FILM: May December – En grænseoverskridende film om grænseoverskridelser

Hvert år, når det gamle filmår er slut, sidder jeg spændt og venter på at opleve, hvilken film, der skal slå tonen an for det nye. Og forventningerne bliver fuldt ud indfriet med Todd Haynes nye film ”May December”. En film der rammer hele tidsånden og krænkelses-opgøret efter Me Too lige så klokkerent, som den er problematisk.

Det er ikke nogen overraskelse. Få evner som Haynes at demaskere den velbjergede idyl bag ligusterhækken og skabe en uheldsvanger stemning, hvad end det handler om racisme, homofobi eller som i dette tilfældes seksuelle krænkelser.

Problemerne simrer også lige under overfladen hos ægteparret Gracie og Jones nær sydstatsbyen Savannah. På overfladen lever de det perfekte liv. De bor i et prangende hus, har en voksen datter og to dygtige tvillingesøskende, der er ved at forlade reden for at starte på universitetet.

Men under det hele gemmer sig en anden historie. Han er i midten af 30’erne og hun omkring 60, og deres forhold begyndte, da Gracie 20 år tidligere forførte den dengang kun 13-årige Joe.

Affæren blev opdaget, og skabte en landsdækkende skandale. Gracie røg i fængsel for at have haft sex med en mindreårig og fødte deres ældste barn, mens hun afsonede sin dom. Senere blev hun løsladt, og de blev gift og fik yderligere to børn.

Nu vil et produktionsselskab filmatisere historien, og den kendte skuespillerinde Elizabeth Barry, der skal spille Gracie, ankommer for at møde parret så hun bedre kan forstå deres motiver og leve sig ind i rollen.

Elizabeths spørgsmål får dog hurtigt parrets glansbilledhistorie om sig selv og deres kærlighed til at krakelere og afslører et ulige forhold fyldt med selvfornægtelse.

Tood Haynes skræller erfarent lag for lag af sine personer og viser endnu engang, hvordan han har lært af sit forbillede Douglas Sirk i en grad, så han fremstår som en af de stærkeste formidlere af et moderne melodrama.

Det melodramatiske skal tages helt bogstaveligt. Med jævne mellemrum skrues der helt op for skæbnesvangre klavérakkorder, så tilskuerne ikke kan være i tvivl om, at alt ikke er, som det skal være. Fuldstændig som dåselatteren i diverse sæbeoperaer.

”May December drives af Samy Burch ferme manuscript og det blændende spil mellem Julianne Moore (Gracie) og Natalie Portman (Elizabeth). Den yngre kvindes spørgsmål starter uskyldigt nok, men udvikler sig mere og mere grænseoverskridende i takt med, at hun mere og mere grådigt forsøger at spejle Gracie.

Det er her, at filmen bliver problematisk, fordi hele Elizabeths tilgang er problematisk.

Hun opsøger det lager, hvor Gracie og Joe blev afsløret i at dyrke sex, og giver sig hen, som om det var hende selv, der lå og havde sex med en 13-årig.

Hun besøger tvillingernes skole og fortæller dem og deres mere og mere forlegne klassekammerater om at være skuespiller – herunder indspille sexscener. Og hvordan det nogle gange er svært for hende at gennemskue, om hun spiller seksuel opstemt eller virkelig er det.

Til slut går hun linen ud og har sex med Joe, da han giver hende et lift hjem. Og da han bagefter har svært ved at gennemskue, hvad det egentlig handler om, siger hun – som var han et barn – ”Det er sådan, voksne gør”.

”May December” – der bygger på en virkelig historie – vil gerne fokusere på uligheden og overskridelserne i det, der skete mellem Joe og Gracie. Men ved at lade Elizabeth være lige så grænseoverskridende, så Joe bliver dobbelt-krænket, udhuler filmen sin egen præmis og efterlader tilskuerne vridende sig på stolen i en sump af krænkelser.

Gracie selv erkender aldrig sin rolle eller ansvar. Hun fremstår kontrollerende og passivt aggressiv, og da Joe omsider forsøger at konfrontere hende omkring det, der skete, spiller hun uden tøven bolden tilbage og svarer ”Hvem havde kontrollen? Det var dig, der forførte mig”.

Ikke underligt at Joe – smukt spillet af Charles Melton – går rundt som i en døs og ikke virker som om, han nogen sinde har fået lov at leve et normalt teenageliv og blive voksen på sine egne præmisser. Trods de gentagne kærlighedserklæringer til Gracie sidder han alligevel i smug og skriver flirtende beskeder til en ukendt modtager, som var han stadig en teenager.

På den måde kunne ”May December” være blevet en langt klarere og stærkere film om grænseoverskridelser – både i forhold til børn og voksne – i stedet for blot at være grænseoverskridende.

May December – 117 minutter – USA – Todd Haynes – Medvirkende: Natalie Portman, Julianne Moore, Charles Melton m.fl.”