FILM: West Side Story – Det spiller virkelig for Spielberg i den nye version af den kendte musical
I år er det 60 år siden, at Jerome Robbins og Robert Wise’s ikoniske udgave af musicalen ”West Side Story” havde premiere i biograferne. Filmen endte senere med at vinde hele 10 Oscar-statuetter (rekorden er 11) – herunder for Bedste Film.
Derfor virker det næsten blasfemisk – eller i hvert fald modigt – at der nu kommer en genindspilning. Og at det skulle være med Steven Spielberg i instruktørstolen havde denne anmelder ikke set komme.
Misforstå mig ikke. Jeg er en kæmpe fan af Spielberg, der om nogen ved, hvordan man får sentimentalitet og store følelsesdramaer frem på lærredet, men musicals er ikke hans spidskompetence.
Men én gang skal være den første. Og efter at have set den nye Spielberg-udgave lægger jeg mig fladt ned. Faktisk er han det perfekte valg som instruktør. Hans flair for det sentimentale er på den måde det ideelle udgangspunkt til at skabe et fuldtonet, svingende melodrama.
Den nye ”West Side Story” emmer af følelser og nærvær og formår at skabe en varm deja vu-agtig stemning samtidig med, at historiens fordømmelse af vold og fordomme virker lige så stærk og vedkommende i dag som for tres år siden. På den måde får Spielberg smeltet solidariteten med originalen sammen med sin egen udgaves sociale idignation.
Historien foregår lige som dengang i Upper West Side kvarteret i New York i 50’erne og handler om den voldelige rivaliseren mellem dem hvide bande The Jets og banden The Sharks, der består af unge puertoricanske mænd.
The Jets anser medlemmerne fra The Sharks for være fremmede, der truer deres territorie. Snart stiger vreden og volden mellem de to grupper, og den eskalerer yderligere, da Tony fra The Jets forelsker sig i Maria, der er søster til lederen af the Sharks.
Dermed er der lagt an til et drama af Shakespearske dimensioner. ”West Side Story” er på mange måder en moderne Romeo og Julie-fortælling om ung kærlighed, der er dømt til tragedie.
Spielberg har dog taget en række bevidste valg i forhold til 1961-versionen. Blandt andet rummer flere sekvenser, hvor personerne taler spansk indbyrdes uden at det oversættes.
Han har også valgt at forsyne filmen med digitale fremstillinger af New York i sidste del af 50’erne. Resultatet er så hyperrealistisk, at man som tilskuer har oplevelsen af at være transporteret 70 år tilbage i tiden og griber fast om sædet under åbningssekvenserne, når kameraet panorerer hen over de slummede Upper West Side kvarterer på Manhattan.
Endelig har han valgt at hyre skuespillere, som rent faktisk kan udføre filmens musical-numre både sang- og dansemæssigt – modsat 1961-udgaven, hvor de fleste af hovedrollerne havde stand ins. Et eksempel er Ariana DeBose, der er relativt ukendt på film, men har vundet priser i forskellige Broadway-opsætninger. Hun spiller Marias veninden Anita med stor indlevelse og dynamik og viser sig som både en fantastisk danser og sanger. Alt sammen noget, der gør den nye 2021-version af ”West Side Story” meget seværdig.
Og sidst men ikke mindst er Spielberg bare en bedre instruktør end Robbins og Wise. 19061-udgaven blev – trods alle anstrengelser – dybest set et filmet teatermusical. Spielbergs film er derimod en musical-film fra først til sidst.
West Side Story – 156 minutter – USA – Instruktør: Steven Spielberg – Medvirkende: Ansel Elgort, Rachel Zegler, Ariana DeBose, David Alvarez, Rita Moreno, Josh Andrés Rivera m.fl.
