FILM: Du som er i himlen – Tea Lindeburgs debutfilm er både nådesløs og imponerende
FHvis du tror, at du blot skal ind og se endnu et 1800-tals periodedrama om det hårde liv på landet i Danmark i forrige forrige århundrede, så kig lige på filmplakaten for ”Du som er i himlen” igen.
På det rødtintede billede står filmens hovedperson, den 14-årige bondepige Lise, ude på en fuldmoden kornmark, mens noget, der ligner regn nærmer sig fra venstre.
Men det er ikke vand, men blod, der vælter ned i Lises drømmesyn. Et dystert varsel om, at der er noget slemt på vej.
Tea Lindeburgs debutfilm er ikke blot et drama, men en filmisk og følelsesmæssig rutschebanetur, der sætter nerverne på højkant og griber hårdt fat om hjertet.
Lise, der er den ældste i en børneflok på otte, står foran det største skridt i sit 14-årige liv. Hun skal flytte fra familiens husmandssted i Vestjylland for at gå i skole.
Hendes mor Anna hepper på hendes drømme og ambitioner, men ikke hendes far, der kun har denne kommentar: ”Det er ikke med min gode vilje, at du skal på skole”.
Men aftenen før hun skal afsted, får Anna veer og fødslen udvikler sig til et mareridtsagtigt kapløb mellem liv og død. Det viser sig, at Anna selv har haft et drømmesyn, og hendes overtroiske familie respekterer det i sådan en grad, at de ikke griber ind og tilkalder en læge, men lader naturen gå sin gang.
Mens Lise beder en bøn for sin mor, kan hun ikke lade være med at tænke på, hvorfor Gud straffer hendes familie så hårdt? Er det på grund af hendes selviskhed? Fordi hun tog sin moders hårspænde uden at spørge om lov? Eller fordi hun løftede på skørtet for karlen?
Samtidig aner man, at det ikke bare er Anna’s men også Lise liv og fremtid, der hænger i en tynd tråd. Hvis moderen dør, mister hun sin eneste støtte i forhold til det, som faderen og samfundsnormerne.
Det, der rammer så hårdt med Tea Lindeburgs film er, at den ikke som i f.eks. ”Little Women” viser virkeligheden, som den burde være, men derimod som den virkelig var i 1800-tallet. Det nådesløse liv på landet, hvor hver eneste fødsel kunne blive kvindens sidste. Og hvor forventningen til unge kvinder var, at de fortsatte i samme plovfure, som deres mødre.
”Du som er i himlen” er så forbandet troværdig, og minder os om fortidens kvindeundertrykkelse i en nutid, hvor den stadig eksisterer.
Filmen bygger på Marie Bregendahls fremragende roman ”En dødsnat” for 1912.
I hovedrollen demonstrerer den kun 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl, at både dagen og morgendagen tilhører hende i dansk film. Allerede i 2015 løb hun med sejren i MGP. I 2020 år stjal hun fuldstændig opmærksomheden i den bærende rolle som Holly i Pernille Fischer Christensens fremragende TV-serie ”Ulven kommer”, og sidste år vandt hun både en Robert og skuespillerprisen på San Sebastián Film Festival som den yngste nogensinde.
Nu glider hun så ind i rollen som Lise med så meget gåpåmod og entusiasme, at man rives med fra første øjeblik.
”Du som er i himlen” er en film, der åbner langsomt, og som derefter i stigende grad viser tænder, indtil man sidder på stolekanten. Det er så intenst, at det næsten er ubærligt, men samtidig en påmindelse om, at kvinders rettigheder stadig ikke skal tages for givet.
Du som er i himlen – 86 minutter – Danmark – Instruktør: Tea Lindeburg – Medvirkende: Flora Ofelia Hofmann Lindahl, Ida Cæcilie Rasmussen, Kirsten Olesen, Lisbet Dahl, Stine Fischer Christensen, Thure Lindhardt m.fl.
