FILM: Zone of Interest – Lammende mesterværk om gruens menneskelige ansigt

Det starter i ren postkortidyl. I en lang indledende indstilling følger vi en familie på skov- og badetur i de mest idylliske omgivelser. Frokostkurven er fyldt. De voksne sidder i græsset med udsigt over en smuk sø omgivet af skovklædte bjerge. Børnene leger og plasker i vandet.

Man følger også familielivet i deres rummelige hus og fejringen af faderens fødselsdag. Senere kommer mormoren på besøg, og hendes datter viser stolt, den store, flotte have, hun skabt på det, der bare var et stykke bar jord få år tidligere. Et skønt refugium med både svømmebassin og drivhus.

Så alt er normalt på nær en enkelt ting: Muren omkring den smukke have er højere end normalt og toppet med pigtråd. Fra den anden side lyder der konstante kommandoråb, hundeglam og skrig, og både dag og nat buldrer lyden fra krematorieovnene og sender røg og gløder op mod himlen.

For familiens hus ligger klos op ad koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Den lejr der mere end noget andet er blevet synonym med holocaust og nazisternes masseudryddelse af jøder, og hvor minimum 1,1 millioner mennesker blev dræbt under 2. Verdenskrig.

Og familiefaderen, der tager sine børn med på kanotur på den nærliggende flod, er lejrens kommandant Rudolf Höss, som satte masseudryddelserne i system, ikke bare i Auschwitz, men i hele det tredje rige.

For et år siden var der premiere på den tyske instruktør Matti Geschonnecks film om Wannsee konferencen. Det lidt over halvanden time lange møde den 20. januar 1942, hvor en række nazi-spidser mødtes og blev enige om ”Den endelig løsning” på jødeproblemet.

Filmen var lammende, hvis man da overhovedet kunne begribe den. Ikke med hjernen, for faktuelt er holocaust blevet bevist og gennemdokumenteret for længst. Men med hjertet forstå, at mennesker kan handle så kollektivt afstumpet.

Og nu efterlader den britiske instruktør Jonathan Glazer en lige så lammet med sin film ”Zone of Interest”. Hvor ”Wannsee Konferencen” handlede om dem, der tog beslutningen, handler Glazer film om dem, der udførte den. Og om hvordan ondskaben også har et menneskeligt ansigt og på forfærdende vis kan eksistere fuldstændig sideløbende med rædslen.

For Rudolf Höss og hans kone Hedwig er som flertallet af familier dengang: Far går på arbejde, mens mor opdrager børnene. Og deres drøm om at deres børn skal vokse op i smukke omgivelser, nær naturen og med masser af plads adskiller sig ikke fra de drømme, de fleste forældre har også i dag.

Det er denne accept af det normale og genkendelige sideløbende med det grufulde og utænkelige, der gør ”Zone of Interest” til et mesterværk, hvor gruen kryber op langs rygraden.

Man ser aldrig rædslerne. Filmen fokuserer udelukkende på familiens ”Zone of interest”, som er huset, haven og familielivet. Men undervejs opstår der alligevel sprækker.

Da Hedwig er i dårligt humør en dag, fortæller hun den jødiske tjenestepige, at hun kan få sin mand til at sprede hendes aske over en mark. I en anden scene kan et af børnene gennem et åbent vindue høre Rudolf fra den anden side af muren beordre nogle af vagterne til at tage en af fangerne ned til floden og drukne ham. Og mormoren rejser i nattens mulm og mørke, fordi visheden om, hvad der foregår få meter væk, bliver for meget.

Jonathan Glazers film punkterer effektivt myten om, at vi intet har til fælles med nazisterne, og at holocaust blev begået af monstre. Nej, den blev begået af mennesker, der et langt stykke af vejen er præcis som os, og med det samme familieliv og de samme drømme og følelser som os.

Den viser også, hvordan vi alle lever i vores egen ”Zone of Interest” og effektivt lukke de fleste af verdens rædsler ude.

Og den er sørgeligt og tankevækkende aktuel i en tid, hvor Israel har skabt deres egen ”Zone of Interest” uden for Gaza, på Vestbredden og i andre palæstinensiske flygtningelejre i Mellemøsten. Hvor israelerne lukker af for det, der foregår og lever i en form for normalitet lige på den anden side.

På den måde står Glazers film allerede som en af årets stærkeste og mest væsentlige.

Zone of Interest – 105 minutter – England, USA og Polen – Instruktør: Jonathan Glazer – Medvirkende: Christian Friedel, Sandra Hüller, Johann Karthaus, Nele Ahrensmeier, Lilli Falk, Luis Noah Witte m.fl.