Berlinalen 2020 dag 10 – Oprørsk iransk film vinder guldbjørnen
”Der findes ingen mure, som kan holde ideerne, troen eller kærligheden ude. Bag murerne er det kun diktaturer, som bliver mindre.”
For en filmfestival, der elsker at være politisk, kunne den halvfjerdsindstyvende Berlinale dårligt være endt med en mere slagkraftig udtalelse end ovenstående. Ordene kom fra producenten Kaveh Farnams takketale, da den iranske film ”There is no Evil” lørdag aften blev hædret med guldbjørnen.
Det skete under stående bifald ved den store, afsluttende gallaaften i Berlinale Palats. Filmens instruktør Mohammad Rasoulof kunne ikke selv deltage i prisuddelingen, da han lige som flere andre iranske instruktører har udrejseforbud i Iran. Det har dog hverken hindret hans film i at blive smuglet ud og vist på Berlinalen eller hans datter Baran Rasoulof i at modtage den.
”Jeg er meget overvældet og taknemmelig for prisen til en filmskaber, som ikke kunne være her i aften. Han er meget ulykkelig og trist over at ikke at kunne være i Berlin, så jeg kan sige for alle på holdet dedikerer prisen til ham”, sagde Baran Rasoulof, efter at hun havde fået overrakt guldbjørnestatuetten.
Og producenten Kaveh Farnam fortsatte:
”Jeg vil gerne takke vores utrolige hold, som satte deres egne liv på spil for at medvirke i filmen… Denne lille ven her, Guldbjørnen, vil snart rejse ind i mit land og den vil sige til Mohammad,: »Du er ikke alene. Og Mohammad vil vise ham, at der også findes fredlige og venlige mennesker i Iran”.
Den toogenhalv time lange vinderfilm er opdelt i fire enkeltstående historier, der ikke har noget med hinanden at gøre bortset fra det overordnede tema. I ”There is no Evil” viser Mohammad Rasoulof sin modstand mod dødsstraf og det at dræbe i al almindelighed, og at det iranske styre kan bekæmpes, trods den store magt og indflydelse, der har på borgernes liv.
På grund af sit kontroversielle emne er ”There is no Evil” blevet til i al hemmelighed og under store vanskeligheder.
At den endte med guldbjørnen kom som en overraskelse for nogle filmanmeldere. Selv om filmen har modtaget forholdsvis pæne anmeldelser siden premieren på Berlinale, mente flere således , at de fire historier, som filmen består er, er for ujævne i forhold til hinanden. Og kigger man på karakteren hos filmmagasinet Screen Dailys daglige jury, lå ”There is no Evil” kun på 8. pladsen blandt de 18 film i hovedkonkurrencen.
Skeptikerne burde dog have skævet lidt mere til Berlinalens historie de seneste 10 år. Det er nemlig langt fra første gang, at en kontroversiel iransk film vinder hovedprisen. I 2011 gik guldbjørnen således til Asghar Farhadis mesterværk ”A Separation”. Og i 2015 var det Jafar Panahi, der fik en guldbjørn for filmen ”Taxi”. Her spillede Panahi, der lige som Rasoulof har udrejseforbud og forbud
Den største film pris – sølvbjørnen for juryens særlige pris – gik til den amerikanske favorit, Eliza Hittmans ”Never Rarely Sometimes Always”. I sin pristale takkede hun blandt andre de amerikanske abortklinikker, som hun har besøgt flere af under researchen til filmen.
”Jeg vil gerne takke dem for deres venlighed overfor mig, men især for den indsats de gør for mange unge kvinder og for vort land”, understregde Eliza Hittman.
Værtslandet Tyskland havde en række film med i hovedkonkurrencen. De måtte dog tage til takke med en sølvbjørn for årets bedste kvindelige skuespiller. Den gik til Paula Beer for indsatsen som havfrue i Christian Petzolds ”Undine”.
Endelig gik sølvbjørnen for årets bedste mandlige skuespiller til Elio Germano for hans tour-de-force agtige indsats som kunstneren Antonio Ligabue i filmen ”Hidden Away”.
Samlet set fordelte priserne sig således:
Guldbjørnen
”There is no Evil” (Mohammad Rasoulof)
Sølvbjørnen – Juryens store pris
”never Rarely Sometimes Always” (Leiza Hittmann)
Sølvbjørnen – Alfred Bauer prisen
”Systemsprenger” (Nora Fingcheid)
Sølvbjørnen – Bedste skuespillerinde
Paula Beer (Undine)
Sølvbjørnen – Bedste skuespiller
Elio Germano (Hidden Away)
Sølvbjørnen – Bedste instruktør
Hong Sang-soo (The Woman)
Sølvbjørn – Bedste manuskript
Fabio D’Innocenz og Damiano D’Innocenz (Bad Tales).
Som de kvikke læsere måske vil bemærke, manglede en af Berlinalens hovedpriser i år. Det drejer sig om Alfred Bauer Prisen opkaldt efter festivalens stifter og første direktør.
Alfred Bauer Prisen er blevet uddelt siden 1987. I år valgte arrangørerne imidlertid at suspendere den, efter at det kom frem, at Alfred Bauer havde været særdeles aktiv nazist under 2. Verdenskrig, hvor han var en del af Josep Goebbels propagandaorganisation.
Dermed siger CineMadsen tak for denne gang. Jeg nåede desværre aldrig selv til Berlin i år, men håber, at jeg alligevel har formået at give et indtryk af, hvordan dette års festival forløb.
