FILM: Kold vinter – Xenofobi og sladder i de transsylvanske skove

“Winter is coming!”

Sådan lød den ikoniske sætning i TV-serine ”Game of Thrones”. I mesterinstruktøren Christian Mungius nye film ér vinteren allerede kommet til en lille rumænsk landsbyflække i de transsylvanske bjerge. Både udenfor i det sne- og frostdækkede landskab og i beboernes hjerter.

Her i den mest multietniske del af Rumænien har rumænere, ungarere og tyskere ellers levet nogenlunde fredeligt sammen i over 30 år, men ikke meget længere.

Helt præcist stopper det, da slagteriarbejderen Mathias vender hjem til byen  fra sit job på et tysk slagteri. Her er han blevet fyret for at have overfaldet sin racistiske chef, da han kaldte ham en ”doven sigøjner”.

Nu er han tilbage og arbejdsløs. Mathias bliver køligt modtaget af sin kone Ana, da han tydeligvis stadig har en affære med den mere sofistikerede, ungarske kvinde Csilla.

Hun driver byens hi-tech bageri med støtte fra EU-midler. Derfor ansætter hun to gæstearbejdere fra Sri Lanka for at komme op på de 30 medarbejdere, der skal til for at opretholde støtten. Jobs som ingen af byens lokale mænd er interesserede i at søge, da de lige som Mathias hellere vil have bedre betalte jobs i Tyskland

Det bliver imidlertid lige det vindpust, der skal til for at få xenofobien til at bryde ud i lys lue i det lille samfund. De to Sri Lankanere, romaer, katolikker, lokale politikere og sågar en delegation af tilrejsende franske zoologer på udkig efter bjørne bliver på skift udsat for mistænkeliggørelse og sladder.

Og hvad er der galt med Mathias’ søn Rudi, som er blevet stum efter at have set et eller andet i de mørke skove, der omgiver byen. Det er uklart, hvad det helt præcist er, men det får Mathias til at tage sin riffel med overalt. Og som trænet biografgænger ved man jo godt, at hvis der bliver præsenteret et våben allerede i første akt, så er der stor sandsynlighed for, at det også bliver brugt på et tidspunkt.

Endelig går Mathias selv omkring og bekymrer sig over billederne fra hans fars hjerne-scanning. Der i øvrigt har givet navn til filmens originale titel ”RMN”, der er den rumænske betegnelse for MR-scanning.

Med sin mosaikagtige opbygning er ”Kold vinter” en helt anderledes film end Mungiu’s Cannes-vinder, den klaustrofobiske abortfilm ”4 måneder, 3 uger og 2 dage” (2007). Og også anderledes end den moralske labyrint, som han skabte i landsby-korruptionsdramaet ”Prøven” (2016).

Og hvis man tror, at alle de forskellige stykker i filmens mosaik til slut samles i et flot design, er man på vildspor. “Kold vinter” er et fragmenteret billede af et dybt splittet samfund, hvor stykkerne flyver i alle retninger, som efter et bombenedslag.

Det er tydeligt, at den lille by var splittet længe før, at de to sri lankanere ankom, og at de blot blive detonator for de religiøse, etniske, sproglige og kulturelle barrierer og gnidninger, der allerede var der.

Mathias fremstår selv usympatisk med sin sexisme, sin foragt for Ana og den uempatiske måde, han viser sine følelser over for Rudy via overlevelsesøvelser og udtalelser såsom ”Du må ikke vise medlidenhed. De, der viser medlidenhed, dør først, og jeg vil have, at du dør sidst.”

Men hvad ”Kold vinter” mangler i menneskelig varme, har den til gengæld til overflod i sin nådesløse, aldrig kedelige fortælling, eminente skuespilpræstationer, skarptskårne scener og smukke, blåtonede billeder.

Og selv om Mungius film foregår i Transsylvanien, kunne den i princippet foregå hvor som helst i Europa og verden. På den måde er den også en klar påmindelse om den vinter, der er ved at sænke sig over vores kontinent.

Man skulle tro, at en film så kompleks og fyldt med ideer, ville have brugt mindre tid på det æstetiske. Men ”Kold Vinter” er faktisk også en overraskende flot film, hvor de smukke transsylvanske landskaber præsenteres i overdådig widescreen. Dette format ville være ekstravagant til indendørs scener, hvis ikke det var for den præcise koreografi, de skarpe indstillinger og den minutiøse opmærksomhed på baggrundene.

På samme må er ”Kold Vinter» som et kirurgisk snit gennem det rumænske samfund – præcis som scanningsbillederne af Mathias’ fars hjerne. Men Mungiu forsøger hverken at gribe ind eller dømme og ender sin film med en slutning, der kan tolkes på mindst en dusin måder. Den enkleste er, at tiden for sociale, menneskelige strukturer er forbi. Men døm selv.

Kold vinter – 125 minutter – Rumænien, Frankrig og Belgien – Instruktør: Christian Mungiu – Medvirkende: Judith State, Marin Grigore, Victor Benderra, Maria- Victoria Dragus m.fl.