Berlinalen 2020 dag 6 – Danske film der burde have været i hovedkonkurrencen

Mens kulden har sænket sig over Købehavn, og eks-filmmogulen Harwey Weinstein i går blev dømt skyldig i USA, kører Berlinalen videre på sjette dag i Berlin. Indtil videre er halvdelen af de 18 film i hovedkonkurrencen blevet vist, og blandt filmjournalisterne og anmelderne går snakken på kryds og tværs om, hvilken film, der kunne være årets vinder.

Svaret er, at der kan der selvfølgelig ikke siges noget sikkert om endnu. Men skæver man til filmmagasinet Screen Dailys  jury, er der ingen tvivl. Den eneste film, der er nået over gennemsnitskarakteren 3 blandt de 7 jurymedlemmer er den tyske instruktør Christian Petzolds nyeste film ”Undine”.  

Alle Petzolds film har på den ene eller anden måde kredset om begrebet ”hjemsøgelse”, men ”Undine” er den første siden den tyske instruktørs film ”Yella” (2007) hvor han åbent flirter med det overnaturlige. ”Undine” bygger på legenden om en kvindelig vandånd, der kan gifte sig med et menneske, men bliver nødt til at dræbe ham, hvis han er utro. En myte, der rækker helt tilbage til det gamle Grækenland og som også inspirerede H. C. Andersen til hans elskede eventyr ”Den lille havfrue”.

Et andet bud på en Berlinale-vinder finder man hos Politikens meget erfarne filmjournalist Erik Jensen, , der i weekenden lod sig betage af den italienske instruktør Giorgio Dirittis ”vanvittige og vanvittigt smukke film” ”Hidden Away”.

Det er et portræt af den italienske maler Antonio Ligabue (1899-1965), der fuldt ud levede op til begrebet ”Den gale kunstner”.

”Allerede nu ligner hovedrolleindehaver Elio Germano en uomgængelig favorit til en pris på festivalen for bedste mandlige skuespiller for en indfølt tour de force, der trækker rørende, splittergale, komiske, modbydelige og kvalmende sider frem fra et fornemt udfoldet register med mindelser om landsmanden Roberto Benigni”, skriver Erik Jensen fra Berlinalen.

Til gengæld var de fleste filmjournalister enige om at rynke på næsen af Berlinalens åbningsfilm ”My Salinger Year”, af den canadiske instruktør Philippe Farladeaus.

”Der er en uheldig tradition i Berlin med at begynde med en film, der falder så tungt til jorden, at den smadrer cementen. Det har den bevist med denne overraskende fade, passionsløse, uoriginale fil” , skriver The Guardians altid syrligt veloplagte anmelder Peter Bradshaw.

De første seks dage i festivalen har også budt på en del danske nedslag uden for hovedkonkurrencen.  

Fredag havde Jeanette Nordahls debutspillefilm ”Kød & blod” verdenspremiere i Berlinalens Panorama-sektion. Det er historien om teenagepigen Ida, der efter sin mors tragiske død kommer i pleje hos sin moster og sine fætre, der viser sig at være kriminelle mafiatyper, der ikke står tilbage for vold, når der skal kræves penge ind.

På pressemødet efter filmen modtog Nordahl, filmens manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe og skuespilholdet taktfaste klapsalver fra de fremmødte filmjournalister. Mange roste filmens uforudsigelige plot og flere mente, at den i stedet burde have været med i hovedkonkurrencen.

Sidse Babett Knudsen. Der spiller den hårdkogte moster, vandt også hele salens sympati, da hun blev spurgt, hvordan det var at spille så hård en mor:

”Der har altså nok været flere fædre inde over, så på sin vis må hun jo være romantisk anlagt, når hun har troet på, at hun bare kunne prøve igen”, svarede den danske skuespillerinde og fik alle til at grine.

Også de internationale anmeldere var begejstrede: Førnævnte Peter Bradshaw fra The Guardian gav ”Kød & Blod” fire ud af fem stjerner og skrev, at filmen havde potentiale til at blive et stort hit. Filmmagasinet Screen Daily taler om en ”Imponerende dansk debut”, mens det amerikanske filmtidsskrift Variety kalder Sidse Babett Knudsen for ”Fascinerende”.

Lørdag blev den danske skuespillerinde Victoria Carmen Sonne hædret som et af dette års 10 europæiske Shooting Stars – en udnævnelser, der blandt andet krævede, at hun skulle sidde en hel dag på anden sal i  den fornemme Audi Lounge og svare på spørgsmål fra alverdens journalister. De ville selvfølgelig alle vide, hvad titlen kommer til at betyde for hendes karriere:

”Jeg ved ærlig talt ikke, hvad det kommer til at betyde for mig, men det er vildt interessant at møde de ni andre skuespillere. At tale med skuespillere, der har helt andre forhold, når de laver film, end jeg har, giver mig helt nye perspektiver, forklarede hun.

Søndag var man så nået til det danske instruktørtalent Tone Ottilie, der havde premiere på sin nye kortfilm ”Babylebbe” i Berlinalens ungdomssektion Generation 14+. Som altid var der tale om en autentisk og vedkommende historie, der sprudler af både æstetik og overskud.

”Babylebbe” er historien om den 16-årige Frede, der får lov til at komme med sin storesøster og hendes venner på slæb til queer-technofest. Hendes mål er at vinde sin første, kortvarige kæreste Rosa tilbage. Kort sagt en film uden trættende labels, hvor køn og seksualitet og ungdommelig nysgerrighed og følelser får lov til at flyde frit.

Endelig har Malou Reymanns fascinerende debutfilm ”En helt almindelig familie”, der havde premiere i Danmark kort før Berlinalen, også været på manges læber.

Historien om en helt almindelig familie, hvor faderen vælger at skifte køn, og hvad det afstedkommer hos både ham selv og de øvrige medlemmer af familien, har ramt lige ned i den kønspolitiske kant, som den tyske filmfestival også gerne vil have.

”En helt almindelig familie” er ikke en del af det officielle program, selv om adskillige mente, at den – lige som ”Kød & Blod” – ville have passet perfekt i hovedkonkurrencen. Til gengæld blev den vist for markedet ved en succesfuld visning torsdag og igen søndag.