SERIE: Spies og morgenbolledamerne – Da hele Danmark lukkede øjnene
Det er et faktum, at rejsekongen Simon Spies var en særdeles begavet mand, der tog indtil flere uddannelser på samme tid.
Det er også et faktum, at han var et helt usædvanligt forretningstalent, der formåede at bygge en driftig rejsekoncern op og gøre danskerne til charterturister.
En excentrisk mangemillionær, der holdt et hof af morgenbolledamer og kunne finde på at bestille plads på flyet til sin stok eller hund, og som hurtigt blev folkeeje.
Det er imidlertid også et faktum, at Simon Spies havde en mørk side. At han var menneskeforagtende kynisk, et dumt svin med hang til purunge piger, der mente – og også et langt stykke af vejen beviste – at alt kan købes for penge, inklusive sex og kærlighed.
Det ved vi, fordi Spies allerede mens hans levede, stod fuldstændig åbent frem med sine holdninger og sin livsførelse. Begge dele kunne følges uge efter uge, år efter år i dagspressen og ugebladene. At begrebet morgenbolledamer havde en dobbelt betydning, var således ikke nogen hemmelighed – heller ikke da det foregik.
Så hvad angår Simon Spies’ karakter er der derfor ikke noget nyt at hente i DR’s nye dokumentarserie ”Spies og morgenbolledamerne”. De tre afsnit på 40-45 minutter havde premiere tidligere på ugen og førte straks til en omfattende debat om og detronisering af den afdøde rejsekonge og hans handlinger.
Når serien alligevel har stor relevans, skyldes det tre ting:
For det første får de, som det drejer sig om – morgenbolledamerne – for første gang lov til at sætte ord på deres oplevelser og følelser omkring det, der skete dengang.
Deres stemme er utrolig vigtig ikke kun set i lyset af den aktuelle MeToo-debat, men også i høj grad som en del af deres egen proces. Ellers i deres families proces som i tilfældet med en af seriens hovedpersoner – Anika Barkan – der forsøger at finde ud af, hvad der skete med hendes søster Heidi, mens hun fra hun var 15 til 18 år var ansat som morgenbolledame og boede i Spies’ Villa Fjolle.
I årene efter levede hun som prostitueret og narkoman, inden hun som blot 25-årig døde af AIDS. I serien fremstilles hendes skæbne som en konsekvens af oplevelserne med Simon Spies, selv om ingen jo kan sige, om hun ikke var endt samme sted, hvis hun aldrig havde kendt rejsekongen. Den slags fristende følgeslutninger er altid farlige, selv om de er effektivt følelses-TV.
Den anden grund til, at serien er tre timers fjernsynskiggeri værd, er, at det altid er interessant at se fortiden gennem nutidens spejl og moral. Det fører både til nyttige diskussioner og vigtige reflektioner.
Den sidste grund – som også er den vigtigste – er at ”Spies og morgenbolledamerne” i den grad sparker døren ind til det enorme samfundssvigt, som pigerne var udsat for.
Som sagt var det offentlig viden, at Spies holdt af purunge piger. Dermed bliver alle os, der har levet dengang, medskyldige: Både de grisefest- og solhungrende danskere, der forgudede Simon Spies som en festlig og farverig folkeforfører, og som lukkede øjnene for det, der allerede dengang var ulovligt. Og medierne, der opførte sig som logrende hunde over for rejsekongen og aldrig kiggede bagom, fordi han var godt stof og gavmildt trakterede journalisterne.
Derfor virker det også en anelse skingert, når de samme medier nu igen lukrerer på at fylde spalterne og sendetiden med historier om Spies – også selv om det nu er med modsat fortegn.
Fakta er, at vi alle lod os købe og gladelig festede med. Dér ligger den virkelig skandale. At en ældre rig mand brugte sin magt til at få sex unge piger, er til gengæld ikke nogen nyhed.
Spies og morgenbolledamerne – 3 afsnit af 45 minutter – Danmark – Producenter: Gitte Hasseltoft Hansen & Lau Rabjerg-Eriksen – Medvirkende: Anika Barkan, Charlotte Nielsen m.fl.
