FILM: Shazam! Fury of the Gods – Træthedens to’er
Da DC for fire år siden introducerede Shazam i deres film-univers, skrev jeg en ret begejstret anmeldelse under overskriften ”Forfriskende superheltefilm i teenage-øjenhøjde”.
For det var den virkelig. Filmens præmis med en helt almindelig dreng, der forsynes med superkræfter, fungerer upåklageligt, og det samme gør humoren. Alt sammen meget forfriskende i en DC-verden af selvhøjtidelige superhelte som Batman, Superman og Wonder Woman.
Derfor var mine forventninger til efterfølgeren rimeligt høje. Men ”Shazam! Fury of the Gods” efterlader én med slappe lattermuskler og træt helt ind i marven af endnu engang at have været vidne til en storby, der smadres af superhelte og deres modstandere.
Historien er i den grad mere af det samme, vi har set så ofte i Marvels og DC’s superheltefilm:
Billy Batson alias Shazam og hans fostersøskende/superhelteteam lever et nogenlunde ubesværet superhelteliv, men som de børn og teenagere, de også er, har de en tendens til at ødelægge lige så meget, som de redder liv.
Gruppen opsøges nu af søstrene Hespera , Kalypso og Anthea, der er døtre af guden Atlas. De er trængt ind i menneskenes verden for at få gudernes kraft tilbage fra Shazam og hans med-superhelte
Og ja, mere er der i princippet ikke i den fortælling. Resten er de sædvanlige effekter og huse og veje og biler der smadres uden at vi ser de mange civile ofre, der nødvendigvis må være.
Når to af de tre søstre spilles af Helen Mirren og Lucy Lui burde man forvente noget dybde og tyngde. Men trods deres skuespillermæssige erfaring reducerer manuskriptet dem begge til endimensionelle standardskurke uden mindste strejf af det onde, visionære ego, der kunne have gjort det interessant.
Samtidig er ”Shazam! Fury of the Gods” én lang intertekstuel affære med nærmest non-stop henvisninger til alt fra Harry Potter til Idiana Jones. Og producenterne af frugtsmags-slikket Skittles må have bestukket filmens ophavsmænd med en klækkelig sum for at få lov til at være den ingrediens, der på magisk vis redder dagen for vores helte i det afgørende slag. Mage til product placement og åbenlys reklame i en film skal man lede længe efter.
Trætheden over denne kommercialisering overgås kun af trætheden over filmens forlorne politiske korrekthed. Billy Batson og hans fostersøskende er således sammensat, så gruppen indeholder alle racer, en homoseksuel og sågar en handicappet. Alle nævnt ingen glemt.
Men selv om DC på denne måde har sørget for identifikationsobjekter for enhver, ender de alligevel med at støde nogen. ”Shazam! Fury of the Gods” fremstiller således handicappede som noget negativt, der bliver fikset, når vedkommende bliver til sin superhelte-person.
DC formår med bedrøvelig præcision at reducere Shazam fra noget særligt til en superhelte-metervare som alle de andre. Det er den virkelige superskurk I denne film, som burde bekæmpes med alle midler.
Shazam! Fury of the Gods – 130 minutter – USA – Instruktør: David F. Sandberg – Medvirkende: Zachary Levi, Asher Angel, Jack Dylan Grazer, Faithe Herman, Hellen Mirren, Lucy Lui, Marta Milans m.fl.
