FILM: Lykkelige omstændigheder – Anders W. Berthelsen slipper godt fra sin soloinstruktørdebut

Jeg må indrømme, at lige da jeg så titlen på Anders W. Berthelsens  soloinstruktørdebut ”Lykkelige omstændigheder” forvekslede jeg den et kort øjeblik med en film med samme  navn fra 2012 af den franske instruktør Rémi Bezancon.

Men bortset fra titlen kan de to film på ingen måder forveksles. Hvor andre romantiske komedier med gravide par som oftest falder i en ligegyldighedsfælde af sødsuppeagtige klichéer omkring graviditet, gik Bezancons film i den helt modsatte retning omkring det med at være gravid og blive forældre:

Barnets ankomst var ikke blot forbundet med glæde og lykke. Tværtimod er moderen skræmt og tvivler på sine mor-evner, og da hun endelig giver sig hen til rollen og barnet bliver hendes et og alt, opstår der langsomt men sikkert en større og større afstand mellem de to.

Anders Berthelsen er gået i en helt anden retning. Hans film er bygget op om Katrine, der er gift med den lokale byggematador Markus, bor i hus med flot udsigt til Kolding Fjord og kører i Mercedes.

Og så er der hendes lillesøster Karoline, der er håbløst forgældet og lever sammen med DJ’en Ronnie, som ryger hash i sengen.

Trods al deres luksus kan Katrine og Markus imidlertid ikke få børn. Det kan Karoline til gengæld – selvfølgelig fristes man næsten til at sige. Hun har allerede fået en abort og overvejer, om hun skal få én mere, efter at hun er blevet uventet gravid.

Katrine øjner en chance og tilbyder sin lillesøster en oplagt handel: Hun og Markus vil gøre Karoline og Ronnie gældfri, hvis de vil bortadoptere barnet til hende.

Dermed er scenen sat for en historie om to vidt forskellige søskende, der efter de sædvanlige forviklinger ender med, at blod nu engang er tykkere end vand.

Også Berthelsens film kunne nemt være endt som en kliché. Men han slipper forbavsende godt fra opgaven og afvikler sin debutfilm lige ud af landevejen.

Det er der to vigtige grunde til. For det første er filmens manuskript skrevet af Kim Fupz Aakeson, der også stod bag manuskriptet til alle moderne, danske romantiske komediers moder, Susanne Biers ”Den eneste ene” (1999).

Og selv om ”Lykkelige omstændigheder” ikke er en ny ”Den eneste anden”, så har Aakeson alligevel et effektivt og elegant manuskript, der viser, at han fortsat kan sin metier her 23 år efter.

Så tilgiver man gerne, at filmens vitser er for ujævne og filmsproget lidt for fladt.

Den anden grund er, at Berthelsen har haft en heldig hånd med valget af sine skuespillere.

Storesøster Katrine spilles lydefrit og indlevende af Sofie Torp, der veksler ubesværet fra kold overklassedulle til fornuftig søster.

Esben Smed leverer lige så sikkert hendes satte og noget stive mand, mens Roberta Reichhart spiller lillesøster Karoline med en uimodståelig blanding af frejdig enfoldighed og romantisk hjerte.

Endelig slutter Joachim Fjelstrup kvartetten af med en lige så solid præstation, om end han er lige på grænsen til det stereotype i sin fortolkning af et popsmart syrehoved.

Som sagt er det ikke en ny ”Den eneste ene”, men man bliver varm af hjertet og glad i sjælen af at se ”Lykkelige omstændigheder”, og det er vel egentlig ikke så ringe i disse energikrisetider.

Lykkelige omstændigheder – 97 minutter – Danmark – Instruktør: Anders W. Berthelsen – Medvirkende: Sofie Torp, Esben Smed, Roberta Hilarius Reichhardt, Martin Høgsted, Joachim Fjelstrup m.fl.