BERLINALEN 2022 DAG 6 – Kvindelig, spansk instruktør vinder Guldbjørnen
Så faldt afgørelsen i den 72. filmfestival i Berlin. Onsdag aften på scenen i Berlinale Palast kunne den kvindelige, spanske instruktør Carla Simón glædesstrålende løfte det eftertragtede guldbjørnetrofæ op til læberne i triumf.
Hendes film ”Alcarrás” havde netop vundet Berlinalens hovedkonkurrence. Den filmfestival, der allerede har givet hende så meget. Da den 35-årige instruktør sidst deltog i Berlin i 2017 med filmen ”Sommeren 1993” vandt hun således festivalens debutantpris.
”Jeg anser mig selv som en datter af Berlinalen. Jeg burde måske bare flytte hertil. For hver gang, vi er her, sker der noget fantastisk”, sagde Carla Simón sejrssikkert, da hun modtog trofæet.
Og efter at have takket juryen, filmholdet og sit hold af ikke-professionelle skuespillere der – lige som personerne i filmen – dyrker ferskner i byen Alcarrás i Catalonien, forsatte hun:
”Jeg vil gerne dedikere denne pris til alle de små landmandsfamilier, som dyrker landet hver eneste dag, så disse frugter finder vej til vores tallerkner, fordi deres måde at gøre det på i fuld respekt for jorden og naturen er en form for moderne modtandsbevægelse.”
Som begrundelse for at vælge ”Alcarrás” til at vinde guldbjørnen, sagde juryens formand Night Shyamalan følgende:
”For dens ekstraordinære præstationer fra børneskuespillere til skuespillere i firserne, for dens evne til at vise familiens og deres kamps ømhed og komik, og for skildringen af vores forbindelse og afhængighed af jorden omkring os, går Guldbjørne i Berlinalen 2022 til Alcarràs.”
Årets vinder handler om en ferskenplantage i Catalonien, der har været dyrket af samme familie i generationer, men som nu trues af den lokale godsejer, der hellere vil bygge et solcelleanlæg på jorden.
Hvis nogen synes, at ”Alcarrás” lyder til at mangle lidt af den politiske kant, som elle normalt kendetegner en Guldbjørne-film, så har det helt ret.
Carla Simóns film er måske nok et stærk, naturalistisk familiedrama, men det er også en på mange måde ukontroversiel film, der ikke på nogen måde kan provokere eller træde nogen over tæerne.
Det samme kan siges om mange af de øvrige vinderfilm i år, hvilket vidner om et stilskifte i Berlinalens profil fra det politiske til det rent filmiske.
De øvrige priser så således ud:
Guldbjørnen
”Alcarrá” (Carla Simón)
Sølvbjørnen – Juryens pris
”So-seol-ga-ui veong-hwa” (Hong Sangsoo)
Sølvbjørnen – Juryens andenpris
”Robe of Gems” (Natalia López Gallardo)
Sølvbjørnen –Bedste hovedrolle
Meltem Kaptan (Rabiye Kurnaz gegen George W. Bush)
Sølvbjørnen – Bedste instruktør
Claire Denis (Avec amour et acharnement)
Sølvbjørn – Bedste manuskript
Laila Stieler (Rabiye Kurnaz gegen George W. Bush)
Dermed et stort farvel fra dette års Berlinale, der trods corona-restriktioner, som gjorde, at den på mange måder kun var skygge af sig selv, formåede at indfri målet om at blive afviklet som en fysisk filmfestival – og som lykkedes med det et langt stykke af vejen.
