FILM: Den store stilhed – Flot flot debut om tro og menneskelige relationer

Det er altid spændende, når en filminstruktør debuterer med sin første film. Især når den pågældende instruktør er Katrine Brocks, der allerede har vist flotte resultater flere gange.

Brocks har udtalt, at den bedste beslutning, hun nogensinde har taget, var at søge ind på filmskolen. Hun tiltrak sig allerede en del opmærksomhed med sin afgangsfilm ”Under bølgerne over skyerne” (2019), hvor to veninder pludselig må slås med deres indre dæmoner. Og hendes kortfilm ”Uden at blinke” (2021) fik en Robert. Her handlede det om en kvinde, der efter at være indlagt på psykiatrisk hospital i længere tid, kæmper for ikke at miste grebet igen.

Derfor sidder man spændt og venter på, om hendes debutspillefilm kan indfri forventningerne. Og svaret er heldigvis ja. ”Den store stilhed” er lige så overbevisende som overraskende og velspillet.

Igen er det en søgende kvinde, der er i centrum. Den 29-årige Silje er novice i det moderne kloster Søstrene af det evige lys. Her lever hun i stilhed og omsorg for sine medmennesker og skal til at aflægge det løfte, der gør hende til nonne på livstid.

Men midt i besindelsesdagene i ugen op til afgivelsen af det store løfte dukker hendes bror Erik uanmeldt op. Alma bliver anspændt og afvisende, men den milde priorinde Miriam giver ham lov til at overnatte.

Det viser sig hurtigt, at forholdet mellem de to søskende er mildt sagt uforløst. Deres far er død og har efterladt alt til Alma, mens Erik – der er tørlagt alkoholiker og lidt af en taber, ikke får noget. Nu vil han gerne have sin del af arven, men Anna har allerede doneret pengene til klosteret til at udbedre en stor vandskade i klosterets kapel.

Som historien skrider frem viser det sig at arvehistorien kun er toppen af isbjerget på det langt dybere traume mellem de to søskende. Og langsomt afdækkes årsagerne til Almas afvisende holdning og Eriks misbrug.

Mere skal ikke afsløres her. Kun at ”Den store stilhed” er en film, der ikke blot tackler sin fundamentale sorghistorie mesterligt, men samtidig indeholder så mange geniale drejninger og plottwists, at man snurres rundt indtil allersidst.

En stor del af æren tilfalder Marianne Lentz veloplagte og gennemarbejdede manuskript. Men filmens trækkes også i høj grad hjem af sine skuespillere.

Kristine Kujath Thorp yder en pragtpræstation som Alma og rammer den perfekte balance mellem nonne-novicens mange modstridende følelser. Og Elliott Crosset Hove er ikke mindre overbevisende som den fortabte Erik, som er en klassisk Crosset Hove rolle af den type, vi efterhånden har set ham i mange gange: En jaget mand i krig med sig selv. Og omkring dem udstråler Karen-Lise Mynster masser af almoderlig varme.

En mere overbevisende debut skal man lede længe efter.

Den store stilhed – 95 minutter – Danmark og Norge – Instruktør: Katrine Brocks – Medvirkende: Kristine Krujath Thorp, Elliott Crosset Hove, Karen-Lise Mynster, Petrine Agger, Lena Bondeson, Diém Camille m.fl.