Denne anmeldelse blev bragt første gang den 14. februar 2025 ved filmens verdenspremiere på Berlinalen.
Jeg elsker Frelle Petersens film. Så enkelt kan det siges. Den sønderjyske instruktør evner som få at skabe langsomhed og dybde – og en inderlig troværdighed, som var det i virkeligheden dokumentarfilm han lavede med tilskuerne som fluer på væggen.
Derfor var jeg spændt, da jeg satte mig i biografsædet til verdenspremieren på hans nyeste film ”Hjem kære hjem”, der blev vist i Berlinalens Panorama-sektion i en fuld biografsal i Vestberlin. Men først og fremmes var jeg rolig og helt overbevist om, at det også nok skulle lykkes denne gang.
Og det gør det. Efter ”Onkel” (2019) og ”Resten af livet” (2022) fuldender Frelle Petersen sin sønderjyske triologi med et mesterligt portræt af, hvordan det er at være gammel – og hvordan det er at skulle tage sig af vores gamle på en værdig måde.
Her bliver hovedpersonen Sofie voldsomt udfordret. Hun er enlig mor efter en skilsmisse og gymnastiktræner for blandt andet sin datter, da hun begynder sit nye job som kommunal hjemmehjælper.
Lige fra begyndelsen skinner det igennem, at Sofie har et kæmpestort hjerte. Hun møder de ældre med både indfølelse og omsorg og giver dem det, de har allermest brug for: Tid og nærvær.
Men lige præcis de to ting, er de første, som forsvinder, når evindeligt bureaukrati, regelændringer og besparelser konstant rammer hjemmeplejen. Inden længe begynder de utilstrækkelige rammer at slide på Sofies hjertevarme – og på hendes forhold til sin 10-årige datter Clara. Og hun må efterhånden kæmpe hårdt for at bevare værdigheden i forholdet til de gamle og sin tro på, at hun gør en forskel.
Død har før spillet en rolle i Frelle Petersens film, men aldrig på så nærværende en måde som her på kanten af livet. Og aldrig er det at blive gammel og mærke kroppen og sindet forfalde blevet fremstillet så hudløst realistisk. Her er ingen form for forskønnelse, når endnu en lorteble skal skiftes eller gebisset og stomiposen renses. Men alligevel fremstår disse ældre rørende smukke i deres slidthed, deres behov, deres ensomhed og deres stoiskhed.
Mens både ”Onkel” og ”Resten af livet” var 100% menneskelige dramaer, indeholder ”Hjem kære hjem” også en dybfølt samfundskritik af et system, der på grund af arbejdsvilkårene gør varme hænder kolde og kyniske.
”Hjem kære hjem” er også mindre langsom end de to andre. Men samtidig spiller langsomheden og fordybelsen en central rolle. For det er det, som Sofie evner at give de ældre, når hun lytter til og opfylder deres små ønsker: Spejlæg i stedet for den sædvanlige mad, havregrød kogt i gryde og ikke hastigt opvarmet i mikrobølgeovnen og selskab på en tur ud på café. Og både præsentationen af de ældre og Sofies konflikt bygges lige så stille op.
Hovedrollen spilles suverænt og med stor indfølelse af Jette Søndergaard, der nærmest må opfattes som Frelle Petersens hofskuespiller, efter at hun også spillede fremtrædende roller i både ”Onkel” og ”Resten af livet” samt en mindre rolle i hans debutfilm ”Hundeliv” (2016).
Hun både uddannet dyrlæge og skuespiller og har et kæmpe talent for at fremstille det stille liv og dets udfordringer, så man tror på det, helt ind i sin sjæl.
Ægtheden understreges yderligere af, at mange af de ældre i filmen spilles af lokale ældre uden skuespilerfaring. Tættere på virkeligheden kan det næsten ikke komme.
Frelle Petersen undgår flot de sædvanlige klichéer i fremstillingen af ældre, men kommer selvfølgelig ikke uden om det uundgåelige: At nogen dør eller bliver så plejekrævende, at de kommer på plejehjem.
”Hjem kære hjem” fremstiller en verden, som alle ,der har været i kontakt med hjemmeplejen, vil kunne genkende. Derfor burde den også indgå som fast pensum for alle, der uddanner sig til hjemmehjælper, og for de politikere om myndighedspersoner, der med deres beslutninger tager værdigheden fra de ældre og arbejdsglæden og omsorgen fra dem, der arbejder i faget.
Og Frelle Petersens film bør indgå som fast pensum for alle, der elsker langsomhed og dansk film, når det er allerbedst.
Hjem kære hjem – 112 minutter – Danmark – Instruktør: Frelle Petersen – Medvirkende: Jette Søndergaard, Ole Sørensen, Ole Caspersen, Karen Tygesen, Mimi Bræmer Dueholm m.fl.
