Filmanmeldelse: Til Sama – Født i krigens rædsel
”Jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare det!”
Sådan siger den unge syriske journalist Waad Al-Kateab et sted i den dokumentar, hun selv har optaget til sin lille datter Sama.
Og sandt at sige, forstår man hende godt. Som tilskuer spørger man sig selv om det samme flere gange undervejs, for ”Til Sama” er nemlig hård kost – meget hård. Et rystende, selvfilmet videodokument om krigens rædsler i det belejrede Aleppo i Syrien.
Vi har været der før – mange gange. Sean McAllisters ”A Syrian Love Story” (2015) beskrev op- og nedturene for en syrisk familie, der blev splittet op af Assad-regimets styre. Matthew Heinemans ”City of Ghosts” (2017) fortalte om en syrisk gruppe journalister og deres liv i skjul, på flugt og i eksil, efter at ISIS tog magten i deres hjemby. Og Feras Fayyad har i flere omgange med ”Last men in Aleppo” (2017) og ”The Cave” (2019) skildret den syriske borgerkrigs mange hverdagshelte.
Alle disse film henter imidlertid deres styrke i at skildre tingene på afstand, mens Al-Kateab kaster sig hovedkulds ind i tingene fra første scene. Et bombeangreb på det hospital, hvor hun og hendes mand er flyttet ind, og hvor hun midlertidigt taber sin lille nyfødte datter Sama af syne i det kaos, der opstår.
Waad Al-Kateab begyndte af filme i 2012 for at dokumentere sine medstuderendes protester mod Præsident Assad. Hun forsatte, da Aleppo blev belejret og optog sideløbende sin voksende kærlighed for den unge herodiske læge Hamza, deres bryllup og fødslen af deres første barn Sama.
Resultatet er lige så mesterligt, som det er uafrysteligt. Mange ville være stoppet, men Al-Kateap klarer det og lader kameraet snurre trods de grusomme scener – herunder mange med døde børn. Hun opfatter tydeligvis sin film som aktiv modstand, der skal dokumentere de uhyrligheder, som Assad-styret bakket op af russiske tropper har begået mod borgerne i Aleppo. På den måde er ”Til Sama” ikke bare en historie til hendes datter, men et historisk vidnesbyrd.
Det er både dygtig journalistisk afdækning og en fantastisk personlig fortælling. Da de russiske bombefly og syriske tropper ødelægger det meste af byen i 2016 – herunder otte ud af ni hospitaler i det østlige Aleppo – er Hamzas hospital det eneste tilflugtssted for de overlevende ofre. Og snart forvandles det til et menneskeligt kaos, hvor sårede kroppe hviler og dør på blodstænkede gulve, mens nogle få læger og sygeplejersker gør alt, hvad de kan.
Det er hjerteskærende, når familien fejrer Samas ét års fødselsdag med at lade børnene male en bombe-udbrændt bus. Men endnu mere hjerteskærende er de mange scener fra hospitalet. Mirakelscener, som da en læge foretager et kejsersnit på en såret mor og trækker en tilsyneladende død baby ud for derefter at bringe barnet tilbage til livet. Og umenneskelige scener, som da to unge drenge står magtesløse, da lægerne må opgive at genoplive deres mindrebror. ”Han var lige uden for huset…”, siger den ene af dem i chok med ansigtet dækket af støv fra eksplosionen.
Som sagt er ”Til Sama” hård kost. Men den er også et mesterværk, og det er ubegribeligt, at den ikke vandt den Oscar i år for ”Bedste Dokumentarfilm”, som den var nomineret til.
Alene af den grund, bør du unde dig selv at se den i biografen. Jeg ved ikke, om du kan klare det, men du skylder dig selv og Sama at gøre forsøget.
For Sama – 100 minutter – England, Syrien og USA – Instruktør: Waad Al-Kateab og Edward Watts – Medvirkende: Waad Al-Kateab, Hamza Al-Kateab, Sama Al-Kateab m.fl.
