CPH:DOX 2024: Phantoms of the Sierra Madre – Spændende dekonstruktion af mytologien om den hvide eventyrer
Det er altid vanvittig spændende, når en filminstruktør bliver udfordret på sine egne forestillinger og præmis. Og når man som tilskuer mærker et tilsvarende skifte indeni, når man ser filmen, så går tingene virkelig op i en højere enhed.
Præcis sådan føles den norske filmskaber Håvard Bustnes nye film ”Phantoms of the Sierra Madre”. Den er blandt de 12 film i hovedkonkurrencen DOX:AWARD på CPH:DOX.
Ideen til filmen opstod for otte år siden hos den danske manuskriptforfatter Lars K. Andersen. Han var inspireret af sin barndomshelt, den norske opdagelsesrejsende Helge Ingstad, som i 1937 tog på en ekspedition til Mexico for at lede efter en forsvunden apachestamme.
Lars K. Andersen havde tidligere været manuskriptkonsulent på tre af Bustnes film. Han fik den norske filmskaber gjort interesseret i sit projekt, og snart var de to på vej til USA, hvor de fik kontakt til den berømte apachehøvding Geronimos barnebarn Pius.
Som tilskuer bliver man umiddelbart suget ind i deres begejstring, og venter spændt på, om det lykkes dem at opspore de forsvundne apacher nede i Sierra Madres uvejsomme bjerge.
På dette tidspunkt er ”Phantoms of the Sierra Madre” stadig i sin kerne en moderne skattejagt-fortælling. Men da de tre mænd støder på en mexicansk familie, der også hævder at være efterkommere af Geronimo, skifter filmen spor.
Det bliver yderligere kompliceret, da en mexicansk agent, som påstår, han kender de forsvundne apacher, advarer dem mod at fortsætte projektet.
Pludselig forvandles det, der på papiret ser ud som en excentrisk roadmovie i den store amerikanske western-tradition til en ufrivillig dekonstruktion af mytologien om den hvide eventyrer og om kulturel appropriation.
For har Andersen og Bustnes lov til at komme fra den anden ende af verden for at lave en film – hvis formål dybest set er at underholde – og grave sig ind i dybt følsomme emner i en anden kulturs fortid og nutid og gribe ind i deres narrativ? Og har de ret til at lede efter en stamme, der ikke ønsker at blive fundet?
Helt skævt bliver det, da de to besøger Helge Ingstadts barnebarn i Oslo og opdager noget på loftet blandt den norske opdagelsesrejsendes gemte sager, der ændrer alt.
Som sagt ændrer man som tilskuer lige som Andersen og Bustnes synsvinkel undervejs og kan pludselig se de etiske dilemmaer ved at tro, at man har ret at skrive nogle andres historie. Ikke mindst som repræsentanter for en tidligere, hvid kolonimagt.
Filmens force er også, at Andersen og Bustnes tillader præmissen at skifte. De bliver nødt til at gennemtænke deres projekt og deres egne roller som kulturelle outsiders til apachernes historie.
Man følger, hvordan de kæmper med alle de etiske aspekter, og hvordan projektet kommer i yderligere modvind, da Det Danske Filminstitut nægter at støtte det på grund af politisk korrekthed.
Men skildringen af det problematiske – og usikkerheden om projektet overhovedet bør gennemføres – er også det, der gør ”Phantoms of the Sierra Madra til en både spændende og reflekterende film, der i bogstaveligste forstand bevæger sit publikum.
Phantoms of the Sierra Madre – 99 minutter – Mexico, Norge, Finland og USA – Instruktør: Håvard Bustnes – Medvirkende: Lars K. Andersen, Pius m.fl.
