FILM: Min sommer i Provence – Endnu en skøn tur til Marcel Pagnols barndomsland

FAt se en film, der bygger på en af den franske forfatter og instruktør Marcel Pagnols bøger – ikke mindst hans erindringsbøger – er som at læse en fransk udgave af Morten Korch. Disse nostalgiske og gyldne dyk ned i Pagnols elskede Provence, et sted med evig sommer og solskin, hvor gammelt liv møder nyt.

Herhjemme har vi blandt andet kunnet opleve filmatiseringerne af hans noveller ”Kilden i Provence” (1986) og ”Manon og kilden” (1986) samt af hans to første erindringsbøger ”Min fars store dag” (1990) og ”Min mors slot” (1990).

Marcel Pagnol døde i 1974. Men nu har hans barnebarn Nicholas givet den erfarne franske instruktør Christophe Barratiers og produceren Héléne Cases lov til at filmatisere tredje del af bedstefaderens erindringer.

På fransk bærer både erindringsbogen og filmen titlen ”Les Temps de secrets”, der dog i danske biografer har fået den mere neutrale titel ”Min sommer i Provence”.

Det er egentlig synd, for den oprindelige titel har både mere kant og er mere præcis i forhold til indholdet. For nok kastes vi ind i endnu en solskinsfyldt, fransk sommer – eller rettere to – men også ind i en tid med sommerhemmeligheder, hvor den første kærligheds sødme og smerte møder hinanden.

Året er 1905 og den 10-årige Marcel (Pagnol) tager på den årlige sommerferietur til det idylliske og maleriske Provence i det sydøstlige Frankrig, hvor de skal tilbringe ferien med Marcels moster Rose og hendes mand Jules.

Ferien bliver også et gensyn med vennen og bondedrengen Lili, og de to drenge bruger dagene på den måde, som drenge nu gør, med at udforske verdenen.

En dag bliver deres perfekte vennebalance dog udfordret, da de møder den jævnaldrende pige Isabelle i skoven. Hun er smuk og lettere snobbet og bor på et stort slot i nærhenden.

Marcel forelsker sig hovedkulds i Isabella og tilbringer mere og mere tid med hende hen over sommeren, mens han samtidig negligerer Lili.

Men som ferien nærmer sig sin slutning, må de to unge også sige farvel til hinanden.

Marcel Pagnols erindringer er også denne gang i gode hænder. Christophe Barratiers, der tidligere har stået for blandt andet den Oscar-nominerede ”Les choristes” viser sig at have et fremragende talent for at formidle barndommens magi og denne smukke coming of age fortælling på det store lærred.

Det hele er passende malerisk med mændene gående omkring i stråhatte og kvinderne i kjoler, der får en til at tænke på Krøyers Skagens-malerier. Alt emmer således af varme, nostalgi og et stænk weltschmerz, men Pagnol bliver aldrig 100% Morten Korch. Der lurer altid en slange i paradiset.

Marcels forelskelse går således ikke blot ud over venskabet med Lili, mens også over forholdet til forældrene: Hans skabfeministiske mor, der skjult for alle er døende af en brystsygdom, og hans ateistiske, socialistiske skolelærerfar.

Så hører du til de frankofile eller er inkarneret Marcel Pagnol fan eller måske begge dele, så gå trygt i biografen og lad dig rive med.

Min sommer i Provence – 104 minutter – Frankrig – Instruktør: Christophe Barratiers – Medvirkende: Léo Campion, Guillaume de Tonquédec, Melanie Doutey, Francois-Xavier Demaison m.fl.