Det er ikke tit, at det lykkes for moderne danske film at skabe magi, som i de gamle filmklassikere. Vi er gode til intense og voldsomme dramaer, eksistentielle kriser og hudløse følelser. Men den der helt specielle søde, kærlige magi fra dengang, hvor skuespillerne kunne finde på at bryde ud i sang, finder man kun sjældent.
Derfor er der også noget fortryllende retro-agtigt over Christian Arhoffs debutfilm ”Viktor mod verden”, og man slynges øjeblikkelig tilbage til 60’erne og film som ”Forelsket i København” (1960) og ”Han, hun, Dirch og Dario” (1962).
De to film ligger også højt på listen hos filmens hovedperson, den 30-årige Viktor. Han lever nærmest totalt afsondret med sin bange, beskyttende mor (vidunderligt skævt spillet af – selvfølgelig – Bodil Jørgensen.
Med sit mantra ”Hellere bange en død” står hun som en solid stopklods mellem Viktor og resten af verden. Ikke mindst den far, han aldrig har kendt.
Da moderen dør ved et uheld sprænges den klaustrofobiske lænke. Og knapt er moderen begravet, før han sætter kursen mod København og faderen.
Men mod forventning finder han ikke en jazzmusiker, men derimod en forsikringschef, der endda har skiftet navn fra Charlie til Peter. Hans selskab er i dyb krise, hvor alt afhænger af, om man kan indgå en samarbejdsaftale med et svensk firma.
Peter er derfor ikke begejstret over, at Viktor pludselig dukker op. Men da Viktor på forunderlig vis kommer med til mødet med svenskerne og endda imponerer dem, er han ikke lige til at slippe af med igen.
Langsomt begynder far og søn at finde hinanden, og samtidig indleder han et forhold med sin evigt uheldige receptionist-kollega Josefine. Det er nu op til Viktor at beslutte, om han igen vil spille en rolle, andre tiltænker ham, eller være sig selv.
Nicolai Jørgensen, der brød igennem som den homoseksuelle frisør Frans i serien ”Carmen Curlers” (2022) er det helt rigtige valg til rollen, som den livs-naive Viktor. Han formår således at holde balancen mellem komedie og alvor med en perfekt deadpan-mimik.
Den kommer både til udtryk i spillet med faderen (spillet af Nicolas Bro), og i spillet med faderens ambitiøse højre hånd Amanda. Hun er det nærmeste, filmen kommer en skurk, når hun fortæller Viktor, at hun har en brevkniv i lommen og ikke er bange for at bruge den.
Man lader sig gladeligt føre med af ”Viktor mod verden”, som med sin magiske realisme er nem at elske.
Det kunne måske endda være endt med den helt store forførelse, men det er som om, at filmen trods alle gode takter, alligevel mangler noget.
Måske er det mere stramhed i manuskriptet og mindre karikatur i personerne. Det er for eksempel lidt svært at forstå, hvordan Viktors far nogensinde er blevet betroet en chefstilling, for han ejer ikke skyggen af autoritet. Og hverken Amanda eller Josefine udbygges tilstrækkeligt.
Så man forlader biografen med fornemmelsen af, at noget, der kunne være blevet mesterligt, ender lidt uforløst. Men også med et stort smil på læben, mens man nynner ”Forelsket i København”.
Viktor mod verden – 91 minutter – Danmark – Instruktør: Christian Arhoff – Medvirkende: Nicolai Jørgensen, Bodil Jørgensen, Nicolas Bro, Rosalinde Mynster, Anna Bruus Christensen m.fl.
