FILM: Wannsee-konferencen – Halvanden time tog det at beslutte at myrde millioner af jøder

FI morgen for 81 år siden den 20. januar 1942 mødtes en kreds af nazi-spidser i et møderum i en fornem patriciervilla ved søen Wannsee i udkanten af Berlin.

Dagsordenen var simpel: Man skulle finde en endelig løsning på jødeproblemet både i Tyskland og i resten af Europa.

Det tog ikke de 15 mænd mere end små to timer at blive enige om den løsning, som siden kostede millioner af jøder livet i koncentrationslejrenes gaskamre. En metodisk folkeaflivning i en størrelsesorden og ikke mindst udført med en systematik, der stadig vækker rædsel.

Hvis man da overhovedet kan begribe den. Ikke med hjernen, for faktuelt er holocaust blevet bevist og gennemdokumenteret for længst. Men med hjertet forstå, at mennesker kan handle så kollektivt afstumpet.

Det er lige præcis det sidste, som lykkes i sin fulde, usminkede gru i den tyske instruktør Matti Geschonnecks film om mødet.

Wannsee konferencen, som den siden er blevet kaldt, var ikke begyndelsen på udryddelsen af jøderne. Denne proces havde allerede været i gang længe både i Tyskland og de lande og landområder, som nazisterne invaderede. Men med mødet blev udryddelsen ikke bare legitimiseret, men også bureaukratisk afstemt på embedsmandsplan.

Det er denne djøf’isering af folkedrabet, der gør Geschonnecks film lige så mesterlig som isnende.

I sin form er filmen nærmest et kammerspil udspillet i stort set samme realtid som det berygtede møde, og de fleste af de 108 minutter foregår i mødesalen.

For bordenden troner SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, manden der nærmest er blevet den menneskelige personificering af SS, sammen med sin adjudant Adolf Eichmann, begge klædt i uniformer. Og nede langs siderne sidder Det Tredje Riges topembedsmænd.

Det er her, den stolte tyske grundighed og evne for problemknuseri skal stå sin prøve. Med kancellisprog og bureaukratiske termer diskuteres frem og tilbage. Men det handler i det store og hele om detaljer om selve udførelsen og gnidninger om ressortområder, aldrig om hvad eller hvorfor.

Alle om bordet er tilsyneladende enige om selve missionen: At udrydde alle Europas jøder. Hvor mange er det? spørger en af deltagerne og får svaret ”11 millioner”. Der bliver stille i rummet et øjeblik, ikke på grund af den menneskelige rædsel bag det svar, men fordi det viser, hvor meget arbejde opgaven rent logistisk kræver af de tilstedeværende.

På samme måde fremstilles gaskamrene, som en mere effektiv løsning end aflivning ved skydning, som indtil da var den mest brugte metode til at dræbe jøderne. Og som langt mere humant over for de gode ariske tyske soldater, der skal udføre arbejdet – og som risikerer at blive afstumpede, hvis de kommer for tæt på drabene, som en af de tilstedeværende udtrykker det. De første permanente anlæg bliver besluttet, og Auschwitz bliver nævnt ved navn, alt sammen nærmest i bisætninger.

Selv de enkelte indvendinger rundt om bordet, der får en til at tro, at der trods alt er menneskelighed til stede i lokalet, viser sig ikke at handle om jødernes skæbne, men om juridiske spidsfindigheder og logistik. Og hvordan man får skabt de mest beroligende rammer om masseslagteriet, så de dødsmærkede jøder ikke aner uråd, før de står i gaskammerene.

Heydrich siger det selv mest tydeligt: At udrydde jøderne er, som når en læge amputerer et ben med koldbrand for at redde patienten (læs: den ariske race).

Som tilskuer sidder man lammet tilbage fyldt af et afmægtigt raseri over, at den plan, der blev udklækket på Wannsee-konferencen, blev udført i de efterfølgende år. Og at kun afslutningen på 2. Verdenskrig gjorde, at der ”kun” blev udryddet 6 ud af de 11 millioner jøder.

Og det er en ringe trøst, at en stor del af deltagerne på konferencen selv endte med at blive dræbt, henrettet eller begå selvmord. Eller at vi kun kender indholdet fra mødet, fordi en af deltagerne selv blev sendt til en koncentrationslejr og derfor ikke nåede at ødelægge sin kopi af referatet.

Wannsee konferencen – 108 minutter – Tyskland – Instruktør: Matti Geschonneck – Medvirkende: Philipp Hochmair, Joahnnes Allmayer, Maximilian Brückner, Matthias Bundschuh, Jakob Diehl m.fl.