FILM: Resten af livet – Frelle Petersen brillerer på ny i langsomheden
Den danske instruktør Frelle Petersen mestrer om nogen langsomheden. Og det er ment i den mest positive betydning.
Det så man blandt andet i hans forrige spillefilm ”Onkel” (2019) om livet for en ung kvinde og hendes halvinvalide onkel på en gård i Jylland. Da det første ord falder i filmen, er der således gået ikke mindre end 8 minutter og 43 sekunder.
Men langsomt er ikke lig med kedeligt. I de mellemliggende minutter har man nemlig fået et førstehåndsindblik i de to hovedpersoners hverdagsliv sammen der føles så ægte, at man nærmest føler, at man sidder og betragter ægte, levende personer som en flue på væggen.
Den sammen slæbende langsomhed præger Frelle Petersens nyeste film ”Resten af livet”. Også her er der masser af tavshed, for sønderjyder er tavse folk – eller kan være det. Men netop pauserne og tavsheden kan være mere sigende end hundredevis af ord.
Det begynder med et flag, der bliver hejst et sted i Sønderjylland. Og så kastes vi ellers ind i den lille familie med forældreparret Egon og Maren, datteren Line og sønnen Tobias, der har fødselsdag.
Vi introduceres til familien og deres omgangskreds med fine detaljer. Er med på væggen til en hyggelig aften med brætspil og deres snak om en skøn tur til Tivoli.
Og bum, så skifter dramaet, da sønnen dør. Uden introduktion eller varsel eller forklaring. I næste øjeblik fyldes lærredet af tomme billeder af stuen og begravelsessamtalen med præsten.
Dødens stilstand indfinder sig, mens de tre tilbageblevne familiemedlemmer kastes ud i en dyb sorg – en proces der samtidig viser, hvor forskelligt sorg kan udforme sig for de enkelte mennesker.
Maren vender hurtigt tilbage til arbejdet og forsøger at undgå at tænke for meget på den døde søn. Egon dvæler derimod ved minderne og indretter et mindehjørne i drivhuset, hvor han sidder og fører samtaler med sønnen. Og Line har svært ved at mønstre det følelsesmæssigt overskud, hun har brug for i sit arbejde som pædagog for handicappede. Hun udfordres yderligere af, at hun og manden Henrik har svært ved at få børn og starter i fertilitetsbehandling.
Det hele føles som i ”Onkel” dybt autentisk. Det skyldes ikke mindst en imponerende indsats fra Mette Munk Plum og Ole Sørensen som forældreparret, og fra Jette Søndergaard, der også spillede hovedrollen i ”Onkel”.
For en hurtig Københavner som mig, er det både eksotisk og healende at synke ind i Frelle Petersens langsomhed og totale nærvær. Fuldstændig som en yogatime, hvor man er 110 procent tilstede.
Og samtidig er der en genkendelighed over det hele, der vækker dyb genklang. Alle de små traditioner og dialoger, der tilsammen danner rammen om en familie og dens hverdag sammen.
Så selv om ”Resten af livet” ikke gør noget stort væsen af sig, gør den alligevel et kæmpe indtryk, der lagrer sig som solid jysk muld og hænger ved længe efter, at man har forladt biografen.
På den måde er Frelle Petersen en af de mest interessante danske instruktører lige nu.
Resten af livet – 111 minutter – Danmark – Instruktør: Frelle Petersen – medvirkende: Mette Munk Plum, Ole Sørensen, Jette Søndergaard m.fl.
