Filmanmeldelse: Officer og spion – Totalt overbevisende periodefilm om Dreyfus-affæren
Der er næppe nogen sag, der har rystet det franske samfund mere, end retssagen i 1894 mod den jødiske generalstabskaptajn Alfred Dreyfus. Han blev anklaget for at levere militære hemmeligheder til tyskerne, dømt til livsvarigt fængsel for landsforræderi og deporteret til Djævleøen i Fransk Guyana for at aftjene sin straf. Senere viste det sig så, at han var blevet udsat for et kæmpe justitsmord drevet af den antisemitisme, der gennemsyrede hele det franske samfund på det tidspunkt.
Nu har instruktøren Roman Polanski kastet sig over historien og skildret opklaringen af justitsmordet. Resultatet er en af de mest overbevisende periodefilm, der er set længe.
”Officer og spion” starter med den ydmygende degradering af Dreyfus i fuld offentlighed. En rituel og næsten skuespilsagtig affære, hvor hans officersdistinktoner flås af uniformen, og hans sabel knækkes.
Derefter forsvinder Dreyfus nærmest ud af historien indtil filmens slutning. Scenen overtages i stedet af den samvittighedsfulde oberstløjtnant George Picquart, der tidligere havde været involveret i efterforskningen af Dreyfus sag.
Nu bliver han gjort til leder af militærets nystartede efterretningsenhed. Her støder han snart på nye beviser i sagen, der peger på, at det ikke var Dreyfus, men en anden officer, der lækkede militærhemmelighederne til tyskerne.
Da Picquart forsøger at rense Dreyfus, bliver han imidlertid mødt af massiv modstand fra hærledelsen, der hellere vil have Dreyfus uskyldigt indespærret end indrømme en fejl og dermed plette hærens renomé.
Sagen udvikler sig til en offentlig, national skandale, der kløver det franske samfund i to, og hvor den franske forfatter Emile Zola skriver sit berømte forsvarsskrift for Dreyfus ”Jeg anklager”.
Roman Polanski giver sig god tid med at fortælle denne fantastiske historie om uretfærdighed og intolerance. Men trods sine 132 minutter føles filmen aldrig lang.
”Officer og spion” kunne let være blevet et kulørt drama drevet af passioneret vrede, men bliver i stedet en metodisk, næsten dokumentarisk fremstilling, der virker så meget stærkere på grund af sin sobre underspillethed.
I centrum leverer Jean Dujardin en fremragende præstation som den stive og stædigt insisterende Picquart. Allerede tidligt bliver det slået fast at Picquart lige som sine officerskolleger heller ikke bryder sig om jøder. Her ville det igen have været nemt med en klichéfyldt historie om, hvordan Picquart indser, at han har taget fejl i sin antisemitisme ved at rense Dreyfus, men ”Officer og spion” forfalder ikke til billig sentimentalitet. I stedet fremstilles Picquart som en skarp tænker, som kæmper for at bevise Dreyfus’ uskyld på trods af, at han er jøde, fordi hans samvittighed fortæller ham, at det er det rigtige at gøre.
”Officer og spion” tegner et yderst realistisk tidsbillede af datidens Paris og det stive militære system, hvor mænd i ulastelige uniformer færdes i en verden af høje, snævre korridorer, mørke rum og tunge møbler.
Det eneste , der skurer, er en underlig påklistret sidehistorie om Picquarts mangeårige affære med en gift kvinde. Hun spilles med tung sensualitet af Polanskis kone Emmanuelle Seigner.
Det virker oplagt at drage paralleller mellem filmens justitsmord og Polankis eget stormomsuste liv. Siden 1978 har instruktøren levet i landflygtighed i Europa på flugt fra en sag i USA om voldtægt af en 13-årig pige.
Sagen har gjort det svært for mange at adskille personen Polanski fra hans film, og ”Officer og Spion” har da også været ramt af dobbeltheden omkring Polanski, siden filmen havde premiere på filmfestivalen i Venedig i 2019. Da den i januar 2020 blev nomineret til 12 César priser – den højeste filmiske udmærkelse i Frankrig – var instruktøren således ikke til stede for at modtage prisen for bedste instruktør. Stort set igen klappede og flere udvandrede fra salen.
Men uanset hvad, har Roman Polanski endnu engang leveret en tankevækkende og højst seværdig film om ære og principper og om at sandhed og retfærdighed intet har at gøre med, om vi kan lide hinanden.
Officer og spion – 132 minutter – Frankrig – Instruktør: Roman Polanski – Medvirkende: Jean Dujardin, Louis Carrel, Emmanuelle Seigner, Grégory Gadebois, André Marcon m.fl.
