FILM: Black Adam – Uinteressant, støjende superhelteramasjang
Så er vi der igen. Den evige kamp mellem DC Extended Universe og Marvel Cinematic Universe om at lave de mest buldrende superheltefilm får endnu et nøk med DCEU’s nyeste film ”Black Adam”.
Denne gang har DCEU allieret sig med Dwayne Johnson alias ”The Rock”. Det føles lidt snyd, at man sætter den næsten to meter høje, muskelsvulmende samoaner ind som superhelt eller superantihelt. Jeg mener, manden har i forvejen en fysik, der minder om en superhelt og virker som et latent løfte om øretæver i sværvægtsklassen, men lad nu et ligge.
I øvrigt er det vist snarere Dwayne Johnson, der har allieret sig med DCEU. I filmens pressemateriale kan man i hvert fald læse, hvordan figuren Black Adam altid har haft en særlig plads i Johnsons hjerte, lige siden han som barn læste tegneserier og kunne identificere sig med den brunhudede antihelt.
Nå men tilbage til filmen, der starter med et stort opsat flashback. I forgangne tider i den ældgamle bystat Kahndag får Teth Adam (Johnson) tildelt overnaturlige superkræfter af Shazam som han kan bruge til at stoppe en diktator.
Alligevel ender han i omkring 5.000 års fangeskab indtil moderne tid. Her er Kahndag igen besat af en voldelig magt, hvilket får den kvindelige professor Adrianna og hendes søn Amon til at lede efter en magisk krone, der kan hjælpe med at befri hendes folk.
På den måde får de befriet Teth Adam der straks giver sig til at banke løs på alt og alle og som allerhelst vil smadre alt omkring sig. Det får Justice Society of America superheltene til at sende et hold afsted anført af Hawkman og Doctor Fate for at forsøge at omvende den nyopstandne smadremaskine. Og ja så er der ikke meget mere kød på dét manuskript.
Hvis det lyder som noget, du eller andre har hørt før, ja så er det nok fordi, at kataloget over superhelte-baggrundshistorier efterhånden er slidt tyndt.
DCEU’s største hæmsko er, at deres film og superhelte altid tager sig selv alt alt for højtideligt, og det gælder desværre også ”Black Adam”. Det er synd, fordi det berøver Dwayne Johnson en af hans største forcer, han humor, der har båret utallige øretævefilm ed The Rock igennem.
I ”Black Adam” bliver alt dette reduceret til en aggressiv og højtråbende antisuperhelt, der kaster sig ud i uendelige strømme af tæv, som mest minder en om Dwayne Johnsons fortid som wrestler tilbage i 90’erne.
Og det hjælper ikke meget, at omvendelsesholdet fra Justice Society of America tilsyneladende har smidt alle pædagogiske værktøjer ud i universet og tænker, at den eneste måde at omvende Teth Adam er ved i bogstaveligste forstand at banke fornuft ind i hovedet på ham.
Som instruktør har man valgt den spanske instruktør Jaume Collet-Serra, der blandt andet har instrueret jumpscare-gyserfilmen ”House of Wax” (2005), hele fire af de bedre Liam Neeson action-thrillere, den intense hajfilm ”The Shallows” (2016) og eventyrfilmen ”Jungle Cruise” (2021). Sidstnævnte havde også Dwayne Johnson i hovedrollen, hvilket måske forklarer instruktørvalget.
Men selv om Collet-Serra altså ikke er ueffen, så er resultatet denne gang en omgang uinteressant, støjende superhelteramasjang, der vist også mest skal tjene som optakt til fremtidige DCEU-film, hvor man så vil give Black Adam mere værdige modstandere.
Black Adam – 124 minutter – USA og Canada – Instruktør: Jaume Collet-Serra – Medvirkende: Dwayne Johnson, Aldis Hodge, Pierce Brosnan, Sarah Shahi, Noah Centineo m.fl.
