Der er en egen ironi over, at det er instruktøren Martin Zandvliet, der har instrueret ”Toves værelse”. For nogle år siden instruerede han således dramaet ”Under sandet” (1915), der handler om hvordan danskerne tvang tyske soldater til at rydde deres egne minefelter ved den jyske vestkyst efter 2. Verdenskrig. Et arbejde hvor hvert eneste skridt kunne betyde død eller lemlæstelse.
Det samme kan man sige om at bevæge sig ind i Toves værelse – et kammerspil om den voldsomt giftige ægteskabelige dynamik mellem Tove Ditlevsen og hendes fjerde og sidste mand, Ekstra Bladets redaktør Victor Andreasen.
Ditlevsen beskrev selv forholdet i sin sidste bog ”Vilhelms værelse”, der udkom året inden, at hun i 1976 tog livet af sig selv med en overdosis sovepiller. Og siden brugte Jakob Weiss bogen som forlæg, da han skrev teaterstykket ”Toves værelse”, som havde premiere i 2016.
Det er det, der nu er blevet til en film, hvor stykkets to hovedrolleindehavere, Paprika Steen og Lars Brygmann gentager deres roller.
Og det gør de med skuespil på verdensklasseniveau – ganske enkelt. Det er som at sidde og se en Grand Slam tennisfinale, hvor hvert eneste verbale stød sendes over nettet som en hård, ubarmhjertig tennisbold.
Vi befinder os i stuen i ægteparrets hjem – og der bliver vi stort set resten af filmen. Den psykisk nedbrudte Tove Ditlevsen har inviteret forfatterkollegerne Klaus Rifbjerg og Thorkild Bjørnvig på frokost, men har allerede fortrudt. Hun vælger dog at blive, og det samme gør hendes mand, efter at hans elskerinde aflyser deres aftale.
Kun Rifbjerg dukker dog op til frokosten, der serveres af parets hushjælp Fru Andersen. En næsten uigenkendelig Sonja Oppenhagen, som Tove beskriver som ”reptilagtig”.
Og så begynder kampen i rummet. Badet i røgen fra de evige cigaretter og skyllet ned med bølger af snaps, detonerer ondskabsfuldhederne hen over sildemadderne, mens borgerskabets pæne forfatterspire Rifbjerg reduceres til en bolddreng.
For som Tove selv siger på et tidspunkt, kunne han være hvem som helst, for det er en lukket fest, hvor der ikke er plads til andre end de to hovedpersoner.
Hun forklarer, at de har kærlighedens ret til at opføre sig, som de gør. Men selv om der er glimt af dyb kærlighed, og åbenlyst også begær mellem de to ægtefæller, er båndet mellem dem spundet af giftig efeu.
For de fleste vil ”Toves værelse” være en ubehagelig oplevelse. Og man undres over, at Rifbjerg ikke går efter de første fem-ti minutter for at undslippe dette klaustrofobiske fængsel af nedrigheder. Men lige som han, drives man med pervers voyeuragtighed til at blive.
For lige så skræmmende, det er at være tvangsindlagt i
Toves værelse og inde i hendes mentale indelukke, lige så fascinerende er det
også.
”Vi var hårde i dag”, konkluderer Lars Brygmann i slutscenen. ”Sådan er vi jo”,
svarer Paprika Steen, mens man sidder beriget og udmattet tilbage.
Toves værelse – 75 minutter – Danmark – Instruktør: Martin Zandvliet – Medvirkende: Paprika Steen, Lars Brygmann, Joachim Fjelstrup og Sonja Oppenhagen.
