FILM: Alle for fire – For pengenes skyld – og kun for dem!

Da ”Alle for én” havde premiere i 2011 blev man faktisk positivt overrasket.

Dels havde den et pust af Olsen Banden svævende over sig. Fortællingen om de lidt ubehjælpsomme småkriminelle, der giver sig i lag med ”det store kup” var og er velkendt og elsket stof hos danske biografgængere.

Dertil kom, at det var standup’eren Mick Øgendahl, der havde stået for manuskriptet. Hans sans for komisk timing og platheder i enhver afskygning gjorde, at ”Alle for én” blev en af de sjoveste film det år.

Men 2011 er længe siden ikke bare tidsmæssigt. I mellemtiden er vi – selvfølgelig – blevet ”beriget” med både en ”Alle for to” (2013) og en ”Alle for tre”. For selv om kritikerne hader filmene, er den et hit i den brede befolkning.

Derfor skulle vi  – igen selvfølgelig – også have en ”Alle for fire” om brødrene Ralf og Timos kaotiske – og mildt sagt tumpede – kriminelle bedrifter.

Jeg hører jo selv til i filmanmeldernes ophøjede parnas, så måske er jeg alene derfor tordnende inhabil. Men samtidig bryster jeg mig af at have en meget bred smag inden for film. Og selv hvis jeg ifører mig mit bredeste anmelder-brillestel har jeg svært ved at få mere end et anstrengt smil frem.

Der er ellers masser at tage fat på i vore krænkelsesparate, hipsterprægede og mere og mere polariserede tider, hvis man vil lave en hyleskæg, aktuel komedie med bid i.

Men det er på ingen måde ambitionen hos Mick Øgendahl, der sammen med instruktøren Rasmus Heide har skrevet manuskript til filmen. ”Alle for…” serien har aldrig været subtil eller sofistikeret, men med det seneste bidrag til serien, er den blevet umorsomt plat.

Denne gang går det store kup ud på at stjæle lottokuponer, så Timos meget rummelige og tålmodige kæreste Lonnie kan få det herregårdsbryllup, som Timo tror, hun drømmer om.

For Timo er trængt. Lonnie savner nemlig at få pulsen op og har derfor ansat en mandlig løbetræner, der endda ender med at spise den muffin, som Lonnie egentlig havde gemt til Timo.

Det får selvfølgelig Timo til at klage til Ralf om, at en fremmed mand nu spiser Lonnies muffin – hvorefter Ralf råder Timo til at smage nogle af de forskellige muffins, man kan finde ude i byen.

Er det lummert? I den grad. Er det også sjovt? I den grad ikke.

Det er heller ikke sjovt, når Mick Øgendahl vælter på sin knallert eller når folk i bogstaveligste forstand bliver skidt i hovedet. Men det er nu engang det niveau, vi bevæger os på.

Og ikke nok med, at filmen ikke er sjov. Man føler heller ikke det mindste for personerne. Her hjælper det heller ikke, at den altid latent eksplosive Rasmus Bjerg har måttet overlade rollen som Ralf til Anders W Berthelsen, så figuren nu er gået fra halvtam til helt og aldeles tam.

Hvert eneste af filmens langstrakte 86 minutter vidner således om, at den eneste grund, der har været til at lave den, er chancen for, at mere end 300.000 igen vil løse billet til plathederne.

Og de skal nok komme. For det danske folkedyb elsker tilsyneladende film, hvor ”de små” får de store ned med nakken – gerne med en god portion analfikseret humor. Lad dem tænker jeg bare.

Alle for fire- 86 minutter – Danmark. Instruktør: Rasmus Heide – Medvirkende: Mick Øgendahl, Anders W. Bethelsen, Rikke Louise Andersson., Rasmus Hammerich m.fl.