FILM: Filmtyven – Indisk kærlighedsode til filmmediet

Det er som om, at der har sænket sig en nostalgisk stemning blandt verdens filmskabere i øjeblikket. Inden for det seneste år har både Steven Spielberg (”The Fabelmans”), Damien Chazelle (”Babylon) og Sam Mendes (”Empire of light”) præsenteret film, der udstråler deres inderste kærlighed til filmmediet og filmhistorien.

På den måde er film om kærligheden til film nærmest blevet sin helt egen genre. Og den indiske instruktør Pan Nalins ”Filmtyven” lægger sig smukt i slipstrømmen.

Filmen foregår omkring 2010. Den 9-årige Samay er søn af en tesælger og bor i en lille stationsby i den nordvestlige del af Indien. En dag tager hans far ham med i biografen, og her oplever han samme kærlighed-ved-første-blik forelskelse i filmmediet, som den unge Steven Spielberg gjorde i ”The Fabelmans”.

Fra da af tænker han kun på film, og i slår hurtigt en handel af med operatøren Fazal, så han kan pjække fra skolen og sidde i operatørrummet og kigge med, mens filmfremviseren står og snurrer ved siden af.

Alt, hvad han ser og lærer, suger han til sig, og forsøger nu sammen med sine venner i landsbyen at skabe en hemmelig biograf. Drengene har nemlig opdaget, at de tog, der stopper i byen, tit har ruller med film med til de regionale biografer. Her lærer de også, hvordan man indfanger det lys, der skal til at vise filmene på lærredet – en proces, hvor blandt andet spejle spiller en væsentlig rolle.

Samtidig trues de gamle filmruller af digitaliseringen. Dette illustreres i al sin gru, da Samay i en nærmest surrealistisk sekvens følger efter en gammel filmfremviser i en nærliggende storby, hvor den kvases og smeltes om til noget så almindeligt som skeer. Og celluloid-strimlerne med de magiske billeder genanvendes på lignende vis.

Det er nemt at lade sig suge ind i stemningen i ”Filmtyven”, der bringer minder frem om den italienske klassiker ”Cinema Paradiso”.

Samay spilles med stor og fortryllende indlevelse af Bhavin Rabari, der både rummer barnets nysgerrighed og begejstring og en voksen koncentrationsevne og flair for logisk tænkning.

Lige som i ”The Fabelmans” er han oppe imod en far, der ikke billiger hans fascination af filmmediet. Faderen, der begræder sin egen skæbne som tesælger, mener ikke, at det passer sig for deres kaste at lave film. Mens Samays mor omvendt er hans liv kærlige centrum, som gyder olie på de rørte vande og laver indbydende mad i en grad, så det næsten bliver for meget.

Men uanset hvad filmen rummer af læring for sine personer – fra Samays glimt af de voksnes fortvivlelse til Fazals konstatering af, at ”politikere sælger historier for at vinde stemmer, butiksejere for at sælge deres ting og de rige for at gemme deres rigdom – så omfavner ”Filmtyven” noget langt større og mere vibrerende. Den er en kærlighedssang til filmmediet, men også selv fuld af kærlighed og liv.

Filmtyven – 112 minutter – Indien – Instruktør: Pan Nalin – Medvirkende: Bhavin Rabari, Bhavesh Shrimali, Richa Meena, Dipen Raval, Paresh Mehta