Filmanmeldelse: Jagtsæson – Sjov men overspillet film om kvindelig panikalder og venindefnidder

Man kan hurtigt føle sig lidt alene som mand, hvis man går ind og ser den nye danske komedie ”Jagtsæson”. Et blik rundt på tilskuerrækkerne afslører hurtigt, at 90% af publikum består af veninder i alderen 35+, hvis man ellers skulle være i tvivl om filmens målgruppe.

Og hvad er det så, som voksne kvinder formodes at identificere sig med og more sig over?

”Jagtsæson” handler mestendels om kvindelig panikalder, og de pinligheder, det kan afstedkomme, tilsat en god dosis venindefnidder.

Filmens hovedperson Eva er i hvert fald midt i en solid midtvejskrise. Hun er fraskilt og single og kæmper for at være en god mor for sønnen Oliver. Det er ikke nemt, når eksmanden har fundet sig en yngre, smuk model, og i øvrigt bor i et stort flot hus.

Heldigvis har Eva sin trofaste barndomsveninde Marlene, som hun kan bitche til omkring eksmandens nye kone Bella. Marlene påpeger ellers ret snusfornuftigt, at Bella faktisk er ret sød mod Oliver, og at Eva burde give hende en chance, men det vil hun (selvfølgelig) ikke høre tale om.

Selv er Marlene solidt gift med Anders, men også hun mærker panikalderen, da hun hovedkulds forelsker sig i Peter, en af de andre forældre i skolen.

Da Eva og Bella hører om forelskelsen, foreslår Bella bramfrit, at det bare skal knaldes væk. Og vupti har hun med vanligt talent for at fikse alt arrangeret en weekendtur på landet, hvor Peter og Marlene kan få fred til at, ja knalde.

Eva synes godt nok, at det er en rigtig dårlig idé, men tager alligevel med på weekend-wellnessturen, både for at støtte Marlene og for at lære Bella bedre at kende. Det bliver selvfølgelige en weekend med både forhindringer og masser af pinligheder og intriger, hvor Eva føler, at Bella hele tiden forsøger at masse sig ind i hendes og Marlenes forhold. Hvilket hun også gør big time.

”Jagtsæson” er skrevet af makkerparret Claudia Boderke og Lars Mering, der også stod bag ”Klassefesten” (2011) og dens to efterfølgere. Det er tydeligt, at de to har ønsket at lave et kvindeligt modstykke, hvor det i stedet for Nikolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby, er tre kvinders tur til at te sig skørt.

Eller måske har de to manuskriptforfattere ønsket at kopiere den amerikanske komedie-blockbuster ”Bridesmaids” (2011) og erstattet Kristen Wiig, Maya Rudolph og Rose Byrne med Mille Dinesen, Lærke Winther og Stephania Potalivo.

Resultatet er i hvert fald en film, der overspiller sine pointer og personer. Ikke at ”Jagtsæson” ikke er sjov, for det er den. Jeg grinede i hvert fald lystigt af venindetrioens udfordringer med voksbehandling af de intime dele, mens voksbehandleren forsikrer Eva om, at hendes søn, der er med mor på arbejde, skam ikke kigger.

Og det var lige så tåkrummende morsomt, når Eva i filmens start forsøger at gemme sig bag opstillede brætspil i en legetøjdbutik for at undgå at møde eksmanden – hvorefter det hele selvfølgelig ramler sammen og hun står akavet tilbage.

På den måde er Mille Dinesen ganske ferm til at spille pinlig klodsmajor, som man på den ene side godt forstår, men på den anden side selvfølgelig synes er for meget.

Til sidst bliver det alligevel for trivielt, og da filmen i sidste halvdel gearer op med vanvittige kitesurfing-ture og pinlige jagter, kammer det over.

Kan det virkelig være rigtigt, at man skal ned på et udpenslet underlivsniveau, før voksne, danske kvinder synes, at det er sjovt? Her var en film som ”Ditte & Louise” (2018) langt bedre balanceret og nuanceret i forholdet mellem sine hovedpersoner.

”Jagtsæson” ender som en sjov eftermiddag i biografen, som er hurtigt glemt, men den havde potentiale til meget mere.

Jagtsæson – 92 minutter – Danmark – Instruktør: Tilde Harkamp – Medvirkende: Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo m.fl.

