ud mellem lysten til det ubekymrede ungdomsliv, sin manglende tro på, at han kan løse verdens problemer bare en brøkdel så godt om Iron Man, og modviljen mod at påtage sig den rolle og det ansvar, som Nick Fury vil lægge på hans unge teenageskuldre.
Det lyder tungt, men heldigvis lurer humoren hele tiden lige under overfladen. Som da Peter Parker ved en fejl får sendt dræberdroner efter klassekammeraten Brad, der også er interesseret i MJ. Sidstnævnte spilles lige så overbevisende af den amerikanske sangerinde og skuespiller Zendaya. MJ bruger sin coolness og skarphed som skjold og har en attitude, som tydeligt signalerer, at hun ikke har tænkt sig at give sit hjerte til hvem som helst – om nogen overhovedet.
Så godt klaret Marvel. ”Spider-Man: Far From Home” er glimrende underholdning. En perfekt brobygger til den nye fase i superhelte-franchisen, som i hvert fald gav denne anmelder lyst til at hænge på lidt endnu.
Spider-Man: Far From Home – 129 minutter – USA – Instruktør: Jon Watts – Medvirkende: Tom Holland, Zendaya, Samuel L. Jackson, Jake Gyllenhaal, Marisa Tomei m.fl.
