Der er gallapremierer, hvor folk sidder i smoking. Og så er der gallapremierer, hvor folk sidder i svedigt løbetøj efter at have spurtet lige som filmens hovedperson gør det i denne og de foregående syv film.
Ja, rigtigt gættet, vi snakker om den 8. og foreløbig sidste Mission Impossible film ”The Final Reckoning”. Og ikke mindst om Tom Cruise, foruden hvem MI-franchisen ville være gået i graven for længst.
Misforstå mig ikke. Mission Impossible filmene er storslået filmunderholdning, ja nærmest mirakuløs filmkunst inden for action. Det har de bevist igen og igen, siden ”Mission Impossible” havde premiere for snart 30 år siden i 1996.
Men det er Tom Cruise i rollen som Ethan Hunt – Mr. Mission Impossible himself – der er selve MI-filmenes kerne. For når Hollywoods ekstremsports-udøver nummer ét i film efter film udfører sine egne stunts – der vel at mærke bliver mere og mere halsbrækkende – sidder man målløs og en anelse misundelig tilbage.
Dog kun en anelse for har man egentlig selv lyst til at køre ud over en dyb afgrund på motorcykel og derefter udløse sin faldskærm? Som Tom Cruise gjorde det i franchisens nummer 7 ”Dead Reckoning” (2023). Eller dykke i det iskolde Beringshav, som han gør i den nye film? Men Cruise gør det, selv om han er blevet 63 år, og det ser fantastisk ud i ordets mest fantastiske betydning.
”The Final Reckoning” tager tråden op hvor ”Dead Reckoning” slap den for to år siden: En almægtig AI ved navn The Entity er i gang med at inficere alt, herunder hacke sig ind i verdens atomarsenaler for at udløse en atomkrig overtage verdensherredømmet over resterne.
Den eneste, der kan forhindre dette dommedagsscenarium er – surprise – Ethan Hunt og hans hold: Det tekniske geni Luther, computerhviskeren Benji, mestertyven Grace og som den seneste tilføjelse den franske lejemorder Paris, hvis liv Ethan redede i den forrige film.
De indleder nu jagten på kildekoden til The Entity, som kan inficere det almægtige AI-gespenst og forhindre det i at lægge jorden øde. En jagt, der fører dem fra Østrig til London og Washington og dernæst et iskoldt dyk i Beringshavet, inden det hele kulminerer i et halsbrækkende crescendo i og ikke mindst over Sydafrika.
”The Final Reckoning” er ikke bare monumental i sit indhold, men også i sin længde. Næsten tre timer varer den, og hvis ret skal være ret, så er den første halvdel en anelse lang i spyttet. Der dvæles lovlig meget ved scener, hvor situationens alvor ridses op af alvorstunge skuespillere, og det understreges at hele verdens skæbne nu hviler på Ethans skuldrer. Og flashback-scenerne står nærmest i kø.
Men så dykker vi ned på bunden af det kolde hav, og filmen skifter gear og bliver derfra rendyrket MI-galore. Og Tom Cruise viser, hvorfor han er Mister MI. Jeg mener, da han kørte ud over afgrunden på motorcykel i den forrige film, blev man slået bagover af hans mod til at gøre det. Men i den afsluttende kamp, der foregår to vintage-fly i luften over Sydafrika, gør han noget, som ingen stuntman kunne have gjort – han spiller! Cruise snor sine arme og ben rundt om vingernes metalstivere med hver eneste fiber af sin frygt og lyst. Han er der ikke bare for at bekæmpe ondskaben, men for at underholde og efterlade os i åben forbløffelse. Hvor Ethan er der for at redde verden, er Cruise der for at redde filmen og levere storslået filmunderholdning.
Så glem James Bond og glem Fast & Furious og John Wick. Det er her filmklaveret spiller.
Mission Impossible 8: The Final Reckoning – 169 minutter – England og USA – Instruktør: Christopher McQuarry – Medvirkende: Tom Cruise, Hayley Atwell, Ving Rhames, Simon Pegg, Esai Morales, Pom Klementieff, Greg Tarzan Davis, Angela Bassett m-.fl.