Filmanmeldelse: Jagtsæson – Kvindelig panikalder og venindefnidder er sjovt, men også overspillet

Man kan hurtigt føle sig lidt alene som mand, hvis man går ind og ser den nye danske komedie ”Jagtsæson”. Et blik rundt på tilskuerrækkerne afslører hurtigt, at 90% af publikum består af veninder i alderen 35+, hvis man ellers skulle være i tvivl om filmens målgruppe.

Og hvad er det så, som voksne kvinder formodes at identificere sig med og more sig over?

”Jagtsæson” handler mestendels om kvindelig panikalder, og de pinligheder, det kan afstedkomme, tilsat en god dosis venindefnidder.

Filmens hovedperson Eva er i hvert fald midt i en solid midtvejskrise. Hun er fraskilt og single og kæmper for at være en god mor for sønnen Oliver. Det er ikke nemt, når eksmanden har fundet sig en yngre, smuk model, og i øvrigt bor i et stort flot hus.

Heldigvis har Eva sin trofaste barndomsveninde Marlene, som hun kan bitche til omkring eksmandens nye kone Bella. Marlene påpeger ellers ret snusfornuftigt, at Bella faktisk er ret sød mod Oliver, og at Eva burde give hende en chance, men det vil hun (selvfølgelig) ikke høre tale om.

Selv er Marlene solidt gift med Anders, men også hun mærker panikalderen, da hun hovedkulds forelsker sig i Peter, en af de andre forældre i skolen.

Da Eva og Bella hører om forelskelsen, foreslår Bella bramfrit, at det bare skal knaldes væk. Og vupti har hun med vanligt talent for at fikse alt arrangeret en weekendtur på landet, hvor Peter og Marlene kan få fred til at, ja knalde.

Eva synes godt nok, at det er en rigtig dårlig idé, men tager alligevel med på weekend-wellnessturen, både for at støtte Marlene og for at lære Bella bedre at kende. Det bliver selvfølgelige en weekend med både forhindringer og masser af pinligheder og intriger, hvor Eva føler, at Bella hele tiden forsøger at masse sig ind i hendes og Marlenes forhold. Hvilket hun også gør big time.

”Jagtsæson” er skrevet af makkerparret Claudia Boderke og Lars Mering, der også stod bag ”Klassefesten” (2011) og dens to efterfølgere. Det er tydeligt, at de to har ønsket at lave et kvindeligt modstykke, hvor det i stedet for Nikolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby, er tre kvinders tur til at te sig skørt.

Eller måske har de to manuskriptforfattere ønsket at kopiere den amerikanske komedie-blockbuster ”Bridesmaids” (2011) og erstattet Kristen Wiig, Maya Rudolph og Rose Byrne med Mille Dinesen, Lærke Winther og Stephania Potalivo.

Resultatet er i hvert fald en film, der overspiller sine pointer og personer. Ikke at ”Jagtsæson” ikke er sjov, for det er den. Jeg grinede i hvert fald lystigt af venindetrioens udfordringer med voksbehandling af de intime dele, mens voksbehandleren forsikrer Eva om, at hendes søn, der er med mor på arbejde, skam ikke kigger.

Og det var lige så tåkrummende morsomt, når Eva i filmens start forsøger at gemme sig bag opstillede brætspil i en legetøjdbutik for at undgå at møde eksmanden – hvorefter det hele selvfølgelig ramler sammen og hun står akavet tilbage.

På den måde er Mille Dinesen ganske ferm til at spille pinlig klodsmajor, som man på den ene side godt forstår, men på den anden side selvfølgelig synes er for meget.

Til sidst bliver det alligevel for trivielt, og da filmen i sidste halvdel gearer op med vanvittige kitesurfing-ture og pinlige jagter, kammer det over.

Kan det virkelig være rigtigt, at man skal ned på et udpenslet underlivsniveau, før voksne, danske kvinder synes, at det er sjovt? Her var en film som ”Ditte & Louise” (2018) langt bedre balanceret og nuanceret i forholdet mellem sine hovedpersoner.

”Jagtsæson” ender som en sjov eftermiddag i biografen, som er hurtigt glemt, men den havde potentiale til meget mere.

Jagtsæson – 92 minutter – Danmark – Instruktør: Tilde Harkamp – Medvirkende: Mille Dinesen, Lærke Winther, Stephania Potalivo m.fl