En sjælden gang imellem oplever man en film, der lige fra første sekund fanger én ind og samtidig fuldstændig fortryller én med sin originale fortælling og sin fantastiske visualitet.
Den lettiske instruktør Gints Zilbalodis nye animationsfilm ”Flow” er en af den slags film.
I åbningsscenen sniger en slank sort kat med store ravgule øjne sig omkring i naturen. Den kommer forbi en flok hunde, der jager fisk ved en flod, hugger en af fiskene og må flygte gennem skoven med hundekoblet lige i hælene. Lidt efter møder den en horde af hjorte, der også viser sig at være på flugt den modsatte vej. Og i næste øjeblik skylles katten og skoven væk af en næsten bibelsk flodbølge, der oversvømmer alt.
Åbningsscenen varer over fire minutter, og allerede på dette tidspunkt, er man selv uhjælpeligt blevet suget ind i historien og fuldstændig forgabt i animationens dybde og detailrigdom.
Sammenligningen med biblen er i øvrigt ikke tilfældig. For hvad der nu følger er en blanding mellem en Noahs Ark beretning og et magisk eventyr af Miyazaki-agtige dimensioner.
Katten samles op af en båd styret af et flodsvin, og lidt efter lidt udvides besætningen med en lemur, en labrador, en sekretærfugl og resten af hundekoblet, mens de driver rundt i en mennesketom verden med store kattestatuer og forunderlige ruinbyer.
Lige som Zilbalodis debutfilm ”Away” (2019) er ”Flow” fuldstændig ordløs bortset fra naturens egne lyde og dyrenes miaven, bjæffen, knurren og skræppen.
Alligevel er man ikke et øjeblik i tvivl om, hvad den ufrivilligt sammenførte gruppe føler og tænker. Både når de toppes – hvad de gør en del – og når de arbejder sammen. Det fremgår umiddelbart af deres kropssprog, bevægelser og lyde.
Det er en af filmens mange fortryllelser, at den umiddelbart kan forstås og fortolkes af både store og små. Børnene vil frydes over dens budskaber om at give og tage, venskaber og vigtigheden af sammenhold. Og de voksne vil blive tiltrukket af animationens overdådige skønhed, de rigt udfoldede figurer og filmens underspillede, men ikke desto mindre meget tilstedeværende spiritualitet.
Lige som ”Flow er uden ord, er den også totalt uden mennesker, selv om de alligevel føles nærværende i deres fravær. Man får aldrig at vide, hvorfor de forsvandt, eller hvad der har fremkaldt flodbølgen, selv om man har en fornemmelse af, at den må være menneskeskabt og en konsekvens af klimakrisen.
Uanset hvad, så er ”Flow” et mesterværk af en animationsfilm og basalt underholdende. Selv om der er tale om et ensemblespil, er det katten, som kameraet følger, og som undervejs får brugt mindst sine ni liv, mens man med tilbageholdt åndedræt krydser fingrer for, at den endnu klarer sig.
Med ”Flow” har Gints Zilbalodis endnu engang slået fast, at han er en af de mest talentfulde og interessante animations-filmmagere lige nu. Og det er fuldt fortjent, at filmen er blevet udvalgt til Letlands Oscar-kandidat. Både i kategorien for bedste animation, men også i kategorien bedste internationale film, hvor den konkurrerer med den danske ”Pigen med nålen”.
Det er sjældent at opleve en animationsfilm i spillefilmslængde helt uden ord og så smuk visuelt som denne. Så hvis du kun ser én animationsfilm i år, er det denne her, du skal se.
Flow – 85 minutter – Letland, Belgien og Frankrig – Instruktør: Gints Zilbalodis – Medvirkende: –
