Filmanmeldelse: Drømmebyggerne – Dansk animationsfilm leger Pixar, og slipper ret godt fra det

”Det stof som drømme er gjort af.”

Sådan lyder et berømt Humphrey Bogart citat i John Houstons endnu mere berømte debutfilm ”Ridderfalken” (1941). Nu har animationsinstruktøren Kim Hagen Jensen brugt drømmestoffet til at skabe en følsom og fantasifuld historie for både børn og voksne i en moderne familieramme.

Minna og hendes far lever alene i et smukt hus ude på landet. Moderen har forladt dem for at forfølge en karriere som countrysangerinde, hvilket har efterladt far og datter i et vakuum, der har knyttet dem tæt sammen.

I Minnas verden har de ikke brug for andre. Alting vendes derfor på hovedet, da faderens nye storbykæreste Helene og hendes forkælede, instagramdyrkende selfie-datter Jenny flytter ind. Jenny får hurtigt domineret det hele og ser sig blandt andet sur på Minnas hamster Viggo Mortensen.

Kun når hun sover og flygter ind i sin drømmeverden, kan Minna undslippe hverdagens nye trængsler. En dag ryger hun imidlertid gennem væggen i sin drøm, og opdager, at den er én stor kulisse opbygget og styret af nogle blå væsner.

Minna bliver hurtigt ven med drømmebyggeren Gaff. Men da hun forsøger at påvirke Jenny gennem hendes drømme – og dermed bryder reglerne i drømmeuniverset – går det hurtigt galt.

Kim Hagen Jensen er ingen novice, når det gælder animationsfilm. Han har været involveret i den danske animationsbranche de sidste 20 år og har blandt andet leveret storyboard til ”Vitello” (2018) og ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” (2017), der begge blev skabt ud fra bogforlæg.

Denne gang har han tydeligvis været kraftigt inspireret af Pixars ”Inderst Inde” (2015) og leveret en dansk animationsfilm af internationalt format – både hvad angår de smukke animationer og det fantasifulde drømmeunivers, hvor drømmene får liv gennem et herligt steampunk set up og iscenesættes som Hollywoodfilm.

Der er således masser at spejle sig i for både store og små i denne dine-børn-og-mine børn fortælling om sammenbragte familiers genvordigheder. Og det klæder filmen, at den tager børnenes følelser og problemer alvorligt.

Til gengæld er ”Drømmebyggerne” desværre ikke specielt sjov og langt fra de latterorgier som for eksempel Pixars film eller Anders Matthesens ustyrlige biografsucces ”Ternet Ninja” (2018). Den meste af komikken leveres således af de minionsagtige drømmebyggere.

Den har heller ikke kompleksiteten i de universer, som Pixar bygger op – senest med ”Coco” (2017) – eller den magiske poesi, der gennemsyrer Miyasakis film. Dertil afvikles plottet lidt for hurtigt og gnidningsfrit til, at man for alvor føler, der er noget på spil.

Men mindre kan bestemt også gøre det. ”Drømmebyggerne” er et flot og lovende eksempel på, hvad dansk animation formår anno 2020 – og et perfekt bud på en tur i biografen i vinterferien for hele familien.

Drømmebyggerne – 81 minutter – Danmark – Instruktør: Kim Hagen Jensen – Medvirkende (danske stemmer): Emilie Koppel, Caroline Vedel Larsen, Rasmus Botoft, Martin Buch, Ditte Hansen m.fl.