Filmanmeldelse: Det magiske hus – Vinterens bedste animationsfilm
Normalt er europæiske mainstream animationsfilm lidt af en skuffelse, som enten lider under et tamt manuskript eller en uimponerende animation. Her er det Hollywood, der styrer, kun udfordret af japanske Hayao Miyazaki.
Derfor kommer det også som lidt af en overraskelse, når to belgiske instruktører leverer en animationsfilm, der i manuskript og animation kun ligger få mulehår efter Disney og Pixar. Og som hvad angår 3D-animationen slår nogle takter an, som selv de to kunne lære noget af.
Men nu er Ben Stassen og Jérémie Degruson heller ikke novicer. Med “Sammys store eventyr” (2010) og “Sammys store eventyr 2” (2012) har de allerede bevist, at de har en plads I animationsbranchen.
Denne gang har de så kastet sig over en 10 år gammel 4D film (en 3D-film med fysiske ekstraeffekter i biografsalen), som de har opgraderet til en animationsfilm i fuld spillelængde.
Den lille kat Torden bliver forladt af sine tidligere ejere. Da et grumt uvejr rammer byen, søger den ly i et stort gammelt palæ, som de andre dyr i nabolaget går udenom, fordi det er forhekset.
Det viser sig da også hurtigt at være et magisk hus, der ejes af den gamle tryllekunstner Laurits. Huset er fyldt med hans skøre – og spillevende – mekaniske opfindelser, og dyrevenner.
Laurits elsker katte og byder Torden velkommen med åbne arme. Men de andre dyr, kaninen Jacob og musen Marie, føler sig truet og begynder snart at lægge planer for, hvordan de kan skaffe sig af med huset nye, nuttede beboer.
Deres planer får imidlertid uventede konsekvenser, som sender Laurits på hospitalet. Og nu det magiske hus og beboernes trygge verden i fare for at blive ødelagt, fordi Laurits’ ambitiøse ejendomsmægler-nevø Daniel forsøger at sælge huset bag sin onkels ryg, mens han er indlagt.
De eneste, der kan redde huset, er Torden, Jacob og Marie, hvis de da ellers kan finde ud af at samarbejde.
Historien er ikke voldsomt sofistikeret. Til gengæld har ”Det Magiske Hus” hele tiden hjertet på rette sted og i børnehøjde. Bortset fra den lidt skræmmende start, kan filmen derfor snildt ses af børn fra syv år og opefter.
Katte som hovedpersoner er set mange gange før, men filmen formå alligevel at give katten-vinklen en ekstra drejning, idet Daniel lider af alvorlig katte-allergi.
De mekaniske opfindelser fungerer også upåklageligt som underholdende sidekicks, og kampen mellem husets beboere og Daniel og hans håbefulde kunder minder meget om humoren i ”Alene hjemme” filmene.
Et ekstra plus er filmens 3D-effekter, som for en gangs skyld tilfører oplevelsen noget ekstra. Det gælder ikke mindst i den første tredjedel, hvor et turteldue-pars elegante kredsen om hinanden, rækker ud i biografmørket, og hvor et par aktionsekvenser set gennem Tordens øjne får det til at kilde i maven. Og selv om ”Det Magiske Hus” ikke holder fast i denne gimmick gennem hele filmen, er det alligevel forfriskende at se 3D-teknikken brugt på nye måder.
Den belgiske animationsfilm er et dejligt bekendtskab og foreløbig vinterens bedste bud på en biografoplevelse for de mindste og deres forældre.
Det magiske hus – 85 minutter – Belgien – Instruktører: Ben Stassen og Jérémie Degruson
